Sagan: Jeg vil hjælpe mine holdkammerater
10. januar 2018 14:32 af Rikke Bak Dalgaard Foto: Sirotti

Når første etape af Tour Down Under løber af stablen er det ikke Peter Sagan, der køres for. Den slovakiske sprinter bruger løbet som træning og kører for sine holdkammerater.

Det er tidligt på sæsonen og de fleste ryttere er stadig i gang med at finpudse formen. Det gælder også den tredobbelte verdensmester Peter Sagan, som stiller til start i Tour Down Under med sit tyske hold Bora-hansgrohe. Med sig har han Peter Kennaugh, Daniel Oss, Sam Bennett, Maciej Bodnar, Rudiger Selig og Jay McCarthy.
 

”Vi har et virkelig stærkt hold til Tour Down Under og jeg vil gerne prøve at hjælpe mine holdkammerater så meget som muligt,” udtaler Sagan til Cyclingnews.com.

 

Det er tredje gang, at slovakken stiller til start i det australske etapeløb og selvom han endnu har en sejr til gode, så er hans mål primært at hjælpe sine holdkammerater.

 

”Det er årets første løb og jeg er her for at konkurrere med de bedste, men vi må se. Jeg arbejder stadig på min form,” afslutter verdensmesteren.

 

2017 udgaven af Tour Down Under vandt australske Richie Porte (BMC Racing Team) foran Esteban Chaves (Orica-Scott) og Jay McCarthy (Bora-hansgrohe) imens Caleb Ewan fra Orica-Scott tog sig af pointtrøjen.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TORSDAG

ONSDAG