Sam Bewley og Michael hepburn glæder sig over at kunne fortsætte på det australske mandskab.
Annonce
August er altid en travl tid for nye signings og kontraktforlængelser, og denne uge er bestemt ikke nogen undtagelse. Her har blandt andre Orica-Scott, der ellers er blevet mere et klassementsorienteret hold, forlænget med to af holdets fladbaneryttere.
OL-sølvmedaljevinderen fra banen, Michael Hepburn, har valgt at skrive under på en kontrakt, der gælder for de næste to år. New Zealandske Sam Bewley har også forlænget, men det vides ikke hvor længe. De to ryttere er desuden begge meget glade for deres nye kontrakter.
”Jeg har kørt hos dette hold fra starten, og i den periode har jeg knyttet fantastiske bånd med mange af rytterne og de ansatte. Det føles virkelig som mit hjem, som en familie for mig, og jeg er rigtig glad for at blive på holdet de næste to år,” siger Hepburn. Sam Bewley følger trop.
”Det betyder meget for mig at forsætte på dette hold, da det fortsætter med at udvikle sig til en stor kapacitet over hele linjen. Jeg har været på holdet siden 2012, og jeg har vokset sammen med hele organisationen. At blive på Orica-Scott og være en del af det momentum, vi har, er noget specielt,” siger Bewley.
I sidste uge var det danske Christopher Juul-Jensen, der forlængede sin kontrakt med det australske WorldTour-hold.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce