Andrea Pasqualon sikrede sig i sidste uge sin karrieres hidtil bedste uge, da han med to etapesejre og to top-3 placeringer i Tour de Luxembourg endte med at rende med den samlede sejr i løbet og italieneren er ikke i tvivl om, at det er et højdepunkt i karrieren.
Annonce
Den 30-årige Pasqualon har nu kørt for Wanty - Groupe Gobert siden starten af sidste år og lige siden da har han udviklet sig meget. Det er blevet til sejre i flere løb, og det virker altså til, at det hele fik en midlertidig kulmination i går, hvor han kunne stå på podiet med den samlede sejr i Tour de Luxembourg.
Det var dog ikke helt nemt, for den gule førertrøje skulle forsvares på gårsdagens etape, hvor han blev angrebet af flere mandskaber, som lugtede den samlede sejr.
”I dag realiserede jeg en drøm. Jeg håbede, at feltet ville komme samlet i mål, men det var ikke tilfældet. Vi blev angrebet af mange hold i starten af løbet. Vi forblev dog rolige og jeg fik mine holdkammerater i hårdt arbejde, fordi jeg hørte i radioen, at to trusler i klassementet var derude,” siger Pasqualon i en pressemeddelelse.
Han er dog glad for, at han med holdkammeraternes hjælp kunne tage en tredjeplads på etapen og dermed komme i mål med en sejr, som han dedikerer til sin datter.
”Den eneste mission var at holde på den gule trøje. Det er et fantastisk øjeblik for holdet og for mig, da det er min første samlede sejr i et løb. Jeg har det helt fantastisk. Den her sejr går til min datter Joyel. Alle strabadserne var for hende,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce