Inden starten på Giro d’Italia var flere tidligere ryttere ude at sige, at Thibaut Pinot kunne vinde løbet, men dette har han dog ikke vist overbevisende takter på indtil videre og beskeden fra franskmanden er klar - Rytterne er stærkere, end han havde regnet med.
Annonce
Det har af flere omgange været lige ved og næsten med flere pladser i top-3 på etaper, og på nuværende tidspunkt ligger franskmanden dog også på en fjerdeplads i løbet, men der er ingen tvivl om, at Simon yates er stærkere.
Derfor er Thibaut Pinot altså også 2 minutter og 37 sekunder efter hans engelske rival, mens der er ni sekunder op til Domenico Pozzovivo på tredjepladsen og 26 sekunder op til Tom Dumoulin på andenpladsen.
”Jeg kan mærke i øjeblikket, at andre ryttere er stærkere. Eksempelvis er Pozzovivo stærkere end sidste år. Yates er også stærkere end Quintana var i bjergene, så niveauet er åbenlyst højere end sidste år. Giro d’Italia er lidt anderledes. Der har været nogle store vendepunkter, som Nibali for to år siden, så vi holder håbet højt,” siger Pinot til Cyclingnews.com.
Der resterer endnu seks etaper af løbet, som dermed må siges langt fra at være afgjort. 16. etape starter i morgen og byder på over 30 enkeltstartskilometer.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce