Sidste etape af Tour of the Alps bød ligesom de forrige på underholdning og angreb fra favoritternes side, men i stedet var det ukrainske Mark Padun, der løb med etapesejren.
Annonce
I dag skulle Tour of the Alps afgøres, da 5. etape løb af stablen med 164,2 kilometer fra Rattenberg til Innsbruck. Etapen sluttede på den hårde VM-rute, og derfor var der nok en gang lagt op til, at favoritterne skulle i aktion.
Efter at dagens morgenudbrud blev hentet, var Miguel Angel Lopez den første, der får alvor viste sig frem. Colombianeren angreb på den næstsidste nedkørsel, og på sidste opstigning opbyggede han et hul på 30 sekunder.
Det fik løbets førende rytter, Thibaut Pinot, til at reagere, og efter flere angreb og forceringer fra ham og Domenico Pozzovivo, fik de to kontakt til Lopez. Dermed var de forreste i klassementet samlet, og kort før toppen prøvede Pinot igen dog uden held.
På nedkørslen ned mod Innsbruck øgede trioen i front, så de nu havde 20 sekunder til en gruppe med blandt andre Chris Froome. De forreste kunne dog ikke arbejde sammen, da de nåede ned på det flade ind mod mål, og derfor blev de hentet.
I stedet angreb 21-årige Mark Padun fire kilometer fra målstregen, og han fik med det samme et stort hul. Han holdt hele vejen til mål, og dermed tog ukraineren en stor sejr. Få sekunder senere krydsede George Bennett stregen som nummer to, mens Jan Hirt spurtede sig til tredjepladsen. I klassementet var der ingen forskydninger blandt top fire, og dermed vandt Thibaut Pinot løbet foran Domenico Pozzovivo og Miguel Angel Lopez, mens Chris Froome måtte tage til takke med fjerdepladsen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce