Efter en målfotoafgørelse måtte Fabio Jakobsen tage til takke med andenpladsen i dagens Halle-Ingooigem.
Annonce
Det så i første omgang ud til, at Danny van Poppel havde åbnet for tidligt. Han gik ned på de sidste meter, hvor Fabio Jakobsen kom tordnende bagfra. Da de passerede stregen var det umuligt at afgøre, hvem der havde vundet Halle-Ingooigem, men en granskning af målfotoet afslørede, at Quick-Step-rytteren akkurat ikke nåede forbi.
”Jeg er skuffet over at blive nummer to, da jeg havde gode ben og følte, at jeg kunne have vundet. Men dette resultat er allerede fortid nu, og jeg vil flytte mit fokus til søndagens nationale mesterskaber,” siger Fabio Jakobsen.
Det tog ikke den 21-årige hollænder lang tid at finde ud af, hvad der gik galt i afslutningen, og han fastslår, at lead out-manden Michael Mørkøv ikke var skyld i nederlaget.
”Michael kørte et godt lead out, men jeg åbnede et sekund for sent, og så var løbet kørt,” lyder analysen fra Fabio Jakobsen.
Det er hollænderens første sæson som professionel, men han har allerede vundet tre sejre - deriblandt den ganske prestigefyldte sprinterklassiker Scheldeprijs.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce