Rygte: Brosten fylder ikke så meget i Touren 2018 alligevel
08. oktober 2017 21:58 af Andy PedersenFoto: Sirotti

Tidligere har der været rygter om, at Tour de France næste år vil komme til at indeholde flere brostenspavéer. Det fik straks flere begejstrede cykelfans op af sædet i stor jubel, men nu kan den jubel vise sig at være en stakket frist.

Det var det franske nyhedsmedie La Voix du Nord, som offentliggjorde deres kilders rapporter om at mange kilometers brosten ville være med. Nu beretter Nord Eclair, at brostenspavéerne bliver begrænset til sølle 3,2 kilometer, og dermed langtfra kommer til at spille en afgørende rolle, som man tidligere har regnet med, at de ville.

 

Det har hele tiden været 9. etape, som angiveligt har skulle indeholde brosten. Nord Eclair beretter ifølge Cyclingnews.com, at etapen bliver kortere end oprindeligt antaget, og langt mere henvendt til sprintere end hidtil antaget.

 

Etapen skal starte i Arras og slutte i Roubaix og indeholde to pavéer. Der er snak om den karakteristiske Carrefour de l’Arbe og Gruson, som tilsammen udgør 3,2 kilometer brosten. Rygterne er mange, men om 9 dage kommer der klarhed. Her vil ASO nemlig officielt præsentere næste års rute.  

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

MANDAG

SØNDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk