Rui Costa har atter øjnene rettede mod VM
07. januar 2018 20:25 af Andy PedersenFoto: UAE Team Emirates

Verdensmesteren fra 2013, portugisiske Rui Costa, har blikket rettet mod VM i år. Ruten er hårdere end sædvanligvis og det har nu givet portugiseren blod på tanden. Han ser ikke en ultimativ favorit, men vil rigtig gerne selv med til løbet.

2013 var et fantastisk år for Rui Costa. Efter i en række at have vist sig som værende blandt de stærkeste i Schweiz Rundt og med etapesejre i Tour de France, tog han skridtet op til et af cykelsportens fineste podier. Nu kigger han igen på VM, hvilket kan betyde, at han helst ser bort fra Vuelta a España.

 

”Heldigvis er ruten blevet lidt hårdere. Hvem ved om ikke fænomenet Sagan tager sin fjerde titel? Det vil blive endnu hårdere end i Firenze og der er omkring 20-30 potentielle vindere. Jeg vil rigtig gerne være der. Vi må se, når vi kommer længere hen på sæsonen. Jeg husker, at jeg forlod min sidste Vuelta i 2017 træt, mens jeg vandt VM uden at køre den,” siger Costa til Ciclo21.com.

 

Derudover er Costa uafklaret på, om han vil opgive at prøve at køre klassement i en stor Grand Tour. De hidtidige forsøg har ikke været synderligt succesfulde.

 

”Det er et svært spørgsmål at svare på. Jeg ved faktisk helt ærligt ikke, hvad jeg skal svare. Det afhænger af hvordan de første dage får, om sensationen sker. I de seneste år virker det til, at der altid sker et eller andet for mig i de store løb,” siger Costa. 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

ONSDAG

TIRSDAG

MANDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk