Nedenfor giver vi en analyse af Dimension Data.

Ryttere, der bliver på holdet

Igor Anton, Natnael Berhane, Edvald Boasson Hagen, Mark Cavendish, Stephen Cummings, Mekseb Debesay, Nick Dougall, Bernhard Eisel, Ryan Gibbons, Reinardt Janse van Rensburg, Jacques Janse van Rensburg, Benjamin King, Merhawi Kudus, Lachlan Morton, Ben O’Connor, Serge Pauwels, Mark Renshaw, Jay Robert Thomson, Scott Thwaites, Johann van Zyl, Jaco Venter

Nye ryttere

Tom-Jelte Slagter (Cannondale), Louis Meintjes (UAE Team Emirates), Julien Vermote (Quick-Step), Scott Davies (Wiggins), Amanuel Gebreigzabhier (Dimension Data dor Qhubeka), Nickolas Dlamini (Dimension Data for Qhubeka)

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Ryttere, der forlader holdet

Tyler Farrar (stopper), Nathan Haas (Katusha), Kristian Sbaragli (Israel Cycling Academy), Daniel Teklehaimanot (?), Youcef Reguigui (Team Geoffrey Coupe), Omar Fraile (Astana), Adren Niyonshuti (?)

Foto: Tom Slagter kom ind på holdet i 2018
 

Hvordan gik transfersæsonen?

Dimension Data har nu igennem et par sæsoner været fastlåst i bunden af WorldTour-ranglisten uden udsigt til avancement. Det skyldes, at man for at begå sig på i pointstatistikkerne enten skal levere topresultater i klassikerne eller i de samlede klassementer i etapeløbene. Dimension Data er imidlertid først og fremmest et sprinter- og etapejægerhold, der med Mark Cavendish i spurterne og folk som Stephen Cummings og Serge Pauwels er gået på jagt efter enkelte sejre i specielt grand tours. Derimod har man aldrig haft succes i samlede stillinger, der ikke har været det store mål, eller i klassikerne, hvor Edvald Boasson Hagen har udgjort en enmandshær og desværre har haft begrænset succes.

Holdet har imidlertid aldrig lagt skjul på, at de har ambitioner om også at begå sig i etapeløbene, og målet har i flere år været at udvikle en af de talentfulde afrikanske klatrere til grand tour-kandidat. Undervejs har man flere gange tabt tålmodigheden med ellers lovende talenter, og de ryttere, der har vist gode takter, har desværre ikke været i stand til at tage det sidste skridt. Kun én rytter har i holdets historie vist sig på den store scene. I 2015 sluttede Louis Meintjes som nr. 10 i Vueltaen og sikrede holdet sig i særklasse bedste etapeløbsresultat. Samme efterår forlod sydafrikaneren, der ellers af holdejer Douglas Ryder var at betragte som holdets kronjuvel, imidlertid holdet - et slag, der nærmest rystede holdets identitet og fundament.

Bruddet kom under uheldige omstændigheder, og der har længe været tvivl om, hvorvidt skårene kunne klinkes. Det kunne de heldigvis. Ryder har aldrig lagt skjul på, at hans store drøm har været at få Meintjes tilbage i folden, og det er efter bar to års skilsmisse endelig lykkedes. Holdets suverænt største resultat af den netop overståede transfersæson er, at den fortabte søn vender hjem og med ét forandrer holdets status i etapeløbssammenhæng. Fra at være et hold helt uden ambitioner i samlede klassementer kan holdet i den kommende sæson nu gå efter den samlede stilling i en eller to grand tours og i de mest bjergrige ugelange etapeløb.

Derudover har holdet hentet yderligere to etablerede WorldTour-ryttere, der begge har som mål at styrke klassikertruppen. Først og fremmest bliver Dimension Data nu det næste hold i rækken, der skal forsøge endelig at forløse Tom-Jelte Slagters talent. I lyset af, hvad hollænderen har præsteret i de seneste sæsoner, er det en risikabel gambling, der på ingen måde er garanti for succes. På den anden side viste Slagter specielt i 2014, at der et eller andet sted gemmer sig et stort talent, og kan Dimension Data gøre, hvad Cannondale ikke magtede, kan hollænderen med ét sikre det sydafrikanske mandskab resultater i ardennerklassikerne, hvor man ellers hidtil er stillet til start helt uden ambitioner. Det ender formentlig ikke med det store, men det betyder i hvert fald, at holdet fremover kan stille til start i de kuperede klassikere med ambitioner om et resultat.

Holdets tredje markante nyerhvervelse har også karakter af et sats. Julien Vermote har i utallige år været kendt som en af feltet uopslidelige hjælpere, der på Quick-Step har kørt det ene udbrud ind efter det andet. Han har specielt i Tour of Britain også vist, at han er brølstærk i udbrud, men i klassikersammenhæng har han aldrig fået chancen. Det drømmer han imidlertid om, og derfor har han taget springet til Dimension Data, hvor han er blevet lovet en fri rolle på brostenene. Da Vermote hverken har punch eller spurtstyrke bliver han aldrig nogensinde en vindermaskine, og det synes stærkt usandsynligt, at han vil bidrage med mange topresultater. Der er i den grad tale om en gambling, der formentlig ikke vil give det helt store udbytte.

I tråd med holdets DNA har man også hentet tre talenter ind på holdet. Mest interessant er Scott Davies, der med sin 4. plads i åres Babygiro viste, at han har et stort etapeløbspotentiale. Han kan både klatre og køre enkeltstart og har adskillige fine resultater, hvoraf specielt 9. pladsen i sidste års Tour of Croatia, hvor han var oppe mod WorldTour-ryttere, skiller sig ud. Det er naturligvis for tidligt at forvente det store allerede næste år, men det er en meget interessant investering i det lange perspektiv. Derudover har man hentet to af de mest lysende afrikanske talenter, Amanuel Gebreigzabhier og Nickolas Dlamini, fra mandskabets talenthold. Her fremstår specielt førstnævnte med sin samlede 9. plads i Arctic Race of Norway som en rytter med et vist potentiale, mens Dlamini med sin bjergtrøje i Babygiroen mere har vist sig som en udbryderkonge, der næppe havde fået en sådan kontrakt, hvis ikke han var afrikaner.

Omar Fraile skifter til Astana
 

Trods Meintjes’ tilbagevenden er holdet desværre formentlig svækket. Det skyldes, at man mister to af de suverænt vigtigste ryttere. Det gælder først og fremmest Nathan Haas, der i det seneste års tid endelig har vist potentialet. Han kørte vanvittigt stærkt først på året og leverede blandt andet en fremragende præstation i Amstel Gold Race samt i 2016-udgaverne af de canadiske klassikere. I lyset af holdets problemer med at score WorldTour-point er det et stort tab at miste en af de få ryttere, der med sine afslutteregenskaber rent faktisk har bidraget markant til høsten. Lige så smertefuldt er tabet af Omar Fraile, der i Giroen leverede holdets største sejr i 2017. Måske er han ustabil og alt andet end garanti for succes, men når Fraile rammer topniveauet, som han gjorde i april og maj i år, er han en fremragende rytter, der mindst én gang om året som regel leverer et stort resultat. Den type ryttere mangler Dimension Data i stort omfang.

Holdet vinker også farvel til Kristian Sbaragli, men det tab er knap så smertefuldt. Italieneren har aldrig for alvor været i stand til at bygge videre på det, han viste med sin Vuelta-etapesejr i 2015, og det er blevet tydeligt, at han trods gode klatreegenskaber mangler topfarten til for alvor at blande sig. Med Ryan Gibbons’ potentiale, Cavendishs status som holdets kaptajn og Boasson Hagens genfundne spurtstyrke var der ikke megen plads til Sbaragli. Det samme gælder for Youcef Reguigui, som holdet vinker farvel til efter flere år, hvor han har vist meget lidt potentiale i spurterne. På samme måde er det gået med Daniel Teklehaimanot, der aldrig kom i nærheden af at nå det niveau, mange forventede, og Adrien Niyonshuti, der mere har været i medierne i kraft af sin tragiske baggrund end pga. resultaterne. Endelig stopper Tyler Farrar, der i de senere år mest har ageret vejkaptajn og sagtens kan undværes.

Samlet set er det således et hold, der med Meintjes’ hjemkomst har sikret sig en meget lovende fremtidsinvestering, men som samtidig har vinket farvel til to af holdets fem stærkeste ryttere. De øvrige nye ryttere er enten gamblinger eller helt unge ryttere, som skal bruge flere år på at nå et højt niveau, og det er således et Dimenion Data-hold, der til den kommende sæson hverken er styrket eller svækket, men som vil rette fokus mere mod samlede klassementer i etapeløb i håb om at score flere af de livsvigtige WorldTour-point, og som er klar til at indlede rejsen mod det store mål: at få Meintjes på Tour-podiet i 2020.

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

Dimension Data var i den forløbne sæson nærmest usynlige i klassikerne, men det er i høj grad i endagsløbene, at man har mulighed for at forbedre den ellers noget pauvre pointscore, der kan true holdets fremtid på WorldTouren. Det skyldes, at Edvald Boasson Hagen på sine bedste dage bør være i stand til at køre med om de helt sjove placeringer på brostenene. Desværre er det aldrig lykkedes for den talentfulde nordmand at levere de ventede resultater i de store løb, og faktisk er det vel - siden gennembruddet med sejren i Gent-Wevelgem for nu næsten ti år siden - kun sidste års 5. plads i Roubaix, der kan betragtes som en bare nogenlunde indfrielse af de store forventninger til supertalentet.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Det resultat viser imidlertid, at Boasson Hagen har potentialet. Problemet er blot, at han af uransagelige årsager aldrig rammer topformen i foråret. Boasson Hagens bedste tid falder som regel i efteråret, hvor han med samlede sejre i Tour of Britain, sejr i GP Plouay og ikke mindst nogle meget overbevisende VM-løb har leveret sine langt bedste præstation. I foråret kniber det imidlertid, men skal Dimension Data indfri målet om en top 3 i en klassiker, er det nordmanden, der skal levere. Hans bedste chancer kommer formentlig i Paris-Roubaix, men også Amstel Gold Race, Flandern Rundt, E3, Dwars door Vlaanderen og Gent-Wevelgem er gode løb for Boasson Hagen, der i 2017 nåede sit højeste niveau længe.

Edvald Boasson Hagen jubler over sejren på 19. etape af Tour de France, skal det blive til en triumf i klassikerne i 2018?
 

På brostenene håber man som sagt, at Julien Vermote kan vise sig som en værdifuld forstærkning, men det bliver formentlig i rollen som hjælper. Det er meget svært at forestille sig, at belgieren for alvor kan blande sig helt fremme - han har formentlig de bedste muligheder i Roubaix - og det er formentlig Scott Thwaites, der kan vise sig som den mest værdifulde allierede for Boasson Hagen. Briten er et ganske stort klassikertalent med fine top 20-placering i adskillige klassikere, og han har potentiale til at drive det længere. Det bliver næppe til mere end et par top 10-placeringer, men det er værd at holde øje med den tidligere Bora-rytter.

Derudover er håbet, at Mark Cavendish kan genfinde sit niveau. Sker det, er han naturligvis altid en potentiel vinder af Milano-Sanremo, og i virkeligheden er en sejr til briten i den italienske klassiker formentlig holdets bedste chance for rent faktisk at vinde en klassiker. Det kan imidlertid lige så vel ende i det rene ingenting, især fordi Cavendish ikke har været konkurrencedygtig i nu snart et år. Cavendish er derudover ikke uden chancer i Scheldeprijs og Gent-Wevelgem.

Boasson Hagen er som sagt holdets bedste kort i Amstel Gold Race, men i de øvrige ardennerklassikere skal man næppe have de store forventninger. Tabet af Nathan Hass er dyrt, men håbet er som sagt, at Tom-Jelte Slagter i stedet kan genfinde fordums styrke. Intet tyder imidlertid på, at hollænderen nærmer sig sit tidligere niveau, og under alle omstændigheder bliver det næppe til mere end en top 10 i Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege. Holdets muligheder er endnu mindre i det hårdere Il Lombardia i efteråret.

Endelig vil der være forhåbninger til Cavendish og Boasson Hagen i flere af efterårets løb. Cavendish kan vinde RideLondon Classic, EuroEyes Cyclassics og Paris-Tours, mens GP Plouay og de canadiske klassikere kan være gode for Boasson Hagen. I sidstnævnte løb har Slagter faktisk også gode resultater, senest med en 3. plads i Montreal i år, og da hollænderen ofte har haft sin bedste tid netop i august og september, er det formentlig her, at han har de bedste muligheder for at levere resultater i sin første sæson for holdet.

Hvad kan vi forvente i grand tours?

Dimension Data har som sagt ikke haft ambitioner i klassementet siden Louis Meintjes’ 10. plads i Vueltaen i 2015, men det vil ændre sig med sydafrikanerens tilbagevenden. Efter to år med fokus på Tour de France har Meintjes imidlertid udset sig Giro d’Italia som sit mål i 2018, hvor målet er at samle yderligere erfaringer frem mod 2020, hvor ambitionen er en podieplads i Touren. Den svagere konkurrence i Giroen betyder formentlig, at Meintjes efter en lidt skuffende sæson i 2017, hvor han ikke fortsatte sin ellers stabile fremgang, kan blande sig i kampen om top 5-placeringerne. Den mere bjergrige rute i Italien bør i hvert fald tilgodese ham i forhold til Touren, der specielt i 2017 bød på terræn, som slet ikke passede til Meintjes’ dieselmotor.

Derudover må man formode, at Ryan Gibbons efter sin flotte grand tour-debut i år kan får frihed til at teste sig i spurterne, ligesom man kan håbe, at Igor Anton endelig kan undgå sygdom og styrt i et tre uger langt etapeløb og dermed bygge videre på de takter, han har vist i de få perioder, hvor han har været skadesfri. I det hele taget må man formode, at holdet møder med flere af de unge klatrere til at støtte Meintjes i bjergene, og med folk som Merhawi Kudus, Jacques van Rensburg, Lachlan Morton, Mekseb Debesay og Ben O’Connor vil der måske også blive lidt frihed til at jagte en etapesejr.

Dimension Data i årets Vuelta a España
 

Meintjes’ har ikke definitivt udelukket Tour-deltagelse, men man må formode, at han bruger juli måned til at restituere. I stedet er det nærliggende, at holdet i Frankrig vil fokusere 100% på Mark Cavendish, der har brug for yderligere fire sejre for at nå Eddy Merckx’ rekord i det franske etapeløb. I 2017 havde holdet løbets bedste tog, men Cavendish forlod desværre løbet tidligt. Det er forventeligt, at holdet igen vil møde med et dedikeret sprinterhold, og kan de gentage årets præstationer, er der ingen grund til, at Cavendish ikke kan vinde mindst én etape. Derudover vil Stephen Cummings, Edvald Boasson Hagen og Serge Pauwels formentlig få frihed til at jagte etapesejre, og de har alle vist, at de har evnerne til at gøre netop det.

Planerne for Vueltaen er naturligvis mere uklare, men det vil være nærliggende at tro, at Meintjes, der i de senere år altid har kørt to grand tours, igen vil satse på klassementet. De eksplosive stigninger i Spanien passer ham knap så godt, men til gengæld har han en dieselmotor, der gør, at han om nogen burde have evnerne til at præstere i september. Med yderligere hvile i forhold til tidligere år kan Meintjes måske vise sig som en af de helt store overraskelser i Spanien, hvor han må formodes at have større friskhed end mange af konkurrenterne, og måske kan det her blive til hans helt store gennembrud. Det er derimod tvivlsomt, om holdet vil komme med en sprinter, og vi vil i stedet formentlig se et mandskab fokuseret på bjergetaper, hvor folk som Anton, Debesay, Kudus, van Rensburg, Morton, Pauwels og O’Connor kan jagte succes i bjergene.

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

Dimension Data er som sagt et etapejægerhold mere end et klassementshold, og det er næppe forventeligt, at holdet vil vise meget i klassementerne i årets mange etapeløb. Ganske vist har man hentet Louis Meintjes til holdet, men hans dieselmotor og manglende enkeltstartsevner betyder, at han ikke har det store potentiale i de relativt korte løb i foråret, hvor det bjergrige terræn ellers passer ham. I år vil han imidlertid køre Tour of the Alps som forberedelse til Giroen, og det er et løb, der måske kan give ham muligheder. Derudover skal man næppe have de store forventninger til Dimension Data i klassementssammenhæng på WorldTouren.

Derimod handler det for holdet om at vinde så meget som muligt, specielt med Mark Cavendish. Briten vil formentlig starte sin sæson i Dubai Tour, og herefter handler det for ham om at hente etapesejre her, i Abu Dhabi, Tirreno-Adriatico og Tour of California - kun afbrudt af et kort fokus på klassikerne. Også i efteråret vil det handle om at vinde med Cavendish i løb som Tour of Britain og flere af endagsløbene, og der vil formentlig være en relativt fast trup samlet omkring briten. Ryan Gibbons vil sandsynligvis få større ansvar også og skulle få gode muligheder for at jagte etapesejre i flere af de ugelange etapeløb i foråret, hvor det relativt kuperede terræn burde passe ham.

Stephen Cummings i årets Tour de France
 

I 2016 imponerede Stephen Cummings med at vinde etaper i alle de WorldTour-etapeløb, han stillede til start i - noget, der er ganske svært i ugelange etapeløb, der sjældent giver mange muligheder for en udbryder som ham - og han vil igen have carte blanche til at jagte succes i foråret. Klassementsmuligheder har han i Tour of Britain, hvor også Edvald Boasson Hagen er en oplagt vinderkandidat. Netop nordmanden er holdets bedste mulighed for lidt klassementssucces undervejs, idet han også burde kunne være med fremme i BinckBank Tour og de norske etapeløb. Tom-Jelte Slagter kan måske levere et resultat i løb som Tour Down Under og Tour de Pologne - i hvert fald, hvis der heller ikke i år er en enkeltstart i det polske løb - og man håber samtidig, at det endelig kan lykkes Merhawi Kudus og Lachlan Morton at indfri forventningerne i kortere etapeløb, men deres svage enkeltstartsevner gør det svært. Ikke desto mindre må man formode, at Morton i hvert fald vil være med helt fremme i Tour of California. Endelig er det ikke utænkeligt, at Reinardt van Rensburg undervejs kan vise sig frem i spurter i kuperede etapeløb uden stærke sprinterfelter.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Hvem kan overraske?

Dimension Data har desværre ikke en trup med helt oplagte kandidater til at tage verden med storm, og det er næppe her årets gennembrud skal findes. Som sagt har Louis Meintjes en reel chance for at køre i top 5 i både Giroen og Vueltaen, men at betragte det som en overraskelse er måske en tilsnigelse. I stedet skal vi nok kigge på holdets unge klatrere for at finde ryttere med potentiale til at levere uventet positive resultater.

Lachlan Morton har i de amerikanske løb vist, at han kan sætte selv nogle af verdens allerbedste på stigningerne, men af en eller anden grund har han haft det svært på WorldTour-mandskaber. Han brugte imidlertid 2017 til igen at finde sig til rette på højeste niveay, og måske er 2018, hvor det endelig lykkes ham at vise sig frem ikke kun i USA, men også i Europa. Manglen på tempoeevner svækker ham, men måske kan det blive til noget stort på en bjergetape hist og her.

Lachlan Morton i Amgen Tour of California
 

På samme vis er Ben O’Connor et yderst lovende klatretalent, der allerede i sin første sæson vandt en stor bjergetape i Østrig Rundt. Han har ikke vist takter, der giver håb om et helt stort resultat, men opløftende præstationer i bjergene burde der være basis for. Det samme gælder for Merhawi Kudus, der næppe bliver helt så god, som man tidligere havde forhåbninger om, men som på sine gode dage måske har et højt niveau, der måske kan kaste et resultat af sig på en bjergetape i løbet af sæsonen. Endnu større forventninger er det måske endda grund til at have til Mekseb Debesay, der på sine gode dage har vist særdeles lovende takter, og som i kraft af sine gode afslutterevner har større vinderpotentiale.

I sprintersammenhæng har Ryan Gibbons vist særdeles lovende takter, ikke mindst i Giroen. Han er helt sikkert ikke hurtig nok til at blive en vindermaskine, men han er holdbar og har gode positioneringsevner, der giver håb om bedre resultater, også i større løb. Endelig bliver det spændende at følge det nyprofessionelle etapeløbstalent Scott Davies, men det er formentlig for tidligt at forvente store præstationer alle i 2018, der mest af alt handler om at lære.