Det har været et spørgsmål for medierne af flere omgange, at Movistar stiller med tre kaptajner til sommerens Tour de France, men nu melder den ene af dem sig klar til at gå benhårdt efter den gule trøje i samarbejde med de andre.
Annonce
Det er nemlig colombianske Nairo Quintana. Han har tidligere måtte afvise en rivalisering mellem Mikel Landa og ham i medierne, men nu er tonerne imidlertid vendt mod et helt andet aspekt, nemlig hvad der skal til, for at han kan ende med at vinde den gule førertrøje.
Det handler ganske enkelt om, at antallet af fejl på landevejene i Frankrig skal elimineres, når det spanske hold i de blå trøjer kommer til Tour de France.
”For at vinde den gule trøje skal man være meget heldig og ankomme med den bedst mulige form. Man er nødt til at køre ordentligt uden at lave nogen form for fejl. I de tidligere år har vi lavet et par fejl, men i år kommer vi i den bedste form,” siger Quintana til Marca.com.
Derudover har Quintana også lavet en smule om i hans forberedelsesplaner til Touren. Quintana plejer ellers altid at forberede sig til sæsonens største mål i hjemlandet, men nu bliver noget af forberedelsen også lagt i Europa.
”Jeg vil veksle mellem forberedelse i Colombia og Europa. Normalvis vil jeg altid køre mig helt klar i Colombia, som jo er mit hjemland. Før Touren vil jeg dog køre nogle løb i Europa, og jeg vil også koncentrere mig om at komme i den bedste form her,” siger Quintana.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce