Amy Pieters fandt det helt rigtige moment på dagens tredje etape af WWT Emakumeen XXXI. Bira, hvor det lykkedes hende af stikke afsted med 19 andre ryttere. De skulle senere vise sig at være en for stor mundfuld for feltet, hvilket gav hollænderen sejren.
Annonce
Det må stå klart for enhver, at de hollandske ryttere virkelig har fået snøret cykelskoene på den helt rigtige måde i det spanske løb. Sabrina Stultiens vandt den første etape, hvilket blev efterfulgt af en sejr til Annemiek Van Vleuten.
I dag var det så Amy Pieters tur, og hollænderen selv var meget begejstret for sejren, som hun overhovedet ikke havde regnet med ville komme, idet at terrænet umiddelbart ikke var hendes yndlings. Derfor tøvede hun heller ikke med at gå med i det afgørende moment, da 19 ryttere kørte fra feltet.
Ej heller da Pauliena Rooijakkers angreb tøvede Pieters, og det viste sig at skulle belønne sig til sidst.
”Det var en lang spurt, men man har ikke noget andet valg end at køre den, når det er denne slags afslutning. Jeg havde umiddelbart ikke en chance, men så kørte vi væk og fik det afgørende forspring,” siger Amy Pieters til Cyclingonline.nl.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce