Den engelske klassementsrytter håber på at blive bedre og bedre i fremtiden.
Annonce
I sommerens Tour de France fuldførte Simon Yates en imponerende bedrift, der blev startet af sin tvillingebror, Adam, året før. Med sin sejr i ungdomskonkurrencen blev han og brormand nemlig det første brødrepar, der begge har vundet den hvide trøje i verdens største etapeløb.
Sejren i konkurrencen for de unge ryttere betyder meget for den 25-årige brite. Der er nemlig kun få ting i cykelsporten, som Simon Yates vil bytte sin hvide trøje for, men han er også klar over, at triumfen kun er en brik på vej mod den storhed, som han jagter. Hvis man spørger ham, om han helst vil føre en kaptajn til sejr i Tour de France eller selv vinde ungdomskonkurrencen, er svaret meget klart.
”Jeg vil vælge den hvide trøje hver gang. Det eneste, jeg vil bytte den for, er podiet. Hvis man hypotetisk skulle vælge mellem podiet og ingen ungdomstrøje, eller en femteplads og den hvide trøje, ville jeg vælge podiet,” siger Simon Yates til Cyclingweekly.com.
”Den hvide trøje er bare et enkelt skridt. Nogle af dem, der har vundet den, har man knapt nok hørt om igen, så jeg håber, at jeg ikke bliver en af dem, og at jeg kan fortsætte med at forbedre mig.”
Simon Yates største etaperesultat kom i 2016, hvor han vandt en etape i Vuelta a España.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce