Søndag gælder det 4. etape af Tour de Luxembourg samt 3. etape af Boucles de la Mayenne.

Du kan læse overordnede optakter til Tour de Luxembourg og senere til Boucles de la Mayenne.

Tour de Luxembourg - 4. etape

Ruten

Siden 2006 har løbet sluttet i hovedstaden Luxembourg, men modsat mange andre nationale rundture, der ender med en massespurt i landets største by, er alt stadig i spil helt frem til målstregen i det luxembourgske etapeløb. Således har man i de senere år endt løbet med en vanskelig finale på den korte, stejle Pabeierbierg, der igen i år vil lægge asfalt til afslutningen, og derfor vil der kunne vindes tid i klassementet helt frem til slutfløjtet. Igen er det eksplosive puncheurs og stærke sprintere, der vil være i spil til etapesejren, og dermed er det en passende afslutning på et løb, der er skabt til netop denne ryttertype.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

På sidste dag skal der tilbagelægges 176,0 km mellem Mersch og hovedstaden Luxembourg. Startbyen er placeret lidt nord for målbyen, og man indleder derfor etapen med at slå en sløjfe mod nord, hvor man efter en relativt flad start møde to store stigninger i den nordlige del af landet. Først gælder det kategori 1-stigningen Schlindermanderscheid (3,4 km, 6,56%, max. 11%) med top efter 46,9 km og derefter kategori 2-stigningen Munshausen (4,1 km, 4,24%, max. 8%) med top efter 68,9 km i den allernordligste region. Her kører man mod øst ud til den østlige grænse, der nu følges tæt mod sydøst i en længere fase. Her er terrænet relativt fladt, indtil man kører mod syd for at ramme kategori 1-stigningen Beaufort (2,9 km, 6,72%, max. 8%) med top efter 114,8 km. Herefter flader det igen ud, mens man fortsætter mod syd og siden sydvest ned mod hovedstaden. Undervejs passeres den sidste spurt med 38,2 km igen.

I selve Luxembourg by rammer man den bare 3,8 km lange rundstrækning, der ligger i den nordlige udkant. Med 11,4 km når man for første gang toppen af kategori 1-stigningen Pabeierbierg (825 m, 9,05%, max. 14,02%), og derefter afsluttes løbet med tre omgange, så man i alt skal op ad stigningen fire gange (med bjergpoint på spil de første tre gange). Målstregen er placeret på toppen i en ikke specielt teknisk finale, hvor der efter et hårnålesving på nedkørslen med 2200 m igen kun er ét skarpt sving i bunden af bakken.

Etapen byder på i alt 2742 højdemeter.

I 2017 splittedes feltet som altid sidste gang på stigningen, inden Greg Van Avermaet konfirmerede den samlede sejr ved at vinde en spurt foran Alex Kirsch og Xandro Meurisse på en dag, hvir kun de tre mand fik noteret vindertiden. I 2016 slog Philippe Gilbert Maurits Lammertink og Dylan Teuns i en klassisk puncheurfinale, hvor 11 mand sluttede inden for 10 sekunder. Året inden var Sean De Bie bedste mand i et stort udbrud, mens André Greipel tog sit livs første at to udbrudssejre i 2014. Bob Jungels slog Paul Martens og Jan Bakelants i en tremandsdyst i 2013, mens Jurgen Roelandts var eneste overlevende fra et udbrud på en meget regnfuld dag i 2012. Romain Feillu vandt en spurt i 2011, og Gorka Izagirre sejrede på samme facon i 2010. Matti Breschel var hurtigst i 2009, Salvatore Commesso tog en udbrudssejr i 2008, og Gregory Rast og Stefano Garzeilli var de stærkeste i feltet i hhv. 2007 og 2006.

Vejret

Det skulle vise sig, at kun fredag for alvor blev en våd affære. Løbet slutter nemlig smukt med kun få skyer og en temperatur på 26 grader. Der vil bare være en svag til let vind fra nordøst, hvilket giver mod- og sidemodvind på turen mod nord og derefter sidemed- og medvind på turen til Luxembourg. På rundstrækningen vil der være sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel, herunder på stigningen.

Favoritterne

2018 skulle vise sig at blive et af de mindre selektive år. For første gang i mange år skulle hele 15 mand spurte om sejren på kongeetapen, hvor Andrea Pasqualon nu har kurs mod den samlede sejr efter endnu en gang at have vist, hvor stærk han er blevet i kuperet terræn. Etapen blev også præget af en brølstærk Jan Tratnik, der lå i soloudbrud længe for at sikre sig bonussekunder og alligevel havde styrke nok til at sidde med de bedste hjem. Han synes nu at være eneste trussel mod en samlet sejr til Pasqualon, efter at den velkørende Mauro Finetto atter måtte indse, at terrænet var for let til at gøre en forskel. Til gengæld blev etapen en nedtur for Alex Kirsch, der som den eneste af forhåndsfavoirtterne ikke var i stand til at sidde med de bedste.

Læs også

Skjelmose med stærk udmelding inden monument

Finalen på Pabeierbierg er blevet en sand klassiker, der altid danner rammen om en spektakulær afslutning. Som regel er de bedste ryttere adskilt af bare få sekunder, og derfor ender det som regel med en dyst mellem de bedste puncheurs i en finale, hvor der kan vindes både ”virkelige” sekunder og vigtige bonussekunder. Historien viser imidlertid også, at et udbrud meget ofte holder hjem, inden favoritterne selv slås om den endelige sejr, og alt er derfor i spil på en altid meget medrivende sidste etape.

Spørgsmålet er, hvad der vil ske denne gang. Pasqualon er skabt til denne afslutning, men han vil næppe løbe risikoen ved at bringe bonussekunderne i spil. Tratnik er imidlertid nødt til at gå efter bonussen, hvis han vil vinde samlet, og derfor må vi formode, at CCC vil kontrollere etapen. Oplagte allierede kunne være Cofidis med Anthony Perez og Delko med Mauro Finetto, hvis kaptajner begge var stærke i dag, samt måske Veranclassic, hvis Kirsch ikke er alt for desillusioneret efter i dag. Samlet set burde der være interesse i at hente et udbrud og sikre, at det skal afgøres i et slag mellem de bedste puncheurs.

Det får os til atter at pege på Andrea Pasqualon som vores favorit. Italieneren klarede i dag den vanskeligste udfordring, og nu venter en finale, der passer ham næsten helt perfekt. Med sejrene på 2. etape og i GP de Plumelec har han vist, at han i øjeblikket er meget vanskelig at slå i spurter op ad bakke, og det er derfor vanskeligt at se, hvem der kan få ram på ham i en afslutning som denne. Med den form, han har vist, kunne han meget lave et hattrick, og han er vores klare favorit til at vinde etapen.

Hans værste rival må være Jan Tratnik. De seneste to dage har sloveneren lignet stærkeste mand på stigningerne, men i dag valgte han at bruge sine kræfter på et udbrud. I morgen er han næsten nødt til at stole på, at han kan køre fra Pasqualon til sidst, og det er ikke helt umuligt. Finalen er umiddelbart hårdere end på 2. etape, hvor stigningen var knap så lang, og derfor har Tratnik her sin store chance for at komme af med sin rival. Finalen passer ham i hvert fald glimrende, selvom den gerne måtte have været hårdere.

Sammen med Tratnik har Mauro Finetto lignet løbets bedste klatrer både i går og i dag, men stigningerne har ikke været hårde nok til, at han kunne gøre en forskel. Morgendagens finale slutter heldigvis opad, og da stigningen er længere end i går, er det formentlig Finettos bedste chance. Han synes ikke helt at have samme spurtstyrke som tidligere, men i teorien er det en god afslutning for ham.

I dag var Anthony Perez lige bag Finetto på toppen af sidste stigning og viste dermed atter, at han er meget stærk i dette terræn. Sidste år slog han som bekendt Van Avermaet i en lidt hårdere puncheurfinale, men skuffede lidt på denne sidste etape. I teorien burde den dog passe ham ganske glimrende og har i hvert fald den bedste afslutning af de fire etaper. Der er gode chancer for, at Perez kan slå til igen denne gang.

Dagens store taber var Alex Kirsch, der helt uventet ikke kunne følge de bedste til sidst. Morgendagens stigning er dog kortere og derfor bedre for den relativt eksplosive luxembourger, der med sidste års andenplads bag Van Avermaet har vist, at han mestrer lige præcis denne finale. Tredjepladsen på 2. etape var endnu et vidnesbyrd om hans puncheurevner, og kan han rejse sig efter i dag, burde han kunne være med fremme på denne etape igen.

Alexander Krieger overraskede stort med sin 2. plads på 2. etape, og i dag imponerede han igen, selvom den sidste stigning akkurat blev for hård for ham. Morgendagens afslutning er en mellemting mellem de to foregående, og derfor kan den vise sig at være for hård, men også være en glimrende chance for endelig at tage den sejr, han har kredset om hidtil.

Hans holdkammerat Pit Leyder har overrasket sig selv ved at blande sig med alle de bedste på de to seneste etaper, og denne afslutning er formentlig den, der passer ham allerbedst. En 5. plads på 2. etape vidner om puncheurevnerne, og dermed har Leopard to ganske gode kort at spille.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Eduard Prades er tydeligvis ikke så stærk, som han var i Norge, men han har dog været med fremme på alle etaper. Stille og roligt bliver han formentlig bedre og bedre, og denne finale er en ganske god chance for ham, da den er hårde end afslutningen på 2. etape. Nærmer han sig topformen, er dette i hvert fald hans bedste mulighed.

Huub Duijn har været fremragende kørende i dette løb og er utvivlsomt en af de stærkeste. Desværre er han ikke helt eksplosiv nok til at matche de allerhurtigste. Finalen er dog så hård, at han tidligere har været med helt fremme, og det bør han være igen.

Også Sport Vlaanderen er bredt besat med særligt Piet Allegaert, der er ganske stærk i en spurt på en stigning som denne, men også Thomas Sprengers og Benjamin Declercq har de rette puncheurevner. Aime De Gendt er måske den mest formstærke på holdet, men han mangler formentlig den sidste eksplosivitet.

Endelig er der grund til at fremhæve Jonathan Hivert, Angelo Tulik, og Nick van der Lijke. Finalen er skræddersyet til Hivert, men han synes ikke at have formen til at vinde. Alligevel skal man passe på med en mand, hvis form altid kommer ud af det blå. Tulik og van der Lijke er begge ganske hurtige, men næppe stærke nok til at vinde etapen trods den gode form. Og slutteligt skal man tage sig i agt for et sent angreb fra klatrerne Pieter Weening og Amaro Antunes, der begge synes at være særdeles velkørende.

Feltet.dks vinderbud: Andrea Pasqualon

Øvrige vinderkandidater: Jan Tratnik, Mauro Finetto

Outsidere: Anthony Perez, Alex Kirsch, Alexander Krieger, Eduard Prades, Pit Leyder

Jokers:  Huub Duijn, Piet Allegaert, Thomas Sprengers, Jonathan Hivert, Angelo Tulik, Nick van der Lijke, Pieter Weening, Amaro Antunes

Boucles de la Mayenne - 3. etape

Ruten

Løbet vender altid tilbage til Laval på sidste etape, hvor løbets hovedby lægger asfalt til afslutningen på den fladeste af de tre linjeløbsetaper. Dermed vil sprinterne håbe på, at de igen kan stjæle rampelyset, inden det hele slutter.

I alt skal der tilbagelægges 184 km mellem Congrier og Laval. Fra start kører man en lille omgang på en 39 km lang rundstrækning i området nord for startbyen, inden man atter vender tilbage til startområdet. Herefter går det mod øst forbi den første spurt, der kommer efter 53,8 km samt Cote de St. Julien (500 m, 6,2%), der har top efter 66,2 km, samt Cote de La Pommeraie (400 m, 5,4%), der har top efter 100,2 km. Herefter går det mod nordvest frem mod Laval gennem let kuperet terræn, der byder på den sidste spurt efter 122,1 km, Cote de La Pommerie (800 m, 5,5%) samt Cote de La Croteliere (1200 m, 3,7%) med top efter hhv. 137,4 og 142,8 km. Til slut venter den lille Cote de Vieux Laval (400 m, 5,0%) med top efter 152,1 km inde i selve Laval.

Efter 152,6 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og 3,4 km senere krydses stregen for første gang. Etapen afsluttes nu med fem omgange på den 5,2 km lange runde, der er stort set helt flad og byder på en teknisk finale, hvor der er hele fem skarpe sving på de sidste 2 km, det sidste med bare 50 m til stregen.

Etapen byder på i alt 1552 højdemeter.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Laval er som sagt altid vært for sidste etape. Sidste år tog Mathieu van der Poel sin anden sejr i træk samt den samlede triumf ved at vinde den afsluttende massespurt foran Marc Sarreau og Yohann Gene. I 2016 tog Tom Scully en overraskende udbrudssejr, mens Danilo Napolitano slog Justin Jules og Andrea Pasqualon i en massespurt i 2015. I 2014 var Yohann Gene hurtigere end Tom Van Asbroeck og Roy Jans, mens Marcel Meisen, Morgan Kneisky, Jimmy Casper, Jean-Luc Delpech, Benoit Daeninck, Martin Garrido, Janek Tombak, Franck Charrier og Stephane Bonsergent er de øvrige vindere siden 2005.

Vejret

Forhåbentlig slutter løbet i tørvejr. Søndag vil blive en solskinsdag med kun enkelte skyer og en temperattur på 22 grader, men det vil sky til om eftermiddagen. Heldigvis ventes der først byger om aftenen. Der vil være en let til jævn vind fra syd, hvilket primært giver sidevind i den indledende fase og medvind på turen frem til Laval. På rundstrækningen vil der være modvind på første del og medvind på anden del, herunder på den største del af de sidste 2 km, inkl. Stykket frem mod det meget sene sidste sving.

Favoritterne

Mathieu van de Poel viste stort personligt overskud på stigningerne, selvom han lignede en mand i krise på Mont des Avaloirs. Det var imidlertid rent bluff, og da det blev alvor i finalen, var han aldrig i problemer. Alligevel lykkedes det Romain Seigle næsten af snyde Corendon-mandskabet til slut, men hollænderen blev reddet af et Cofidis-mandskab, der pludselig øjnede en sejr med Nacer Bouhanni. Dermed lykkedes det for van der Poel at forsvare sit forspring på 13 sekunder ned til den unge franskmand på en kongeetape, der som ventet slet ikke var så hård som tidligere.

Dermed burde den samlede sejr ikke kunne komme i fare for van der Poel. Den sidste etape er den letteste af de tre, og efter dagens sejr til Bouhanni er der ingen tvivl om, at Cofidis ligesom på de to første etaper vil kontrollere løbet hårdt. FDJ må også have indset, at de ikke kan vinde samlet, og derfor må deres mål være at vinde med Marc Sarreau. Det giver to hold, der vil arbejde for en massespurt, mens Corendon formentlig kun vil jagte, hvis der kommer angreb fra folk, der er farlige for klassementet. Med de to stærkeste hold i front for feltet burde det ende i den klassiske massespurt i Laval, hvor den ekstremt tekniske finale altid er meget kompliceret.

Efter dagens sejr må Nacer Bouhanni være den naturlige favorit. Franskmanden var overlegen i dag, og modsat blandt andre Marc Sarreau havde han ikke problemer i det kuperede terræn. Det viser, at han for alvor er tilbage, og det var blot en skam, at han som den øvrige del af Cofidis blev fanget bag styrtet på 1. etape. På papiret er han feltets hurtigste mand, og han elsker tekniske finaler som denne. Samtidig dominerede Cofidis i dag, endda uden hans lead-out man Geoffrey Soupe, der var i udbrud. I morgen vil de formentlig atter kunne aflevere Bouhanni perfekt, og derfor er han vores favorit.

I dag blev det lidt overraskende for hårdt for Marc Sarreau, der ellers klatrede så flot i Dunkerque. Det bliver det imidlertid ikke søndag, hvor han må være opsat på endelig at få den etapesejr, han var tæt på i går. Den tekniske finale er måske ikke helt ideel for franskmanden, men med Mickael Delage og Daniel Hoelgaard har han dog et ganske fint tog, der burde være blandt de bedste. Han har i hvert fald flere gange i år vist, at han har farten til at vinde her.

Læs også

Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med

Sidste år vandt Mathieu van der Poel massespurten på denne etape, og det kan han gøre igen. Det er klart, at han ikke har samme topfart som Bouhanni og Sarreau, men denne vanvidsfinale med de mange sving er som skabt til ham. Vi så i går, at han sagtens kunne slå Sarreau, når bare afslutningen var tilstrækkelig kringlet, og derfor har han også gåde muligheder denne gang. Spørgsmålet er, hvor risikovillig han vil være i en situation, hvor den samlede sejr er vigtigst.

Jon Aberasturi styrtede i går, men viste i dag, at han ikke har slået sig voldsomt. I hvert fald var han lige ved at komme med de bedste hjem på en rute, der ikke passede ham. I morgen burde han være langt bedre stillet på en mere klassisk sprinteretape. Han har kørt nogle fremragende spurter på det senest og er på papiret blandt de hurtigste, men finalen kan være en anelse for teknisk for ham.

Rudy Barbier viste i dag god form ved at sidde med de bedste hjem, men han kom ikke frem i spurten. Det blev dog til en fin 7. plads og dermed endnu en bekræftelse på, at han kan være med fremme, som han senest var det i Dunkerque. Ag2r kan måske ikke helt matche Cofidis og FDJ i deres lead-out, men har Barbier en god position, er meget muligt.

Hidtil har der ikke været meget at glæde sig over for Yannis Yssaad, der har haft det svært i det hårde terræn. I morgen kommer hans bedste chancer imidlertid, og han har som bekendt vist god form med en sejr i Rhone-Alpes Isere Tour for nylig. Han er ganske god i en teknisk finale som denne og har før vundet løb på dette niveau. Desværre er han hæmmet af et ret svagt hold.

Unge Max Kanter viste i dag sit talent ved at sidde med feltet hjem på den hårde rute, men han kom ikke frem til selve spurten. Hans 3. plads på 1. etape viste dog hans store potentiale, endda i en meget teknisk finale. Farten har han, så meget afhænger af positionering, og her vil det blive lettere i morgen, hvor han formentlig vil have mere hjælp fra sit hold i den knap så hårde finale.

Vital Concept har i Jonas Van Genechten og Erwan Corbell et par gode afsluttere, som sammen kan udgøre et fornuftigt tog. Corbel er klart den mest formstærke, men er til gengæld knap så hurtig. Formentlig vil man køre for Van Genechten, der i Provence viste, at han stadig kan begå sig, selvom han viser sig ganske sjældent i disse tider.

Andre kandidater til et topresultat er blandt andre Anthony Maldonado, Damien Touze, Jeremy Leveau, Erwan Corbell og Romain Cardis, men de får svært ved at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Nacer Bouhanni

Øvrige vinderkandidater: Marc Sarreau, Mathieu van der Poel

Outsidere: Jon Aberasturi, Max Kanter, Yannis Yssad, Max Kanter, Jonas Van Genechten

Jokers:  Anthony Maldonado, Damien Touze, Jeremy Leveau, Erwan Corbell, Romain Cardis