BMC-profiler om Vueltaen: Målet er en etapesejr
15. august 2017 18:16 af Andy PedersenFoto: ©Tim De Waele/TDWsport.com

Samuel Sanchez vender endnu engang tilbage til Vuelta a España for BMC Racing Team, og denne gang håber den baskiske rytter at gøre en god figur. De seneste to udgaver er han nemlig ikke kommet med hele vejen til sidste etape.

Det er ved at være lang tid siden, at Sanchez har haft succes for alvor i det spanske løb. I 2009 blev han nummer to i løbet efter Alejandro Valverde, mens han også har fem etapesejre på sin palmares fra løbet. I år håber han, at han kan rette op på tidligere års knap så skarpe resultater.

 

“Dette års udgave af Vuelta a España har mange krævende etaper med mange stejle stigninger og byer, som man besøger for første gang. Vi vil blive nødt til at tage den dag for dag, da mange etaper vil kræve en overlegen mental og fysisk styrke,” siger Sanchez i en pressemeddelelse.

 

Han mener derudover, at BMC kommer til løbet med et stærkt mandskab, som kan gøre sig indenfor løbets facetter.

 

”Vi kommer med et balanceret hold, som kæmper for etaper og vil forsøge at være på toppen. For mig er det en chance for at glemme sidste års dårlige oplevelser, og lave et godt resultat i år,” siger Sanchez yderligere.

 

En af de ryttere fra holdet, som vi kan forvente at se med helt fremme, er højest sandsynligt Damiano Caruso, som netop er kommet ud af Tour de France med en 11. plads. Italieneren vil forsøge at tage en etapesejr, men ellers vil han tage en ledende rolle for holdet.  

 

”Jeg har nogle rigtig gode minder fra Vuelta a España. Sidste gang jeg kørte her var i 2014, hvor jeg sluttede som nummer ni i klassementet. I år er ruten meget hård med en masse stigninger og nogle nervøse etaper. Mit mål for det her løb er at hjælpe holdet og forsøge at vinde en etape,” siger Caruso.

 

SKAL SANCHEZ ELLER CARUSO PÅ DIT VUELTA-MANAGERHOLD?

DEL
KOMMENTARER

MANDAG

SØNDAG

LØRDAG

FREDAG

TORSDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk