Sæsonens afslutning har bragt nogle ganske interessante rygter med sig. Ved målstregen i går var der nemlig rigeligt med snak om fremtiden udgaver af løbet. Rygterne går angiveligt på, at RCS Sport, som også arrangerer Giro d’Italia, vil flytte løbet fra sin nuværende dato.
Annonce
Debatten var affødt af et indlæg i La Gazzetta dello Sport i weekenden, hvor vicechefredaktøren Pier Bergonzi foreslog, at løbet kunne blive flyttet til april måned. Her kan det ligge tæt op og ned af de andre fire monumenter i cykelsporten, og tiltale andre ryttere, som ikke har afsluttet sin sæson.
”Lombardiet Rundt er det femte og sidste monument, og det er mere end før forældreløs og langt væk fra sine søsterløb: Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Liege-Bastogne-Liege,” skrev Bergonzi ifølge Cyclingnews.com.
At det har skabt stor debat og givet anledning til flere rygter bunder i, at RCS Sport foruden at arrangere Lombardiet Rundt, også ejer netop den italienske avis La Gazzetta dello Sport. Efterfølgende gav løbsdirektør Mauro Vegni dog en blank afvisning.
”Det er ikke sandt, at jeg skulle have spurgt UCI om lov til at flytte Lombardiet Rundt til en dato i april. Jeg synes, at Lombardiet Rundt trækker tæppet ned for de store løb i sæsonen. At holde det i april? Absolut ikke, aldrig,” siger Vegni.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce