Sagan: Mine ben var gode
14. maj 2018 15:54 af Christian BergFoto: A.S.O.

Den 28-årige stjerne startede Tour of California ud med en podieplacering.

Flere af verdens bedste sprintere var klar på startstregen, da Tour of California startede i nat, og en af dem var Peter Sagan. Den tredobbelte verdensmester spurtede sig til en tredjeplads på etapen, da han ikke kunne gøre noget ved Fernando Gaviria og Caleb Ewan.

 

Den slovakiske superstjerne startede et godt stykke tilbage i massespurten, og derfor er han egentligt godt tilfreds med sin præstation. I aften venter der dog en helt anden opgave i form af en bjergetape, og han skal derfor hjælpe en holdkammerat på Bora-hansgrohe mod sejren.

 

”Jeg følte mig i god form i dag, og mine ben var gode, så jeg ser frem mod de næste etaper. I morgen har vi en bjergafslutning på Gibraltar Road, så vi skal alle prøve på at hjælpe Rafal Majka, og derefter tager vi en dag ad gangen,” skriver Sagan på Facebook.

 

Peter Sagan har tidligere vundet 16 etaper i Tour of California.

 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

LØRDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk