Søren Kragh med på bruttoliste til Touren - Dumoulin bekræftet
06. juni 2018 12:45 af Andy PedersenFoto: Team Sunweb

Team Sunweb har offentliggjort deres bruttotrup til det kommende Tour de France, som starter i næste måned og med på listen over de stærke ryttere finder man danske Søren Kragh Andersen, som dermed er i spil til en plads i sommerens helt store cykelløb.

Tidligere på ugen berettede hollandske medier, at Tom Dumoulin muligvis også ville vende tilbage til Tour de France for at udfordre Chris Froome der, og at Team Sunweb ville komme med en udmelding på området i denne uge.

 

Den udmelding faldt i dag, hvor hollænderen var med i bruttotruppen sammen med flere andre. Sikkert virker det, at han skal køre løbet, men hvem der skal med ham er endnu uvist. Listen består desuden også af Wilco Kelderman og Michael Matthews, som begge kan levere gode resultater.

 

”Jeg er meget stolt af, hvad vi allerede har opnået i Giro d’Italia og jeg betragter ethvert resultat i Tour de France som en bonus. Min sæson har været med fokus på Giroen og holdet har ventet på, at jeg ville beslutte noget i forhold til Tour de France efter Giroen var slut. Vi har nu valgt at tage til Tour de France med klassementsfokus for at lære - uden at gå efter noget specifikt resultat,” siger Tom Dumoulin i pressemeddelelsen.

 

Hvornår Team Sunweb vil fravælge de fire ryttere, som ikke kan komme med til årets løb er endnu uvist.  

 

Team Sunwebs bruttotrup til Tour de France:
Søren Kragh Andersen
Nikias Arndt
Phil Bauhaus
Roy Curvers
Laurens ten Dam
Tom Dumoulin
Simon Geschke
Chad Haga
Wilco Kelderman
Michael Matthews
Mike Teunissen
Edward Theuns

DEL
KOMMENTARER
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

MANDAG

SØNDAG

LØRDAG