Prøv vores nye app
Sagan vinder Paris-Roubaix - spurtbesejrer lykkeridder
08. april 2018 17:17Foto: BORA-hansgrohe / BettiniPhoto
af Mathias Mundbjerg

Efter et forår på det jævne tog Peter Sagan revanche med sejr i Paris-Roubaix, da han vandt en tomandsspurt mod morgenudbryderen Silvan Dillier.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Han har brokket sig over, at alle kun kigger på ham i klassikerne. I dag var rivalerne dog i et fatalt sekund uopmærksomme, hvilket Peter Sagan udnyttede til at sætte sit store angreb ind 53 kilometer fra mål. Han fangede hurtigt udbryderne, men schweiziske Silvan Dillier kom han aldrig af med.

 

I spurten på cykelbanen i Roubaix viste verdensmesteren sig dog som den hurtigste, hvorfor Dillier måtte tage til takke med en meget imponerende andenplads. Flandern Rundt-vinderen Niki Terpstra blev nummer tre.

 

Løbsreferat:
Solen stod højt og flot på himlen ved starten i Compiegne, og der var ikke mange tegn på det vanvittige sceneri, som senere skulle udspille sig på de nordfranske pavéer. Quick-Step tog fra start opgaven om at mandsopdække udbrud på sig, men sammenlignet med tidligere udgaver skulle der overraskende få angreb til, før seks mand til fik lov at køre. Jelle Wallays (Lotto Soudal), Ludovic Robeet, Jimmy Duquennoy (begge WB Aqua Protect Veranclassic), Silvan Dillier (AG2R), Sven Erik Bystrøm (Katusha-Alpecin) og Marc Soler (Movistar) fik slået et afgørende hul, og de fik hurtigt selskab af Gatis Smukulis (Delko Marseille), Geoffrey Soupe (Cofidis) og Jay Robert Thomson (Dimension Data), således at en nimandsgruppe var dannet.

 

Læs også
Vingegaard kommer med positive meldinger

 

Efter 80 kilometer var udbruddets forspring så stort som 8’30”, før dagens første pavé, Troiville, nærmede sig, hvilket uundgåeligt førte til positionskamp om at komme først ind. Den hårde kamp førte til flere styrt, og blandt andet var Stefan Küng og Jurgen Roelandts (begge BMC) involverede, hvilket senere kostede dem begge deltagelsen i løbet.


Dårlig dansk start

Da feltet ramte Troiville skete det uundgåelige. Et kæmpe styrt i den forreste tredjedel af feltet skabte kaos, og rytterne lå over hele vejen. Blandt de uheldige var blandt andre Geraint Thomas (Sky), Mads Würtz Schmidt (Katusha-Alpecin) og Magnus Cort (Astana), som alle tre måtte forlade løbet umiddelbart efter. Greg van Avermaet (BMC), John Degenkolb (Trek-Segafredo) og Oliver Naesen (AG2R) blev fanget bag styrtet, men det varede ikke mange kilometer, før de igen fik tilslutning til det forreste felt, som blev ført an af et talstærkt Quick-Step Floors. Især Niki Terpstra sad ofte i front, og det var tydeligt, at den stærke hollænder ikke tog nogen chancer.

 

De næste pavéer bød som forventet på flere uheld. Gianni Moscon (Sky) røg ned efter 120 kilometer, og Naesen måtte endnu en gang jagte - denne gang efter en punktering. Ligeså havde Arnaud Démare (FDJ) og Zdenek Stybar (Quick-Step Floors) defekt, men de blev hurtigt hjulpet tilbage til feltet.

 

På Haveluy-sektoren kort før Arenberg røg Matteo Trentin (Mitchelton-Scott) og Sebastian Langeveld (EF Education First) begge hårdt ned, da en Bahrain-Merida-rytter missede et sving. Kort efter ramte frontgruppen som de første den frygtede Arenberg-pavé, hvor Wallays, Dillier, Bystrøm, og Soler hurtigt viste sig som de stærkeste. I feltet begyndte de første favoritter at vise svaghedstegn, da Dylan van Baarle (Sky), Arnaud Demare (FDJ) og Jens Debusschere (Lotto Soudal) havde alvorlige problemer med at følge med.

Annonce

 

Det havde Mike Teunissen (Sunweb) og Philippe Gilbert (Quick-Step Floors) til gengæld ikke. På vej ud af skoven satte de et kraftfuldt angreb ind, hvilket kort efter fik Mads Pedersen (Trek-Segafredo) til at sætte efter. Han fik dog ikke slået hullet, og i stedet optog Nils Politt (Katusha-Alpecin) jagten. Det stærke Trek-Segafredo-hold med Jasper Stuyven og John Degenkolb var ikke tilfreds med situationen, og derfor blev Pedersen hurtigt sat frem for at føre. Føringen fik dog ende, da danskeren punkterede, men han fik hurtigt et hjul.


Lars Bak forsøger sig

80 kilometer fra mål kom Lars Bak (Lotto Soudal) med et fremstød. Uheldigvis for danskeren forcerede Trek dog endnu en gang for at bringe Gilbert og Teunissen tilbage, og det lykkedes med hjælp fra Ian Stannard (Sky) og Daniel Oss (Bora-Hansgrohe). Med det samme iværksatte Quick-Step det næste led i deres plan, da de sendte Stybar i angreb. Angrebet var kraftfuldt, og tjekken fik hurtigt et stort hul, hvilket fik Degenkolb og Bak til at reagere.

 

I front måtte Soler opgive at sidde med, men til gengæld fik gruppen selskab af Robeet, som dog hurtigt blev sat igen. Trek og Bora-Hansgrohe lagde virkelig pres på i feltet for at få hentet Stybar, og det kostede Mads Pedersen tilstedeværelsen i feltet. Til gengæld formåede Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) at komme med et fremstød, men lige så snart han nåede Degenkolb og Bak gik samarbejdet i stå. Derfor blev de hurtigt hentet, hvormed Stybar var den eneste rytter på mellemhånd mellem udbruddet og feltet, der blev ført an af Taylor Phinney (EF Education First).

 

Inden længe blev Stybar hentet, og dermed var hele løbet endnu en gang nulstillet med undtagelse af de tre mand i front. Det resulterede i spredte angreb fra Debusschere, van Avermaet, Tony Martin (Katusha-Alpecin), Gilbert og Wout van Aert (Verandas Willems), men ingen af dem havde held til at komme fri.

 

Sagan sætter sit angreb ind

Det havde Peter Sagan til gengæld, da han med 53 kilometer til mål satte sit store angreb ind. Da hullet først var etableret, begyndte feltet at kigge på hinanden, og ingen ville tilsyneladende tage ansvar for at køre verdensmesteren ind igen. I stedet angreb Stuyven og van Aert og optog jagten på Sagan, som hurtigt nåede op til udbryderne. Også Stijn Vandenbergh (AG2R) og Phinney kørte kort efter væk.

 

I feltet skete der kort inden den frygtede Mons-en-Pevele-sektor et stort styrt, som involverede Alexander Kristoff (UAE), Luke Rowe (Sky) og Tony Martin, der alle var længe om at komme op at stå. Boasson Hagen og Moscon blev også fanget, men de fik hurtigt tilslutning til den bagerste del af feltet.

 

På Mons-en-Pevele åbnede Niki Terpstra, Flandern Rundt-vinderen fra i søndags, med en voldsom forcering. Sep Vanmarcke (EF Education First) kom hurtigt med på hjul, men det tyndede alvorligt ud i gruppen, da kun Gilbert, Vandenbergh, Phinney, van Avermaet og Bert de Backer (Vital Concept) kunne sidde med.  Gruppen nærmede sig de foranliggende, og det fik van Aert og Stuyven til at vente på dem.

 

Læs også
Italiensk veteran tager sjælden sejr

 

Terpstra var tydeligvis ivrig efter at nedbringe Sagans forspring, som efterhånden nærmede sig 45 sekunder. Derfor opbød han endnu en forcering, som dog først og fremmest kostede holdkammeraten Gilbert tilstedeværelsen i gruppen.

 

I stedet blev den firedobbelte monumentvinder hentet af en stor gruppe med blandt andre Oliver Naesen og John Degenkolb. Status med små 30 kilometer til mål var derfor, at den store gruppe var halvandet minut efter frontgruppen med Sagan, Wallays og Dillier, mens gruppen med Terpstra, van Avermaet, Vanmarcke, Debusschere, Phinney, Stuyven og van Aert sad præcis midt i mellem.

 

På den efterfølgende pavé blev trioen i front formindsket til en duo, da Wallays ikke kunne følge Sagans konstant høje fart, som førte til, at begge de andre grupper hele tiden kom længere og længere bagud.

 

Afgørelse mellem to mand
Forspringet nærmede sig efterhånden halvandet minut til forfølgergruppen, men Sagan og Dillier kunne stadig stoppes af uheld. Det blev illustreret ved, at Wout van Aert på femtesidste pavé fik defekt, hvilket kostede ham deltagelsen i gruppen. Umiddelbart efter satte Terpstra sig frem for at give den et sidste skud på Carrefour de l’Arbre med den effekt, at Debusschere blev sat af. Vanmarcke, Stuyven og van Avermaet blev dog siddende i hollænderens hjul helt frem til slutningen af sektoren, hvor hullet op til frontduoen var præcis et minut med 14 kilometer til målet på cykelbanen i Roubaix.

Annonce

 

Pludselig begyndte samarbejdet i forfølgergruppen at fungere. Da Sagan og Dillier kørte under 10 kilometer-porten var forspringet blot 47 sekunder, og det blev hele tiden mindre.

 

Tæt nok på kom forfølgerne dog aldrig. Terpstra gjorde et sidste desperat forsøg, da han angreb med seks kilometer til mål, men Stuyven var vågen og lukkede angrebet ned. I stedet kunne Peter Sagan tage karrierens første sejr i Paris-Roubaix, da han slog Silvan Dilier i spurten, mens Terpstra til sidst formåede at distancere kollegerne i forfølgergruppen og snuppe den sidste plads på podiet.

 

De bedste danskere blev Matti Breschel som nummer 35 og Lars Bak som nummer 38.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
Minut for minut: Sådan snupepde 37-årig italiener etapesejr
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps

Annonce

Landevej
Optakt: Fleche Wallonne
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone

Annonce

Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson

Annonce

Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen: Nordmand vinder reduceret Tour of the Alps-spurt
Landevej
Sprinterkomet får plads på Tour de France-holdet efter styrt: En barndomsdrøm
Landevej
Froome: Havde været interessant at køre mod Vingegaard og Pogacar

Annonce

Landevej
Tidligere verdensmester reagerer på stor sejr
Landevej
Danskerduo klar til endnu en stor klassiker
Landevej
Uno-X afslører vilde WorldTour-planer

Annonce

Landevej
Nordmand tager første sejr siden VM-triumf
Landevej
Belgisk endagsløb aflyses
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour of the Alps

Annonce

Landevej
Optakt: Tour of the Alps (Giro del Trentino)
Landevej
Medie erfarer: Verdens bedste til fransk WorldTour-hold
Landevej
Talent forlader Amstel med flere brækkede knogler
Landevej
Thomas er bedre inden Grand Tour-duel med Pogacar
Landevej
Efter Vingegaards styrt: Ineos-ejer kræver handling
Landevej
Skovbrand hærger kendt stigning
MTB
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
Bane
Danske top fem-placeringer afrunder OL-test

Søndag den 14. april 2024

Landevej
Airtox-sejr i Næstved
Landevej
Israelsk sejr og dansk top-10
Landevej
Hjemmebanesejr i Italien – dansker med fremme
Landevej
Wiebes reagerer på kæmpe bommert: Jeg kan sagtens være sur på mig selv
Landevej
Kamp skal køre sin anden Grand Tour
Landevej
ColoQuick tager stor triumf i Frankrig med kun to mand
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen af Amstel Gold Race 2024
Landevej
Van der Poel belyser ”vanskelig” situation
Landevej
Kæk Pidcock joker: Stort at vinde for anden gang
Landevej
Pidcock får sin Amstel-sejr i dramatisk finale
Landevej
Belgier sejrede foran Uttrups holdkammerat i Frankrig
Landevej
Video i artiklenMartinez fuldender flot FDJ-hattrick
Landevej
Sådan blev Amstel igen afgjort med hektisk afslutning
Landevej
Video i artiklenAmstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Landevej
Vos: I sådanne tilfælde er der vigtigere ting end cykling
Motion
Første cykelmagasin på gaden
Landevej
Anerkendt journalist: Asgreen rygtes væk fra Quick-Step
Landevej
Optakt: Amstel Gold Race
Landevej
Supersprinters kæmpe brøler sikrer sejren til 36-årige Vos
Landevej
Optakt: Tour du Doubs
Landevej
Følg Amstel Gold Race på Feltet.dk's app
Landevej
Kvindernes Amstel neutraliseret efter uheld - løbet forkortes
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewUng WorldTour-dansker til trods for vanskelig sæsonstart: Dét giver motivation
Landevej
Pidcock mangler kun øverste trin på Amstel-podiet: Måske er Van der Poel faldet lidt ned
Landevej
Skjelmose: Sådan skal jeg vinde Amstel
Landevej
Matthews drømmer om Amstel-sejr
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interview"Det er helt vildt," siger Søren Kragh om Alpecins historiske sæson
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFuglsang affinder sig med rolle: Det er logisk
Landevej
Her er startlisten til Amstel Gold Race
Bane
Beskeden dansk placering i Leths comeback
Landevej
Oversigt: 13 Amstel-danskere på spændende søndag

Lørdag den 13. april 2024

Landevej
Startlisten og overblik over kvindernes Amstel Gold Race
Landevej
Dansk topplacering i hollandsk endagsløb
Landevej
Dansker greb ud efter sejren i Frankrig
Landevej
Visma-leder raser: Det gør mig trist og virkelig vred
Landevej
Give- og Aalborg-sejr i Skive
Landevej
Norsgaard udtaget til italiensk bjergløb
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewFuglsang giver afkald på drøm: Bliver nok svært
Landevej
Dobbelt dansk misser akkurat top-10 - Israel-stortalent fortsætter sejrsstimen
Landevej
Toudal mister en placering, men forbliver i top-5
Landevej
Opdateret: Endagsløb med mange danskere forkortet efter store styrt
Landevej
Lykkelig Gaudu tilbage som sejrherre: Skæbnen spillede mig et puds
VIS FLERE

Annonce