Løbets rolle og historie

Denne del af april handler næsten udelukkende om ardennerklassikerne, men for de franske hold er det en af de allervigtigste uger af helt andre årsager. Tre af de 16 løb i Coupe de France-serie skal afvikles på bare seks dage, og det gør det til en helt afgørende tid for alle de ryttere, der har som mål at tage den samlede triumf i konkurrencen.

For at gøre tingene endnu mere komplicerede er løbene retidt forskellige. Tirsdagens Paris-Camembert har traditionelt været et løb for ardennerspecialister. De to sidste løb i Bretagne har ikke mange fællestræk, da lørdagens Tour du Finistere afvikles i kuperet terræn og minder om tirsdagens løb, mens grusvejene i søndagens Tro Bro Leon har givet det dets kælenavn, det bretonske Paris-Roubaix.

Tro-Bro Leon er et af de mest oversete løb på kalenderen. Traditionelt har det være afviklet samme dag som Amstel Gold Race, og derfor er det ofte blevet negligeret af ikke-franske cykelfans, hvad man kan ærgre sig voldsomt over. Med dets mange grusveje i Bretagne er det en helt unik begivenhed, der tillige er et stort mål for mange af bedste franske ryttere. Mens de lokale stjerner ofte har det lidt svært i Paris-Roubaix, er Tro-Bro Leon deres chance for at gå efter sejren i et løb, der mindre meget om Klassikernes Dronning. I den bretonske version af Helvedet i Nord er udfordringen ikke brosten, men grusvejene gør det alligevel meget sammenligneligt med det største endagsløb på kalenderen. Sidste år udnyttede man klogeligt den sene påske til at flytte løbet fra søndag til mandag, og det gav løbet international tv-dækning på Eurosport. I år falder det dog atter sammen med den hollandske klassiker, og det vil utvivlsomt fjerne en stor del af fokus.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Tro-Bro Leon blev første gang afviklet i 1984 af Jean-Paul Mellouët, der havde brug for at samle penge ind til en skole i den bretonske by Lannilis. Da han fandt de fleste løb alt for ensartede, besluttede han at gøre brug af de berømte grusveje i Bretagne. Løbet var for amatører frem til 1999, hvor det blev åbnet for professionelle, og gradvist er det rykket op i UCI-hierarkiet. Siden det nuværende system blev introduceret i 2005, har det været et 1.1-løb på UCI-kalenderen, og det er tillige en del af Coupe de France.

Løbet har haft udenlandske vindere som Mark Renshaw, Baden Cooke og Ryan Roth, men det har hovedsageligt været domineret af hjemlige ryttere. I de seneste år er det blevet vundet af flere af Frankrigs mest prominente ryttere i brostensklassikerne, da Frederik Guesdon, Vincent Jerome, Adrien Petit og Damien Gaudin alle har stået øverst på skamlen i Lannilis.

Sidste år var det netop Gaudin, der løb med sin første sejr i løbet. Efter et generelt flot forår havde han gjort begivenheden til forårets altoverskyggende mål, og han skuffede ikke. Med et flot angreb til sidst tog han en stor solosejr, der gjorde det til en mindeværdig påske for det lille Armee de Terre-hold, der om lørdagen endda også havde vundet Tour du Finistere med Julien Loubet. Frederik Backaert sikrede sig en andenplads to sekunder efter, inden Benjamin Giraud tog den sidste podieplads i en spurt i en lille gruppe. Gaudin vender naturligvis tilbage for at forsvare titlen, denne gang som en af flere spydspidser på Direct Energie, og også Backaert er med igen denne gang. Til gengæld vender Giraud ikke tilbage, idet han ikke fik forlænget kontrakten med Delko og derfor har kørt cyklen i garagen.

Ruten

Ruten til Tro-Bro Leon undergår som regel ganske små modifikationer fra år til år, men grundlæggende er der altid tale om det samme løb, hvis væsentligste ingrediens er de mange grusveje og den klassiske afsluttende rundstrækning i Lannilis. I den 35. udgave står der 203,2 km på programmet, og de findes alle i området omkring Lannilis, en lille kystby nord for Brest i Bretagne. Som mange andre Coupe de France-løb kan det inddeles i en første del, der består af en stor omgang og herefter et par omgange på en finalerundstrækning. Bretagne er kendt for sine mange smalle, snoede veje, dårlige vejr og korte stigninger, og alt dette er en naturlig del af Tro-Bro Leon. Hovedudfordringen er imidlertid de i alt 33 km grusveje fordelt på 27 sektorer

Den store rundstrækning er 193,9 km lang og indeholder 25 af de 27 grusvejsstykker. Starten går i Le Carpont lidt syd for Lannilis, og som i Paris-Roubaix skal man først tilbagelægge en længere strækning på asfalt, hvoraf noget foregår langs den bretonske kyst, inden man første gang stifter bekendtskab med det vanskelige underlag. Den første sektor kommer efter 47,2 km, og herefter kommer de hurtigt efter hinanden uden megen mulighed for at restituere. Således er den længste afstand mellem to på hinanden følgende sektorer 18,6 km (mellem sektor 2 og 3), og i anden halvdel af løbet bliver det særligt intenst. Når man rammer den 12. sektor efter 142,4 km, venter således ikke færre end 12 sektorer i løbet af de næste 42 km! Med sine 2400 m er sektor 6 den længste, men de fleste har en længde på omkring 1000 m. Nogle er flade, andre svagt faldende, og nogle stiger svagt. Derudover er vejene ofte meget smalle, og der er adskillige korte, stejle stigninger imellem grusvejsstykkerne.

Efter 190,2 km rammer man den 4,7 km lange finalerundstrækning, og kort efter kører man henover det sidste 700 m lange grusvejsstykke for første gang, inden man krydser stregen. Den sidste del af løbet består nu af to hele omgange på rundstrækningen, hvilket betyder, at man skal yderligere to gange henover den sidste sektor. Det er en stort set helt flad rundstrækning med nogle let stigende stykker, men grusvejen er helt flad. Rytterne rammer igen asfalten med 2,1 km igen, og derefter er det stort set fladt frem til stregen, idet kun de sidste 500 m stiger svagt. Efter grusvejen er der to sene sving, det sidste med ca. 1 km til mål.

I alt er der 1500 højdemeter.

Sammenlignet med sidste år har man kun foretaget marginale ændringer. Man har forlænget den store rundstrækning og kører derfor kun to afsluttende omgange på den lille runde. Antallet af grusvejsstykker er øget med to, og det samlede omfang er ca. 3 km mere.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vejret

Det siger sig selv, at det dårlige bretonske vejr kan have stor betydning i et løb som dette, og i år ser det ud til, at vi kan få en episk udgave. Søndag bliver nemlig en våd affære med en temperatur på 13 grader, hvor det kun vil blive tørt mod slutningen af løbet. Endnu vigtigere er det, at der vil være en hård vind fra syd, hvilket giver sidevind det meste af tiden på den store rundstrækning. Et stykke med sidevind og derefter modvind vil føre frem til den afsluttende rundstrækning, hvor der vil være sidemodvind frem til grusvejen og derefter primært sidevind, indtil man drejer ind i sidemedvind på den ca. 1 km lange opløbsstrækning.

Favoritterne

Det er ikke nogen tilfældighed, at Tro-Bro Leon er kendt som en mini-udgave af Paris-Roubaix. Grusvejene betyder, at også forløbet er meget lig det, man ser i Roubaix. Ofte er der tale om en gradvis udskilning, hvor kun de stærkeste er tilbage. Ruten er ganske vist hovedsageligt flad, men den er alligevel ganske selektiv, og derfor har man også oftest set solosejre.

Ganske tit ser man en større gruppe komme fri relativt tidligt i løbet, og ofte er det de stærkeste, der sidder med. Hvis de bedste hold alle er repræsenteret, ender de som regel med at afgøre løbet. Grusvejene skaber herefter en gradvis udskilning, og det ender derfor ofte med, at der bare er en håndfuld ryttere tilbage på den sidste rundstrækning. I et løb, der plages af punkteringer, spiller held en stor rolle, og det samme gør taktiske overvejelser. Nøglepunktet er at komme med i den tidligere gruppe, og herefter er det som regel en overlevelseskamp, indtil kun det stærkeste er tilbage.

Som i Paris-Roubaix spiller positionering en afgørende rolle, og i denne slags løb kan de stærke klassikerryttere virkelig excellere. Derfor ser man ofte, at løbet domineres af de ryttere, der også gør det godt i Roubaix. Med en flad finale er en god spurt bestemt ikke nogen ulempe, men nøgleegenskaben er styrke på de flade veje og evnen til at håndtere vind og den konstante positionskamp.

Netop vinden bliver i år særligt vigtig. Det elendig vejr koblet med lange strækninger med sidevind betyder formentlig, at det vil være en af de hårdeste udgaver i mange år. Sidste år var vi meget tæt på at få en spurt i en stor gruppe på ca. 20 mand, men sandsynligheden for, at det scenarium vil kunne indtræffe i år, er ikke stor. Formentlig vil vi se en meget selektiv udgave, hvor kun de stærkeste kan være med, og hvor rytterne formentlig vil komme in di meget små grupper.

Denne type løb er ofte ret svære at forudsige, fordi held og taktik meget let kan blive afgørende. Derfor er der også en stribe forskellige vinderkandidater, og vi vil blandt dem pege på Christophe Laporte som vores favorit. Cofidis-sprinteren er i år blevet løst fra sin rolle som Nacer Bouhannis lead-out man og har fået lov til at køre sin egen chance i klassikerne. Det har han gjort med stor succes, og det er allerede blevet til 3 sejr, en 3. plads i en knaldhård bakkespurt på højeste niveau i Paris-Nice samt en fremragende 4. plads i Gent-Wevelgem. Selvom han desværre blev syg i Flandern Rundt og ramt af uheld i Paris-Roubaix, har han vist et stort potentiale på brostenene.

Dermed er det også klart, at dette løb burde passe ham, og han er en af feltets førende specialiser i terræn som dette. Samtidig er han en af løbets bedste sprintere, og han kan derfor vinde i et hav af forskellige scenarier. Det helt store spørgsmål er, hvor han står formmæssigt efter en hektisk sæsonstart, hvor han vandt sit første løb d. 1. februar. De seneste nedture med sygdom og uheld kan have sat ham tilbage, men har han fortsat lidt skud i stængerne, burde han være svær at slå her. Derfor sætter vi pengene på Laporte.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

For et par år siden var Matthieu Ladagnous ved at udvikle sig til brostensspecialist med blandt andet en 5. plads i Flandern Rundt. Det blev aldrig siden til det store, og i de senere år har han primært ageret hjælperytter. I år har han endda slet ikke været en del af klassikertruppen, men det synes at have gjort ham godt. Han har i de senere uger været flyvende med stærk kørsel for Marc Sarreau i La Roue Tourangelle, en 8. plads på kongeetapen i Sarthe og en 7. plads i Paris-Camembert. Ladagnous har ikke været bedre i mange år, og han er formentlig en af de stærkeste i dette felt. Vi ved, at han er god i terræn som dette, at han har holdbarheden i dårligt vejr, og at han er ganske hurtig på stregen. Derfor har han en stor chance for endelig at bryde sin lange sejrstørke.

Sidste år sejrede Damien Gaudin på imponerende vis. Franskmanden havde gjort løbet til det helt store mål og forberedt sig helt målrettet. Det kunne man bare ikke se på de foregående resultater, og derfor kom hans sejr også ganske uventet. I år så han ud til at have ramt formen med en 3. plads i Le Samyn og stærk kørsel i det vindblæste GP de Denain, men siden da er klassikersæsonen gået helt galt. Senest måtte han udgå af Paris-Roubaix, og der er derfor ikke meget, der tyder på, at han har ramt formen. Det var der imidlertid heller ikke sidste år, og der var han alligevel flyvende på grusvejene. Vi ved, at dette løb er et stort mål, og vi ved, at det dårlige vejr passer ham. Derfor skulle det ikke overraske, om han atter i år er flyvende. Hans problem er, at han skal alene hjem, men med dårligt vejr og samme ben som sidste år er det bestemt ikke umuligt.

Cofidis har Laporte, men kan også ende med at satse 100% på Hugo Hofstetter. Den unge franske sprinter fører nemlig Coupe de France, og er han stadig i spil til slut, vil man helt sikkert satse på ham. Han har i år været nærmest skræmmende stabil, og i de 9 endagsløb, han har kørt siden 14. marts, er det kun i Paris-Roubaix, at han ikke er kommet i top 8!!! I forhold til dette løb er det særligt interessant, at han blev nr. 2 i det vindblæste GP Denain med dets mange pavéer samt nr. 8 i et vindblæst 3 Dage ved Panne. Det viser, at han har en vis holdbarhed, og han har i år ligeledes spurtet fremragende. Det er klart, at han ikke har Laportes holdbarhed, men mindre kan også gøre det, og derfor kan Hofstetter sagtens ende med endelig at tage den store sejr. Cofidis har som 3. kort Bert Van Lerberghe, der har været Laportes vigtigste mand i klassikerne. Også han er specialist i disse løb og lynhurtig på stregen, men han er umiddelbart kun nr. 3 i det interne hierarki.

Den uopslidelige hjælper Bert De Backer har hvert år én stjernestund: Paris-Roubaix. Her har han i flere år været en af de stærkeste, og havde det ikke været for belgieren, er det eksempelvis ingenlunde sikkert, at John Degenkolb havde sejret i 2015. Også i år var han med helt fremme, og han måtte først til allersidst slippe gruppen af favoritter, da Niki Terpstra åbnede op på Mons-en-Pevele. Havde han overlevet her, var det formentlig blevet til et topresultat, og det vidner om hans evner i flade løb som disse. Han har aldrig kørt dette løb før, men det burde passe ham, og han vil kun kunne drage fordel af, at vejret vil gøre det selektivt.

Ud over Gaudin har Direct Energie Sylvain Chavanel, der som brostensspecialist er skabt til dette løb, hvor han sidste år blev nr. 9. Sæsonen har ikke været helt optimal for Chavanel, der senest skuffede i Roubaix, men han var dog ganske få meter fra med et sent angreb at vinde Cholet-Pays de Loire, ligesom han sad med i finalen i det vindblæste GP Denain. Generelt har han været blandt de stærkeste i alle de franske løb, han har kørt, og det bør han også være her. Det dårlige vejr øger hans chancer, og sammen med Laporte kan han udgøre en farlig duo til slut. Holdet har endda et stærkt tredje kort i sprinteren Thomas Boudat, der har været ganske godt kørende på det seneste. Han er en spinkel fyr, der ikke umiddelbart er skabt til dette løb, men på den anden side er han mere holdbar end en klassisk sprinter. Han synes at have formen til at komme langt, og bakket op af to stærke holdkammerater har han gode chancer.

Sidste år blev Frederik Backaert nr. 2 i dette løb, og han drømmer om at gøre det endnu bedre denne gang. Faktisk betegner han begivenheden som sit favoritløb, og han vil være topmotiveret. I årets E3 var han faktisk en af de stærkeste og tæt på at køre med de allerbedste, men siden har uheld sat ham tilbage. Derfor synes han ikke længere at have sin bedste form, og det er spørgsmålet, om han er på samme niveau som sidste år. Motivationen kan der imidlertid ikke stilles spørgsmålstegn ved, og det dårlige vejr øger hans chancer.

FDJ har Ladagnous som bedste bud, men også Daniel Hoelgaard bliver spændende at følge. Den unge nordmand ser endelig ud til at kunne indfri sit potentiale og viste storform, da han sad med de bedste i det knaldhårde Paris-Camembert. Nu stiller han til start i et fladt løb, der i teorien burde passe ham. Han er en af feltets hurtigste og synes at have øget sin holdbarhed. Det skal blive spændende at se, om den rækker til at køre med i finalen her. Holdets tredje stærke kort er supertalentet Benjamin Thomas, der i teorien har motoren til at gøre det godt i et udskilningsløb som dette, men som stadig jagter sin bedste form efter bane-VM.

Fortuneo stiller med et meget bredt hold med flere kandidater, hvoraf det bedste bud nok er den formstærke Anthony Delaplace, der har motoren til et løb som dette og viste glimrende form på kongeetapen i Sarthe, hvor han var blandt de stærkeste. Også den stadig mere slidstærke Pierre-Luc Perichon burde være skabt til dette løb, og han er endda ikke langsom på stregen. I år har han dog ikke ramt den allerbedste form. Sidste års Coupe de France-vinder Laurent Pichon nærmer sig også langt om længe sidste års niveau, og selvom han ikke er skabt til dette løb, kan han komme langt med sin holdbarhed og gode spurt. Endelig har Benoit Jarrier også motoren i et løb, hvor han to gange er blevet nr. 2.

Ag2r stiller med et stærkt hold, men uden en oplagt vinderkandidat. Bedst chance har nok Julien Duval, der i år har været ganske stærkt kørende i brostensklassikerne, men som hjælperytter ikke har kunnet fremvise resultater. Her får han sin chance, og han er stærk i dette terræn samt hurtig på stregen. Holdet har også Samuel Dumoulin , der altid satser stort på Coupe de France, men lige netop dette løb er ikke det bedste for en rytter, hvis force er eksplosivitet på korte stigninger. Det ændrer dog ikke på, at han faktisk vandt det to gange i træk i 2003 og 2004, men med en 15. plads som bedste resultat i de seneste 5 udgaver skal heldet være med ham, hvis det skal gentage sig. Måske kan Stijn Vandenbergh også gøre brug af sin store motor, efter at han endelig viste lidt af de gamle takter i Paris-Roubaix.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Sprintere kan ofte komme langt i dette løb, hvor der ikke er mange stigninger på programmet. I den sammenhæng er det værd at holde øje med Amaury Capiot, der efter sidste års skadesmareridt i år er tilbage. Han er måske ikke så kraftfuld på flad vej, men burde være ganske holdbar. Også Roy Jans har været som genfødt i de seneste uger, hvor han har opnået en sejr samt mange topplaceringer. Det flade løb her burde passe ham.

Endelig er der Auber-mandskabet, der har sine tre formstærke sprintertalenter Damien Touze, Anthony Maldonado og Kevin Le Cunff. Alle er de af den rette holdbare støbning til at blande sig helt fremme her, og alle er de i ganske glimrende form.

OPDATERING: Bert De Backer stiller ikke til start. I stedet er den meget lovende Jeremy Lecroq med for Viral Concept. Anthony Maldonado stiller heller ikke til start.

***** Christophe Laporte

**** Matthieu Ladagnous, Damien Gaudin

*** Hugo Hofstetter, Sylvain Chavanel, Frederik Backaert, Thomas Boudat, Daniel Hoelgaard

** Anthony Delaplace, Benjamin Thomas, Bert Van Lerberghe, Jeremy Lecroq, Julien Duval, Pierre-Luc Perichon, Laurent Pichon, Damien Touze, Roy Jans, Amaury Capiot, Samuel Dumoulin, Stijn Vandenbergh, Benoit Jarrier,

* Kevin Le Cunff, Yannick Martinez, Jonas Van Genechten, Maxime Daniel, Florian Vachon, Johan Le Bon, Gediminas Bagdonas, Pieter Vanspeybrouck, Olivier Le Gac, Antoine Duchesne, Bruno Armirail, Piet Allegaert, Jonas Rickaert, Rasmus Tiller, Mauro Finetto, Zakkari Dempster, Jimmy Turgis, Fabien Doubey, Boris Vallee, Brenton Jones, Edwin Avila, Rudy Barbier, Enrique Sanz, Jimmy Janssens

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.