Der var rigtig gode danske resultater i Tour of South Bohemia i dag, da danske Nicolai Brøchner og Casper Folsach sluttede i top-3 på en etape, som blev vundet af hollandske Jason Van Dalen. Folsach er efterfølgende nummer to i klassementet.
Annonce
Der var dømt en af løbets lidt hårdere etaper på de 135 kilometer, som skulle køres fra Ceske Budejovice til Tabor. Efter holdløbet på gårsdagens etape, hvor Team Giant-Castelli blev bedst af de danske hold, var der dømt gode muligheder for de danske ryttere.
Folsach endte på andenpladsen i klassementet grundet at Gian Friesecke fra Team Vorarlberg var med i dagens udbrud, hvor han høstede gode bonussekunder.
”Det startede med en masse ryk og det var rigtig varmt. Efter små 40 kilometer kommer to mand afsted, og så kører en tredje mand op til. Den tredje vinder de to bonusspurter derude, og ender med at få seks bonussekunder og i sidste ende gør det, at han ligger foran mig i klassementet. Det var lidt ærgerligt,” siger Folsach i en pressemeddelelse.
Udbruddet endte med at få et relativt stor forspring, hvor først Lotto-Soudal U23, og efterfølgende Giant-Castelli og Riwal sammen kørte udbruddet ind ved indgangen til finalen. Her var der dømt en svær spurt på vanskelige veje, men Folsach og Brøchner klarede sig alligevel godt.
”Optakten til spurten var meget hektisk og blev kørt på små veje med mange sving, men vi har Quaade med fremme til at hjælpe. Det bliver meget hektisk inden for den sidste kilometer, hvor man kører på en form for aflukket cykelsti. Jeg går forbi Quaade i den sidste kurve, men har Nicolai Brøchner og en Delta-rytter [Van Dalen red.] i hjulet, som går forbi mig i spurten,” siger Folsach yderligere.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce