Fredag gælder det 4. etape i Tour of Oman, 3. etape af Vuelta a Andalucia og Volta ao Algarve, mens Tour du Haut Var først starter lørdag.

Du kan læse overordnede optakter til Tour of Oman, Vuelta a Andalucia, Volta ao Algarve og Tour du Haut Var.

Husk, at du fra onsdag til søndag fra klokken 15.30 kan følge ført Vuelta a Andalucia og derefter Volta ao Algarve på www.feltet.dk/live samt undervejs stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Tour of Oman - 4. etape

Ruten

I 2013 introducerede arrangørerne en ny nøgleetape, der sluttede med flere passager af den hårde Bousher al Amerat-stigning, inden man kørte ned til en finale i området med landets mange ministerier i udkanten af Muscat. Det gav anledning til et helt fantastisk løb, og derfor blev en svagt modificeret udgave af samme etape anvendt i 2014. Igen blev det stærkt underholdende, og siden da har denne etape været på programmet hvert eneste år med ret forskellige udfald fra gang til gang. Det vil også være tilfældet i 2018, hvor etapen kommer på fjerdedagen og ikke dagen før afslutningen, som det ofte har været tilfældet.

Med sine 117,5 km er etapen som altid meget kort, og bortset fra en helt marginal ændring er der tale om en tro kopi af fjerde etape fra de to foregående udgaver. Starten går fra kystbyen Yiti (Al Sifah) bare et par kilometer øst for Muscat og slutter igen i år foran Turismeministeriet i det kuperede område øst for hovedstaden. Efter start bevæger rytterne sig ad tricky kystveje mod nordvest og mod Muscat, og undervejs dyster de om point i den første indlagte spurt efter 27 km.

Efter 31 km får feltet en første chance for at teste klatrebenene på Al Jissah-stigningen (1,4 km, 8.9%), der var den sidste bakke i finalen på 2. etape. Bare syv kilometer senere rammer de stigningen Al Wadi Al Kabir (1,9 km, 6,3%), hvorefter de returnerer til fladt terræn, mens de kører ind i hovedstaden. Her kører feltet en omgang på en lille flad rundstrækning.

Fra bycentrium bevæger feltet sig mod syd ad flade veje til forstaden Al Amerat, hvor finalen starter, når de rammer den svære rundstrækning med Bousher al Amerat-stigningen, som de allerede har været oppe over på de to foregående etaper. Først klatrer de mod nordvest fra den nemme side, hvor den stiger med 6,8% over 3,2 km. Derfra kører de videre ned til Muscat, hvor de vender rundt, og derefter kører en hel omgang på den 29,5 km lange rundstrækning, der er helt simpel. De første 3,4 km består af Bousher al Amerat fra den stejle side, hvor den stiger med 8,8% i gennemsnit, hvorefter der følger en nedkørsel og et kort fladt stykke. Herefter foretager man en U-vending for igen at køre op ad stigningen fra den nemme side. Der vil være bjergpoint på toppen af stigningen de første to gange, mens den sidste indlagte spurt med bonussekunder kommer ved sidste passage af toppen.

Herfra mangler bare 13,5 km. De består af den sidste, faldende del af rundstrækningen, hvorefter man fortsætter tilbage til byen og afslutningen ved Turismeministeriet. Der er et par bløde sving i de sidste 5 km, der er helt flade. Til sidst kommer der to skarpe venstresving på den sidste kilometer, inden man rammer den 500 m lange opløbsstrækning, der er hele 8 m bred.

Sammenlignet med 2014- og 2015-udgaverne skal rytterne kun op over stigningen tre gange, som det var tilfældet i 2013, mens man tidligere havde fire passager på programmet. Samtidig er finalen igen flyttet til Turismeministeriet, hvilket har øget afstanden fra toppen af sidste stigning med en kilometer.

Finalen er som sagt velkendt. I 2013 var vi vidne til et stort drama, hvor Sky med et brutalt tempo skabte stor udskilning. På den stejle stigning angreb Vincenzo Nibali, men han blev hurtigt passeret Alberto Contador, der var første mand på toppen. Richie Porte kørte ham ind forud for sidste stigning. 16 ryttere ramte bunden, hvor gruppen eksploderede, inden Contador angreb igen. Cadel Evans fulgte efter, men han blev overhalet af Chris Froome og Joaquim Rodriguez, der lukkede hullet til Contador. Trioen endte med at spurte om sejren, og det var Froome, der viste sig som hurtigste mand, inden Daryl Impey var første mand over stregen fra en 7-mand stor forfølgergruppe, der tabte bare 4 sekunder.

I 2014 angreb Chris Froome igen på den sidste stigning, og kun Rigoberto Uran kunne følge ham. Stærk modvind gjorde det umuligt at holde forfølgerne bag sig, og i stedet angreb Uran, Vincenzo Nibali og Peter Sagan på nedkørslen. De holdt feltet bag sig, og det var naturligvis Sagan, der var hurtigste af de tre. I 2015 blev etapen aflyst på grund af stærk vind, mens den har været overraskende lidt selektiv i de seneste to udgaver. I 2016 endte næsten 40 mand med at spurte om sejren, og det var Edvald Boasson Hagen, der slog Greg Van Avermaet og Marco Canola og derved sikrede sig sin anden etapesejr i løbet. Sidste år lykkedes det efter mange forsøg endelig Alexander Kristoff at komme med hjem, og han havde ingen problemer med at vinde spurten foran Sonny Colbrelli og Greg Van Avermaet i en gruppe på næsten 50 mand.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Det perfekte vejr fortsætter fredag, hvor solen atter vil skinne fra en skyfri himmel, og temperaturen i Muscat vil nå 25 grader. Der vil bare være en let vind fra nordøst. Det give sidevind på den første halvdel af etapen, hvorefter et kort medvindsstykke leder frem til rundstrækningen. Her vil der være konstant sidevind. Til slut vil der være sidemodvind på det sidste flade stykke, indtil man drejer ind i sidemedvind på opløbsstrækningen

Favoritterne

Det er helt paradoksalt, at Greg Van Avermaet før i dag endnu ikke havde vundet en etape i Tour of Oman. Belgieren har i mange år brugt løbet som fast klassikerforberedelse, og der findes ikke mange løb, der byder på så mange etaper for en ryttertype som ham. Alligevel var det først med den forrygende spurt i dag, at han endelig fik brudt forbandelsen og taget sin første ørkensejr, og tillige erobrede han endda førertrøjen.

Den helt suveræne sejr til Van Avermaet bekræfter, hvad vi har set i de seneste dage: at belgieren vel næppe tidligere har været stærkere på denne tid af sæsonen. Allerede i Valencia var han flyvende, og han har taget den gode form med sig til Oman. Han ligner nu den klare favorit til Omloop Het Nieuwsblad.

Etapen viste også lidt svaghedstegn hos Vincenzo Nibali. Ganske vist var det ikke en finale for ham, men han burde ikke tabe tid til sin værste rival, Miguel Angel Lopez, på denne stigning. Det kan være en indikation af, at colombianeren, der er bakket på af et forrygende stærkt og initiativrigt Astana-mandskab, har et lille overtage i kampen om den samlede sejr, der fortsat ligner en duel mellem de to ryttere. Etapen bød samtidig på lidt oprejsning til Rui Costa, der efter sygdom i optakten og en skuffende præstation på 2. etape, viste sig flot frem og fik vigtig selvtillid forud for titelforsvaret i Abu Dhabi, der er et meget stort mål for både ham og hans arabiske hold.

Det hele skal som vanligt afgøres på Green Mountain, men først gælder det den altid uforudsigelige Bousher al Amerat-etape. Historien viser, at etapen kan benyttes til at gøre forskelle i klassementet, men at det kræver et stærkt hold, der kan gøre det hårdt allerede fra den første af de tre passager af stigningen. Da etapen i år kommer inden kongeetapen, vil mange nok være bevidste om at spare kræfter, og derfor er der en vis sandsynlighed for, at det i stedet bliver en dag for klassikerryttere og hurtige folk, der kan klatre. Meget vil afhænge af vinden, men umiddelbart synes det mest sandsynlige scenarium at være en gentagelse af det, vi så i 2016 og 2017.

De seneste mange år har der været modvind på stigningen, og det har gjort løbet mindre selektivt end tidligere. Sidste år lykkedes det sågar Alexander Kristoff at sidde med over for første gang efter flere forgæves forsøg. Det vidner om, at hårdføre sprintere har en chance, men i år gør vindforholdene det sværere. Samtidig er der gode chancer for, at BMC vil forsøge at gøre løbet hårdt. De ser nemlig en god chance for at vinde med Van Avermaet, og da Nicolas Roche har tabt tid, er de ude af kampen om den samlede sejr. Derfor er der ingen grund til at spare sig på Green Mountain, og deres sidste store mål i løbet må være at vinde denne etape med Van Avermaet.  Katusha har helt sikkert tilsvarende planer med Nathan Haas.

Samtidig har Astana de sidste to dage forsøgt at gøre løbet hårdt, og da de lurer en mulig førertrøje til Alexey Lutsenko, er det tænkeligt, at de vil bruge samme strategi - med mindre de tror, at en formstærk Magnus Cort har en chance. Under alle omstændigheder ligner det en ganske selektiv udgave af løbet.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Tidligt på etapen vil der sikkert være større angrebslyst end på de foregående etaper, men når det er etableret, vil udbruddet på så kort en etape næppe få meget snor. Vi forventer, at BMC vil kontrollere løbet, måske med hjælp fra Katusha og Astana. Sammen vil de sikre, at udbruddet bliver kørt ind. Herefter forventer vi som sagt, at BMC, Katusha og Astana vil skabe ret stor udskilning, og Astana vil måske endda gå i offensiven på stigningen. Det har dog vist sig svært at holde hjem, og selvom det kan være svært at kontrollere det flade stykke mod slutningen, burde BMC med Alberto Bettiol og Nicolas Roche være i stand til at sikre, at det skal afgøres i en spurt i en lille gruppe.

Her vil vi pege på Greg Van Avermaet som vores favorit. Belgieren har som sagt vist storform, og denne etape passer ham glimrende. Naturligvis kan det sagtens blive for let, som det var tilfældet sidste år, men denne gang tror vi ikke, at der kommer sprintere med hjem. Derimod kan vi meget vel se en gentagelse af spurten fra 2. etape, måske med en lidt større gruppe. Her var Van Avermaet allerede ganske tæt på at vinde, og efter et hårdt løb er han ganske vanskelig at slå. På papiret er der et par ryttere, der er hurtigere end ham, men han kan drage fordel af støtte fra hurtige Bettiol i den tekniske finale. Det kan være det, der tipper balancen til en formstærk Van Avermaet, som har gode chancer for at tage sin anden sejr i træk.

Hans værste rival kunne være Fabio Felline. Italieneren skuffede en anelse i dag og er tydeligvis endnu ikke i storform. Han var dog med hjem på 2. etape, og det vidner om, at formen ikke er dårlig. Han burde derfor ikke have problemer med at sidde med hjem, og hvis ikke de deciderede sprintere overlever, burde han i teorien være den hurtigste på stregen. Han vil ikke have en decideret lead-out man og kan som på 2. etape være en anelse for træt til at spurte optimalt, men han har alle muligheder for at vinde en spurt som denne.

Som vi flere gange har bemærket, har Nathan Haas forbedret sine sprinterevner mærkbart i år. Kulminationen var sejren på 2. etape, og den har givet ham tro på, at han atter kan vinde en spurt i en mindre gruppe. Han har nu allerede én gang vist, at han kan slå klassikerrytterne i dette felt, og det kan han sagtens gøre igen i denne finale. På papiret er Felline hurtigere og Van Avermaet stærkere, men med en god placering i sidste sving kan Haas sagtens sejre alligevel.

Giovanni Visconti skuffede på 2. etape, men rejste sig delvist i dag. Tidligere har han også skullet vænne sig til varmen i Oman og er siden blevet bedre mod slutningen af løbet. Det kunne meget vel være tilfældet igen i år, og derfor er han en god kandidat på denne etape. Normalt burde han kunne sidde med de bedste på stigninger som disse, og han viste som bekendt god form i Valencia. Her slog han Van Avermaet i spurten på 2. etape, og det viser, at han ikke er uden chance, hvis en mindre gruppe skal afgøre det.

Sidste år lykkedes det som sagt endelig Alexander Kristoff at vinde denne etape, men i år tror vi som sagt, at det bliver en anelse for hårdt for den store nordmand. Helt afskrive ham kan man dog ikke. Han har nemlig kørt fremragende på både 2. og 3. etape, der i teorien burde have været for svære, og han synes at være endnu stærkere end tidligere. Vinden og de øvrige holds interesser taler ikke til hans fordel, men lykkes det ham alligevel at sidde med, burde han med lethed vinde spurten.

Astana har kørt fremragende med Alexey Lutsenko og har alle dage gjort det hårdt for at forberede deres kaptajns spurt. Kasakken har vist sig at være i forrygende form og måske stærkere end nogensinde. Desværre er han ikke så hurtig som de ovennævnte i en flad spurt, og han har derfor brug for et meget hårdt løb for at vinde. Han blev dog nr. 3 i spurten på 2. etape, så helt uden chance er han ikke.

Holdets anden kandidat er Magnus Cort. Igen i dag viste danskeren sin forrygende form, da han var tæt på sejren i en meget svær finale. Det kan give håb om, at han måske kan overleve stigningerne, men oddsene taler imod det. Samtidig er Kristoff umiddelbart stærkere på så lange stigninger som disse, så selvom han skulle overleve, skal han altså slå den normalt hurtigere nordmand.

Igen i dag bekræftede Jesus Herrada sin storform, men det er også tydeligt, at hans forbedrede klatreevner har kostet eksplosivitet og spurtstyrke. Hidtil har han skuffet i alle de spurter, han har kørt i år, og derfor er vi ved at miste troen på ham. Det ændrer dog ikke på, at han tidligere har vundet spurter som disse, og det kan han naturligvis gøre igen, hvis den gamle fart pludselig vender tilbage.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Også Dries Devenyns, Odd Christian Eiking, Gorka Izagirre, Rui Costa og Merhawi Kudus kan blande sig i en spurt i en lille gruppe, men på flad vej er de næppe hurtige nok til at vinde.

Endelig vil vi pege på Niki Terpstra som en joker. Hollænderen viste helt forrygende form ved at sidde med hjem på den ellers alt for svære 2. etape. Her forsøgte han et angreb i den flade finale, og det kan han gøre igen denne gang. Får han først et hul til et decimeret felt uden mange hjælperyttere, bliver han næsten umulig at hente.

Feltet.dks vinderbud: Greg Van Avermaet

Øvrige vinderkandidater: Fabio Felline, Nathan Haas

Outsidere: Giovanni Visconti, Alexander Kristoff, Alexey Lutsenko

Jokers: Magnus Cort, Jesus Herrada, Dries Devenyns, Rui Costa, Niki Terpstra

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alexander Kristoffs sejr fra 2017, Edvald Boasson Hagens sejr fra 2016, Peter Sagans sejr fra 2014 og Chris Froomes sejr fra 2013.

Vuelta a Andalucia - 3. etape

Ruten

I de senere år har der ikke været meget at komme efter for sprinterne i Andalusien, og det vil heller ikke være tilfældet i år. For mange vil den kuperede 1. etape være for svær, men heldigvis er der én godbid at se frem til for feltets hurtigste folk. Den kommer på fredagens 3. etape, hvor en næsten hel flad rute burde være en sand lækkerbisken for sprinterfeltet, hvis ikke vinden i den ofte forblæste region forinden har spillet feltet et puds.

I alt skal der tilbagelægges 166,1 km mellem Mancha Real og Herrera. Fra starten går det mod vest gennem let faldende terræn, inden det stiger let op mod dagens første spurt, der kommer efter 40,7 km. Herfra fortsættes mod sydvest gennem ganske let kuperet terræn, indtil man drejer mod vest for at køre op ad kategori 3-stigningen Alto de de Carcabuey (1,4 km, 5,6%), der har top efter 102,0 km. Umiddelbart herefter følger kategori 3-stigningen Puerto del Mojon (5,5 km, 3,9%), fra hvis top der resterer 53,9 km.

Den sidste del af etapen falder konstant ganske let og fører stort set konstant i en vestlig retning. Undervejs kommer der indlagte spurter efter 127,9 og 156,2 km. Efter den sidste af disse begynder det at stige ganske let, mens man kører ind mod Herrera fra nordøst. Her venter en helt flad finale, hvor der på de sidste 3 km kun er ét sving, der til gengæld kommer bare 400 m fra stregen, der er placeret på en 6 m bred vej.

Herrera har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Vejret

For første gang i år vil et cykelløb i Europa blive afviklet i en temperatur på mere end 20 grader. Fredag byder kun på enkelte skyer og en temperatur i målbyen på hele 21 grader. Der vil være næsten vindstille med en svag vind fra vest. Det giver sidemodvind på først del af etapen og modvind i anden halvdel. Først med 400 m igen drejer man ind i sidevind.

Favoritterne

Wout Poels viste atter, hvorfor han har ry for at være ufatteligt ustabil. For et par uger siden skuffede han kolossalt på kongeetapen i Valencia, men i dag blev han en fortjent vinder på den svære Alto Allanadas. Mens Chris Froome tilsyneladende fortsætter tendensen fra de seneste år, hvor han har haft et meget stille og resultatmæssigt pauvert forår, er hollænderen nu klart Skys kaptajn og deres bedste bud på en samlet vinder.

Det bliver dog ikke let. En uhyre formstærk Luis Leon Sanchez viste endnu engang, at han klatrer bedre end måske nogensinde tidligere, og tabte blot to sekunder på en stigning, der burde have været alt for svær. I lyset af hans form og tempoevner bliver han meget svær at stoppe på den sidste enkeltstart, også selvom Poels ikke selv er dårlig i kampen mod uret. Blandt toprytterne er det umiddelbart kun Froome, der kan true Sanchez, men briten har nu tabt for meget tid til at kunne vinde samlet. Sanchez ligner løbets storfavorit, mens Poels og Wellens, der begge er solide i kampen mod uret, ligner de bedste bud på de to ryttere, der skal flankere spanieren på podet - også selvom Froome med en forrygende enkeltstart også kan komme i spil.

Der er stadig mulighed for Poels til at vinde et par sekunder til Sanchez i den eksplosive finale på 4. etape, men forinden skal sprinterne have deres sidste - og for mange af dem eneste - mulighed i løbet. Fredagens tredje etape fås nemlig ikke meget lettere i et løb, der er kendt for sit svære terræn, og der burde ikke være tvivl om, at det ender i en massespurt. Vinden kan være farlig i regionen, men da det vil være stort set vindstille og primært blæse imod rytterne, vil der ingen fare være. Selvom feltet af sprintere ikke er imponerende, vil der være mange, der øjner en chance for en stor sejr i et felt som dette. Derfor vil der være masser af interesse i at jagte bag udbruddet.

Derfor regner vi heller ikke med den helt store aktivitet fra start. Et udbrud vil hurtigt blive etableret, hvorefter Sky vil tage kontrol. Hurtigt vil EF Education First og Direct Energie formentlig tage over, og de kan sagtens tænkes at få selskab af Ag2r, CCC og måske Lotto, Roompot og Wanty. Derfor burde det blive en ret let sprinteretape, hvor alt samles til en massespurt.

Finalen er karakteriseret ved det meget sene sving, hvilket betyder, at positionering er helt afgørende. Det er med andre ord en helt anden finale end den, vi havde i onsdags, og her vil det i højere grad være vigtigt at have et stærkt lead-out og en god accelerationsevne.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Det får os til at pege på Sacha Modolo som vores favorit. Ikke blot er italieneren feltets på papiret største sprinternavn, han har også med Simon Clarke, Matti Breschel, Tom Van Asbroeck og Sep Vanmarcke det bedste tog. Det er helt afgørende i denne finale. Modolo selv elsker også tekniske afslutninger med sene sving, og det er derfor en oplagt afslutning for ham. I lyset af den gode form, han hidtil har vist, og et superhold til at bakke sig op, er han derfor det bedste bud på en vinder.

Også Clement Venturini må være begejstret for denne afslutning. Crossstjernen kan nemlig ikke få en finale, der er teknisk nok, og han elsker sene sving som disse, hvor han kan bruge sine evner fra crosscyklen og sin gode acceleration. Med podieplaceringer i Valencia og her har han både vist sin hurtighed og sin gode form, og han har i Silvan Dillier og Oliver Naesen et glimrende tog. Kan Naesen aflevere ham i front, som han gjorde på sidste etape i Valencia - og denne gang blive på cyklen - bliver Venturini ikke let at slå.

Også Lotto Soudal har på papiret et ganske godt tog. Moreno Hofland har ikke haft den store succes på det seneste, men han kom med sejren i Famenne Ardenne Classic tilbage på sporet sidste efterår. Det kiksede med lead-outet på 1. etape, men i Tosh vander Sande har han en glimrende rytter til at støtte sig til sidst. Kan de time det lidt bedre, burde Hofland være en af de hurtigste i dette felt.

Det samme er Thomas Boudat¸ der på 1. etape fik sin helt store gennembrudssejr. Vi har længe vist, at han har en forrygende topfart, men det har altid knebet meget med positioneringen. Det gjorde det egentlig også i onsdags, hvor han var alt for langt tilbage, men det lykkedes alligevel i kraft af hurtigheden at komme frem. Den tekniske finale er derfor bestemt ikke til hans fordel, men da han har en erfaren lead-out man i Adrien Petit har han alligevel en chance, hvis han kan være i god position i svinget.

På papiret er Marko Kump en af feltets allerhurtigste. Han viste sidste år flere gang, at han er stærkt undervurderet, og han har alle forudsætninger for at vinde her. Desværre er hans form temmelig elendig, men en 6. plads i Almeria vidner dog om, at han er på vej frem. Samtidig har han med Jonas Koch og Jan Tratnik et godt tog, og har de allerede nu lært at samarbejde, er Kump helt sikkert hurtig nok til at vinde her.

Roompot har i Coen Vermeltfoort en hurtig herre, der hører til blandet de allermest stabile. Det skyldes hans gode positioneringsevne, som betyder, at han stort set altid er med fremme. Derfor burde han være yderst begejstret for en etape som denne, hvor et sent sving giver ham ganske gode kort på hånden.

Eduard Grosu har omvendt altid haft det lidt svært i positionskampen. Alligevel blev han nr. 2 i den ekstremt tekniske finale på 1. etape i Provence, og det vidner om, at han måske har forbedret sig. Han har før opnået ganske gode resultater, når han en sjælden gang har været i position, og det kan han gøre igen her, hvis det trods et meget svagt hold lykkes ham at komme frem inden sidste sving.

Andrea Pasqualon bliver bare bedre og bedre og er allerede nu i god form. Han kørte også en fin spurt på 1. etape, hvor han blev nr. 4. Desværre er han ikke en ren sprinter, og han kan få det svært i en ren spurt som denne. På den anden side burde det sene sving tiltale den eksplosive italiener.

Endelig vil vi pege på Aidis Kruopis, Brenton Jones og Jon Aberasturi. Alle er de kendt for høj topfart i helt rene spurter, men desværre er de også kendt for at have det svært i positionskampen. Den tekniske finale er derfor alt andet en ideel, men man skal alligevel ikke afskrive dem. Kruopis har i Sean De Bie en stærk lead-out, og Aberasturi kan regne med Enrique Sanz og Eduard Prades i finalen. Jones har samtidig forbedret sig meget i sin første tid hos Delko, og de har alle farten til at vinde, hvis positionen er rigtig.

Læs også

Ny sølvmedalje for VM-favorit: Sidste år var mere en sejr

Også Carlos Barbero, Enrico Battaglin, Nelson Soto, Roman Maikin, Christophe Noppe, Kristian Sbaragli, Jordi Simon og Ryan Anderson kan tænkes at køre spurten, men vil næppe kunne vinde.

Feltet.dks vinderbud: Sacha Modolo

Øvrige vinderkandidater: Clement Venturini, Moreno Hofland

Outsidere: Thomas Boudat, Marko Kump, Coen Vermeltfoort

Jokers: Eduard Grosu, Andrea Pasqualon, Aidis Kruopis, Brenton Jones, Jon Aberasturi

Volta ao Algarve - 3. etape

Ruten

For få år siden var enkeltstarten løbets absolutte nøgleetape, og selvom den hårdere rute og den kortere kamp mod uret nu betyder, at etapen ikke spiller helt samme altafgørende rolle, er det stadig en meget betydningsfuld dag. For femte år i træk kommer den før det afgørende slag i bjergene, idet rytterne skal have enkeltstartscyklerne frem allerede på tredje dag. Efter to år med samme rute har arrangørerne denne gang valgt at nytænke tidskørslen, der er flyttet til Lagoa, forlænget en anelse samt gjort en anelse mere kuperet end den helt flade rute, der er blevet benyttet tidligere.

Årets enkeltstart er i alt 20,3 km lang mod de tidligere 18 km, både starter og slutter i Lagoa og byder på i alt 203 højdemeter. Fra starten går det mod sydvest igennem hovedsageligt fladt terræn, indtil man efter ca. 4 km når kysten. Den følger man mod vest forbi den første mellemtid efter 5,8 km og videre op over en lille bakke. Herefter fortsætter det med at stige let, mens man fortsætter mod nord ind i landet, inden man atter kører mod sydøst gennem let kuperet terræn, inden en lille bakke leder frem til den sidste mellemtid, der tages efter 13,6 km. I den sidste del af etapen går det først mod nord, siden vest og til slut nordvest frem til Lagoa, og denne fase er først flad og siden let faldende.

Sidste år slog Jonathan Castroviejo akkurat slog Martin, og i 2016 slog Fabian Cancellara Martin med 5 sekunder, mens Geraint Thomas var 28 sekunder efter på tredjepladsen. I 2015 slog Martin Adriano Malori med mindre end et sekund, mens Thomas var bare 3 sekunder efter på tredjepladsen. Tyskeren måtte i 2014 nøjes med tredjepladsen, da Michal Kwiatkowski slog Malori med 11 sekunder og Martin med 13 sekunder. Martin vandt også enkeltstarten i 2013 og 2011, mens Bradley Wiggins var hurtigst i 2012. Luis Leon Sanchez vandt enkeltstarten i 2010, og Alberto Contador var bedst i 2009 og Stijn Devolder hurtigst i 2008.

Lagoa har i dette årtusinde kun være målby to gange tidligere. Det var i 2013, hvor Theo Bos vandt en massespurt foran Giacomo Nizzolo og Bruno Sancho, samt i 2012, hvor Edvald Boasson Hagen spurtsejrede foran Kris Boeckmans og Gerald Ciolek.

Læs også

Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

Vejret

Der ventes regn i weekenden, men det gode vejr forsætter endnu en dag, inden det våde føre sætter ind. Der vil være helt skyfrit fredag, hvor temperaturen vil nå 18 grader. Der vil blot være en let vind fra sdvest, hvilket give modvind på første del af etapen og dernæst en kombination af side- og sidemedvind efter første mellemtid.

Favoritterne

Det har også tidligere været tydeligt, at det ikke er let at gøre en forskel på Alto do Foia, der bestemt ikke hører til de stejleste stigninger. Alligevel har vi ikke tidligere set, at en så stor gruppe har skullet spurte om sejren, og tidsforskellen var mindre, end man kunne have ventet. Da bonussekunderne samtidig er fjernet fra løbet, er der reelt status quo mellem løbets favoritter, men de bedste klatrere - specielt Richie Porte - har mistet en afgørende mulighed for at kunne vinde tid. Det tipper balancen mod de mere tempostærke ryttere og har øget betydningen af fredagens enkeltstart ganske væsentligt.

Derfor er det formentlig løbets allervigtigste etape, der skal afvikles fredag, og det er et ganske forrygende felt af temporyttere, der skal slås om sejren i Lagoa. Den tidligere enkeltstart var helt flad og en blanding af en teknisk fase og en del for specialister. Den nye rute byder på flere højdemeter, men færre tekniske udfordringer. Da der ikke er tale om voldsomme klatreudfordringer, er det grundlæggende en etape, der er skabt til de kraftfulde specialister. Det er da også, hvad Victor Campenaerts har udtalt efter at have tjekket ruten forud for løbet. Han taler om to ganske stejle bakker undervejs og lidt flere tekniske udfordringer, end kortet angiver, men grundlæggende en etape, der er skabt til de kraftfulde ryttere.

Dem er der ganske mange af i Algarve, og derfor er der lagt op en forrygende dyst med ganske mange mulige vindere. Blandt disse vil vi pege på Stefan Küng som vores favorit. BMC-rytteren gjorde fantastiske fremskridt sidste år, hvor han udviklede sig til af verdens førende specialister. Han blev nr. 2 bag holdkammeraten Rohan Dennis på de to tidskørsler i Schweiz og ikke mindst bag Thomas på 1. etape i Tour de France. Senere vandt han enkeltstarten i BinckBank Tour, og han har dermed dokumenteret sin status som en af de allerbedste på specialisttidskørsler som denne. Han meldes samtidig i god form, hvilket han også viste i dag, hvor han længe førte feltet på sidste stigning. Alt peger på, at unge Küng blot vil blive endnu stærkere, og vi tror, at han cementerer sin status som fremtidens mand ved at vinde denne etape.

Hans værste rival er i vores øjne Victor Campenaerts. Med sin sejr ved EM sidste år bekræftede han atter, hvor langt han er kommet i sin favoritdisciplin, og at også han er en af verdens bedste på flade enkeltstarter som denne. Tekniske ruter med et par små bakker passer ham fint, som han viste, da han vandt i Ruta del Sol sidste år. Han hævder at være bedre kørende, end han var sidste år, hvor han altså fik en tidlig sejr i det spanske løb, og det er ikke godt nyt for rivalerne. Han har store ambitioner og har allerede tjekket ruten inden løbet. Han slog Küng i Tour of Britain sidste år, og det kan han sagtens gøre igen.

Enkeltstarten er ikke voldsomt forskellig fra den, der indledte Touren sidste år. Den blev som bekendt vundet af Geraint Thomas¸ der sidste år generelt genfandt sin tidligere styrke i kampen mod uret. Tidligere har han også kørt gode enkeltstarter i dette løb, og han bekræftede med sin præstation i dag, at han er i ganske glimrende form. Det plejer han da også at være på denne tid af året, og selvom han har nedspillet forventningerne, har han ikke lagt skjul på, at han er ganske godt forberedt. Kører han, som han gjorde i Düsseldorf, kan han sagtens slå Küng igen.

Vasil Kiryienka viste med sit store angreb i dag storform, og det gør ham meget farlig på denne etape. Hviderusseren har tidligere kun været god på meget lange enkeltstarter, men det ændrede sig i 2017. Her kørte han nemlig også flere gode enkeltstarter over kortere distancer, blandt andet på 1. etape i Touren og i Tour of Britain, hvor han begge gange blev nr. 3. Denne enkeltstart er endda længere end dem begge og burde passe den stærke eksverdensmester fint.

Hvad skal man mene om Tony Martin ? Tyskeren var tidligere totalt dominerende i kampen mod uret, men i de seneste to år er det blevet til meget få sejre. Sidste år blev han også slået gang på gang på ruter som disse, blandt andet i Touren, BinckBank Tour, Belgium Tour, Tour of Britain og i dette løb. Alligevel er han stort set altid at finde i top 5, og ingen kan derfor benægte, at han stadig hører til blandt de allerbedste i disciplinen. Spørgsmålet er, om han stadig er god nok til at vinde i så skrapt et selskab.

Der er kun én af specialisterne, der allerede har en sejr i år. Det er Ryan Mullen, der sejrede ganske suverænt i San Juan. Han er generelt endelig ved at leve op til det kolossale potentiale, han viste som U23-rytter, og specielt hans 5. plads ved VM i 2016 står stærkt i erindringen. Han har det lidt svært på korte distancer, men 20 km burde passer ham ganske fint, og det samme gør terrænet. Han regner med, at alene det bedre materiel hos Trek vil give ham adskillige sekunder på enkeltstarterne. Er det rigtigt, kan han sagtens vinde her.

Matthias Brändle kom efter en lidt svær tid endelig tilbage på sporet i sin favoritdisciplin sidste år. Her slog han mange specialister, herunder Martin, i Belgium Tour og kørte også stærkt i Tour de Suisse. Han har tidligere været en af de allerbedste på flade enkeltstarter under 15 km, og det er han måske igen. Ruten her er dog lidt til den lange side, og derudover har han sjældent været i sin allerbedste form fra sæsonstart.

Quick-Step stiller med den belgiske mester Yves Lampaert, der også burde kunne lide en specialistrute som denne. Han brugte lidt overraskende mange kræfter i udbruddet i dag, men burde have etapen som et stort mål. Han mangler stadig at vise, at han kan vinde i så skarpt et selskab, men han har trods alt været helt fremme på enkeltstarter i Vueltaen. Formen burde være god så tæt på klassikerne.

Nelson Oliveira viste med sin 3. plads på en Tour-enkeltstart i 2016, at han på sine gode dage er en af de allerbedste i kampen mod uret. Han havde det dog svært i 2017, indtil han pludselig blev nr. 4 ved VM. I dag viste han storform ved at sidde med de bedste hjem, og han øjner nu helt sikkert muligheder i klassementet i sit hjemmebaneløb. Desværre er ruten nok lidt for flad til, at han kan vinde.

Blandt de store favoritter til den samlede sejr er det udover Thomas værd at holde øje med Bob Jungels, Michal Kwiatkowski og Richie Porte. Jungels har vist fremragende form i Murcia, men han synes desværre aldrig helt at kunne være med helt i front på relativt korte enkeltstarter. Den forlængede distance taler dog til hans fordel. Kwiatkowski har været flyvende det seneste års tid, men han synes ikke helt at have genfundet sin styrke på de helt flade enkeltstarter. Sidste år var han også lidt efter de bedste på denne etape, og da han formmæssigt står nogenlunde samme sted, er det nok også tilfældet denne gang. Endelig er ruten nok en anelse for flad til, at Porte, der ikke just imponerede i dag, kan være med helt oppe ved de store specialister.

Endelig vil vi pege på de to talenter Maximilian Schachmann og Lennard Kämna. Schachmann kørte sidste år en fremragende prolog i Romandiet og var som U23-rytter en af de førende specialister. Han kørte fremragende på dagens etape og kan øjne et topresultat i klassementet. Det skal blive spændende at følge ham på denne etape. Det samme skal det med Kämna, der som U23-rytter var endnu bedre end Schachmann og utvivlsomt havde vundet U23-VM i Richmond, hvis ikke det var begyndt at regne. Det har knebet lidt som professionel, men sidste år i Vueltaen kørte han en god enkeltstart. Hvis ikke han er mærket af onsdagens styrt, burde han være med fremme.

Feltet.dks vinderbud: Stefan Küng

Øvrige vinderkandidater: Victor Campenaerts, Geraint Thomas

Outsidere: Tony Martin, Ryan Mullen, Matthias Brändle, Yves Lampaert, Nelson Oliveira

Jokers: Bob Jungels, Michal Kwiatkowski, Richie Porte, Maximilian Schachmann, Lennard Kämna, Jasha Sütterlin, Edvald Boasson Hagen