Løbets rolle og historie

Dopingdebatten har redet cykelsporten som en mare overalt, men i de fleste lande har man kunnet bevare fascinationen og en solid fanbase. Det forholder sig imidlertid helt anderledes i Tyskland, hvor diskussionen om forbudte stoffer nærmest har udryddet en sport, der engang var ekstremt populær, ikke mindst i årene, hvor Jan Ullrich og Erik Zabel dominerede i Touren. Offentligheden og medierne har i hæj grad vendt ryggen til sporten, og mens landet engang havde tre WorldTour-hold, var man for få år siden nede på ikke at have ét eneste.

Tyskland havde engang en meget flot cykelkalender med adskillige ugelange etapeløb og et par endagsløb på højeste niveau. Bayern Rundfahrt, Hessen Rundfahrt, Sachsen Tour, Niedersachsen Rundfahrt og Rheinland-Pfalz Rundfahrt var bare nogle af de mange løb, der sammen med det nationale Deutschland Tour, HEW Cyclassics (nu EuroEyes Cyclassics), Rund um den Henninger Turm (nu Rund um den Finanzplatz), Rund um Köln og Rund um die Braunkohle udgjorde en fantastisk cykelscene.

Intet andet land er imidlertid blevet ramt så hård af den massive dopingmistanke som Tyskland, der nu kun har meget få store løb, hvor de kan fremvise deres mange topnavne for hjemmepublikummet. Da løbet i Bayern forsvandt sidste år, var det det sidste af de mange etapeløb, der måtte opgive kampen, og endagsløbene i Köln og Frankfurt har kæmpet en konstant dødskamp. Et nyt løb blev etableret i Berlin, men det er igen forsvundet i et land, hvor der næsten intet er tilbage.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Fremkomsten af navne som Tony Martin, André Greipel, Marcel Kittel og John Degenkolb har langsomt vakt interessen til live igen. Sunweb og Bora-hansgrohe er nu tyske WorldTour-hold, og der er igen live-dækning af Tour de France på de nationale kanaler. Landet har endda tiltrukket sig Tour-starten i år, og som erstatning for det forsvundne løb i Bayern er der planer om fra næste år at genetablere Deutschland Tour i samarbejde med ASO, der ser Tyskland som et vigtigt marked.

Et af de eneste løb, der har overlevet, er Rund um Köln, der er et af de ældste løb i verden. Med en historie, der rækker tilbage til 1908 var det engang kun det tredjeældste løb i Tyskland, men efter at Rund um die Hainleite og Rund um Berlin begge er forsvundet, er løbet nu det ældste i vores store naboland. I de tidlige år var det et nationalt løb for amatører, men det fik international anerkendelse i 1920erne, mest markant u 1928, da Giro-vinderen Alfredo Binda to sejren i Köln. Mellem 1930erne og 1980erne var det hovedsageligt igen for amatører, idet kun få udgaver havde afgang for professionelle. Siden 1990 har det imidlertid været et vigtigt løb på UCI-kalenderen, og det er nu det tredjevigtigste tyske løb efter Euroeyes Cyclassics og Rund um den Finanzplatz. Det fik mest opmærksomhed i 2003, da Jan Ullrich startede sit comeback efter karantænen ved at tage en stor solosejr.

I 2007 var det et 1.HC-løb på UCI-kalenderen, men den konstant kamp for overlevelse har kostet. 100-årsjubilæet i 2008 blev næsten aflyst på grund af økonomiske problemer, og det lykkedes kun i sidste øjeblik for løbsarrangør Artur Tabat at redde det. Desværre blev løbet alligevel aflyst på grund af snevejr. Året efter tvang dopingdebatten arrangørerne til at afvikle det med landshold - et løb, der i øvrigt blev vundet af Martin Pedersen - hvilket betød, at det blev nedgraderet til et 1.1-løb. De status har det haft siden da, men det er nu igen et løb for firmahold. Fra 2000 til 2014 blev det altid afviklet 2. Påskedag, men siden 2015 har det været afviklet den anden søndag i juni i håb om bedre vejr.

Løbet afvikles i en relativt flad del af Tyskland, og derfor er det ingen overraskelse, at det oftest har været for sprintere. Dårligt vejr har dog af og til gjort det hårdere og givet anledning til solo- eller udbrudssejre, som det senest skete, da Tom Boonen vandt for to år siden. Sidste år endte det i en massespurt, hvor Dylan Groenewegen slog André Greipel og Nikias Arndt. Der er lagt op til revanche, da både Groenewegen og Greipel er med igen, mens Arndt denne gang kører Schweiz Rundt og derfor er fraværende.

Ruten

Den 101. udgave af løbet bil blive afviklet på en 206,1 km lang rute, der er stort set identisk med den, der blev benyttet sidste år, og som både starter og slutter i centrum af Köln. Efter en flad start kører man ind i mere kuperet terræn på en stor rundstrækning i området nordøst for byen, hvor der venter to kategroiserede stigninger i de første 90 km. Der er imidlertid mange ikke-kategoriserede stigninger, og generelt er der ikke meget fladt terræn.

Efter en lang nedkørsel rammer rytterne en 55,8 km lang rundstrækning, som skal gennemkøres to gange. Den inkluderer to korte, stejle kategoriserede stigninger samt nogle længere stigende sektioner. De når toppen af den sidste stigning med 36 km igen, og så er det tid til at bevæge sig tilbage mod Köln. En kort nedkørsel leder frem til fladt terræn, som fører feltet tilbage til centrum, hvor de afslutter dagen med at køre to omgange på en flad 6,9 km lang rundstrækning. Den er relativt enkel med en enkelt U-vending og et par bløde sving samt et par ture rundt i nogle rundkørslen. Det sidste højresving kommer mellem den røde flamme og 500 m-mærket.

Sammenlignet med sidste år er eneste ændring, at finalerundstrækningen er svagt modificeret, så den nu er 6,9 og ikke 6,2 km lang. Ruten er imidlertid helt anderledes end for to år siden, hvor man bl.a. kørte fire omgange i finalen.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Vejret spiller en stor rolle i Rund um Köln, men alt tyder på gode forhold i 2017. Således byder søndag på en skyfri himmel og en temperatur på 28 grader. Der vil være en let vind fra syd, hvilket giver alle mulige vindretninger, når man snor sig rundt i terrænet. Det vil være mod- og sidevind på turen tilbage til Köln. På rundstrækningen vil der primært være sidevind, men der vil være modvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Rund um Köln har traditionelt været et løb for sprintere, og det har som regel krævet en stor indsats at forhindre en massespurt. Det lykkedes i 2015 for Tom Boonen og et aggressivt Quick-Step-hold, hvilket viser, at det er muligt, men det kræver 100% samarbejde mellem en gruppe stærke ryttere og deltagelse af en række nøglehold, hvis et udbrud skal holde hjem.

Sammenlignet med situationen for to år siden er ruten endda hårdere, og der er kortere afstand fra stigninger til mål. Alligevel endte sidste års løb i en massspurt, og det er meget svært at forestille sig, at der vil gå anderledes i år. Således møder tre af de fire WorldTour-hold, LottoNL-Jumbo, Bora-hansgrohe og Lotto Soudal, op med en topsprinter, og de vil køre 100% for en massespurt. Da vejret samtidig bliver næsten perfekt, vil det være en stor overraskelse, hvis ikke sprinterne skal slås om sejren.

På papiret ligner det en dyst mellem Dylan Groenewegen, Sam Bennett og André Greipel, og vi tror på, at den hollandske mester tager sejren. På papiret er de tre sprintere meget jævnbyrdige, måske med et lille overtag til Groenewegen og Greipel. Derfor vil meget afhænge af, hvem der er i form, og hvem der har det bedste tog. Groenewegen har i år ikke vundet så meget som tidligere, men han har kørt større løb. Her har han vist, at han kan blande sig med de bedste i de rene massespurter, ikke mindst i starten af året. Senest to han sejre i Yorkshire og Tour of Norway, og selvom han ikke imponerede i Hammer Sprint, tyder præstationen i Norge på, at Tour-formen er ved at være der. Vigtigt er det specielt, at han i dette løb har det meste af sit lead-out til rådighed, og de bliver bedre og bedre. Senest dominerede de i Norge, og i dette felt bør de være i stand til at aflevere Groenewegen perfekt. Da han samtidig har vist, at hans topfart kan matche Greipels og Bennetts, tror vi på, at den hollandske mester forsvarer titlen.

Også Sam Bennett er tidligere vinder af løbet, men denne gang er konkurrencen skrappere. Han er imidlertid også blevet langt bedre, hvilket han viste i et imponerende Giro d’Italia, hvor han var meget tæt på at tage karrierens første grand tour-etapesejr. Det kommer dog ikke som en overraskelse, idet han i flere år har vist, at farten er til at slå de allerstørste. Hans problem har været positioneringen, men det blev der rettet op på i Italien, hvor Bora havde det bedste lead-out. I dette løb har han endda præcis den samme trup til rådighed, og hvis de kan dominere, som de gjorde i Italien, kan Bennett slå både Groenewegen og Greipel. Holdet kan i teorien også give chancen til Matteo Pelucchi, men det synes usandsynligt.

André Greipel vil elske at vinde på hjemmebane, og han har et stærkt hold til at støtte sig. Med Jasper De Buyst, Moreno Hofland, Adam Hansen og Marcel Sieberg har han et tog, der kan udfordre LottoNL og Bora-hansgrohe. De er imidlertid næppe helt så stærke, og Greipel kan derfor blive tvunget til at komme bagfra. Det kan blive et problem i så skrapt et selskab, specielt fordi Groenewegen og Bennett begge i år har vist, at Greipel ikke længere er meget hurtigere. Samtidig blev Greipel syg i sidste uge og måtte droppe Hammer Sprint. Derfor er hans form lidt usikker. Er han imidlertid på toppen, er han naturligvis i stand til at vinde i dette felt.

Veranda’s Willems stiller til start med Timothy Dupont, der har haft en rædselssæson. I Tour de Luxembourg var der imidlertid tegn på, at han er tilbage på sporet, og han er optimistisk i forhold til at nå topformen inden de belgiske mesterskaber, der er hans store sæsonmål. Er han tilbage på sidste års niveau, har han vist, at han kan slå næsten alle, bl.a. Fernando Gaviria. Der er han næppe helt endnu, men han skulle gerne vise fremgang her. Aidis Kruopis er plan B, men han synes ikke at være i topform.

Justin Jules har i år været tilbage på sit topniveau efter nogle svære sæsoner, og han har allerede vundet på højt niveau. Han er stærk i en spurt efter en hård dag, og derfor passer den kuperede rute ham godt. Formen var god i Norge, men han ville have foretrukket en mere teknisk finale, da topfarten næppe er til at slå de bedste.

Det er den næppe heller for Bert Van Lerberghe, der ellers er en fantastisk stabil sprinter, som ofte kommer i top 10. Hans speciale er spurter efter en hård dag, og derfor passer dette løb ham fint. Han er dog næppe helt hurtig nok til for alvor at true de tre topfavoritter.

Læs også

Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

Gazprom-Rusvelo stiller med Roman Maikin, der også er en hårdfør type. Hans speciale er imidlertid at spurte op ad bakke, og han har næppe topfarten til at vinde i en flad finale som denne. Holdet kan også satse på Igor Boev som plan B.

Leopard stiller med de talentfulde Alexander Krieger og Aksel Nommela , der begge har kørt godt i år. Sidstnævnte blev eksempelvis nummer 3 på den flade etape i Luxembourg. Også Tino Thömel har før kørt gode spurter på relativt højt niveau. Endelig er det værd at fremhæve Dylan Page, der på sine gode dage faktisk har leveret gode resultater i WorldTour-selskab, selvom der er meget langt mellem snapsene.

***** Dylan Groenewegen

**** Sam Bennett, André Greipel

*** Timothy Dupont, Justin Jules, Bert Van Lerberghe

** Roman Maikin, Alexander Krieger, Aksel Nommela, Matteo Pelucchi, Tino Thömel,Dyaln Page

* Viacheslav Kuznetsov, Edwrad Planckaert, Christoph Schweizer, Konrad Gessner, Max Kanter, Fabian Lienhard, Joshua Huppertz, Aidis Kruopis, Robert Kessler

Danskerne

Mads Würtz Schmidt stiller til start for Katusha, der er uden topsprinter og derfor måske kan få lov at køre aggressivt.