Tirsdag samler Michael Blaudzun sine tropper til de afsluttende ti træningsdage før 2018 sæsonen. Hotel Cap Negret i spanske Altea danner for andet år i træk ramme om holdets træningslejr.
Annonce
Halvdelen af Riwal CeramicSpeeds ryttere er allerede i Altea på Costa Blanca og tirsdag eftermiddag vil hele holdet være samlet for at gennemføre den årlige træningslejr i velkendte omgivelser halvvejs mellem Valencia og Murcia på den spanske østkyst.
”Det er en helt oplagt fordel, at vi kender området så godt, som vi gør,” siger sportsdirektør Michael Blaudzun, der sammen med sin assistent René Jacobsen har lagt en præcis plan for de næste ti dages aktiviteter i det spanske cykelmekka.
”Der er lagt op til ti effektive dage, hvor vi får lagt de sidste procent på i forhold til løbsrelateret træning. Rytterne skal komme styrket ud af træningslejren. Trætte - men uden at være kørt over,” siger Blaudzun, der især vil lægge vægt på intervaltræning.
”Vi har rigtigt gode erfaringer her i Altea/Calpe området, hvor der er en fin balance mellem stigninger og fladt terræn. Og Hotel Cap Negret er et usædvanligt velegnet sted at have base.”
Riwal CeramicSpeed holdet var senest samlet i starten af januar, hvor man tilbragte to dage hos CeramicSpeed i Holstebro. Men Blaudzun har naturligt nok fulgt rytternes udvikling nøje.
”Jeg er sikker på, at de er, hvor de skal være lige nu, men det er da altid spændende at se det i de rigtige omgivelser.”
Efter hjemkomsten til Danmark den 3. marts er der rytterpræsentation hos Jysk Fynske Medier i Odense torsdag den 8. marts, før holdet søndag den 11. marts åbner sæsonen i Holland med to parallelle løb, Ronde van Drenthe og Rabobank Dorpenomloop Rupchen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce