Porte vil vinde Tour Down Under
11. december 2017 14:52 af Christian BergFoto: A.S.O. / Broadway - Bade - Maheux

Den australske klassementsrytter får et utroligt stærkt hold ved sin side.

Der er kun lidt over en måned til, at WorldTouren bliver skudt i gang igen, når Tour Down Under løbet af stablen fra den 16. til 21. januar. Her skal BMC forsøge at forsvare deres sejr fra sidste år, hvor Richie Porte vandt foran Esteban Chaves.

 

Det amerikanske WorldTour-hold stiller til start med et ufatteligt stærkt hold, hvor vinderne af fem ud af de seks seneste udgaver er med. Richie Porte er nemlig udtaget sammen med sine to landsmænd, Rohan Dennis og Simon Gerrans, og tasmaneren vil forsøge at gentage sin triumf.

 

”Jeg glæder mig til at komme tilbage til Santos Tour Down Under i 2018 og prøve at forsvare min okkerfarvet trøje. Efter at have misset den sidste del af 2017-sæsonen bliver det godt at komme i gang med 2018 især ved Tour Down Under, som er et af mine favoritløb på kalenderen,” siger Richie Porte i en pressemeddelelse.

 

BMCs trup til Tour Down Under

Richie Porte

Rohan Dennis

Simon Gerrans

Patrick Bevin

Miles Scotson

Tom Bohli

Danilo Wyss

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

FREDAG

TORSDAG