Selvom Rohan Dennis ikke følte sig absolut på toppen, så vandt han alligevel dagens etape i Abu Dhabi Tour, en 12,6 kilometer lang enkeltstart, og nu går han efter den samlede sejr.
Annonce
"Jeg følte mig godt kørende ikke dag. Det var lidt underligt, for selvom jeg ikke følte mig dårligt kørende, så følte jeg mig heller ikke fantastisk kørende. Jeg havde ikke den der følelse af at være på toppen, som jeg har haft i andre korte enkeltstarter. Jeg var glad for at krydse stregen og vide, at jeg havde kørt et godt løb, og at vinde var en god bonus," lød det efter etapen fra dagens vinder.
Rohan Dennis har nu to sejre på cv’et i denne sæson, det samme antal som sidste år ved samme tid, men der er en etape tilbage i løbet, og han håber at have sejr nummer tre i hus i morgen.
"Det ville være absolut fantastisk at vinde samlet, og det ville være en rigtig god start på sæsonen."
I morgen venter løbets sidste etape, og herunder også den 10,8 kilometer lange Jebel Hafeet-stigning. BMC-rytteren har et lille forspring på 14 sekunder og er ganske klar over, at netop evnen til at køre opad måske er hans største udfordring.
"Mine klatreevner er ikke så stabile. Nogle dage er jeg ret god, og andre dage bestemt ikke så god, så jeg må bare se, hvordan jeg klarer det mod de store klassementsryttere, der er her, såsom Alejandro Valverde (Movistar Team), Fabio Aru (UAE Team Emirates), Jonathan Castroviejo (Team Sky). Der er nogle stykker, som jeg skal køre op imod og se om jeg kan forbedre noget, hvis jeg kan på det her tidspunkt af året," forklarer han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce