Hvis han ellers har mod på det, så ser Skys sportsdirektør Nicolas Portal ikke, at der står noget i vejen for, at Chris Froome, efter en Giro-tour double, også prøver at vinde Vuelta a Espana til efteråret.
Annonce
Team Sky udelukker ikke, at Chris Froome er til start i årets Vuelta a Espana. Det vil potentielt give briten muligheden for som den første at vinde alle tre Grand Tours i samme år.
”Det er noget, vi skal tale om efter Touren, men det er da en mulighed, selvfølgelig er det det,” siger sportsdirektør Nicolas Portal ifølge Cyclingnews.com.
”Det handler selvfølgelig om, hvordan han har det efter løbet. Hvis han vinder, så er det naturligvis mere sandsynligt, at han stiller op i Vueltaen, men vi skal selvfølgelig også tænke på hans helbred.”
Froome har de sidste to år kørt i top to i Vueltaen efter at have vundet Tour de France, så den double har han og holdet styr på, den ubekendte faktor er naturligvis det Giro d’Italia briten også lige kørte, og vandt, tidligere i år.
”Vi ved, hvordan vi arbejder med sådan en arbejdsbyrde henover over året, det bliver ikke det store problem. Det mest interessante er, hvordan han har det efter Touren,” siger Portal, der nærmest udfordrer Froomes ærgerrighed.
”I sidste ende er vi jo alle væddeløbere, også selvom nogle af os bare er sportsdirektører. Sport handler om udfordringer, og alle vil selvfølgelig helst bestige det højeste bjerg.”
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce