Løbets rolle og historie

Spanien har altid været et land med fokus på etapeløb, og endagsløb har aldrig fået megen opmærksomhed på Den Iberiske Halvø. Det har efterladt ryttere som Oscar Freire og Juan Antonio Flecha frustrerede. Begge var de blandt de bedste klassikerryttere i verden, men deres præstationer fik slet ikke den anerkendelse i hjemlandet, som de fortjente.

En region bryder dog svagt trenden. Baskerlandet har altid været den mest cykelgale region i landet, og de elsker både etapeløb og klassikere. Hvert år har de to vigtige løbsblokke, hvor de samler det meste af cykelverdenen til en uge med løb på højeste niveau. I foråret er Vuelta al Pais Vasco højdepunktet i en blok, der også inkluderer endagsløbene GP Miguel Indurain og Klasika Primavera, men i sommerblokken er al fokus på klassikerne.

Hovedbegivenheden i serien er naturligvis WorldTour-løbet Clasica San Sebastian, men det er omkranset af to mindre løb, der giver mulighed for hhv. at finde løbsrytmen og få revanche. To dage efter storløbet udgør Circuito Getxo det sidste løb i trioen, mens Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika skyder det hele i gang i ugen, der leder op til WorldTour-klassikeren.

Læs også

Norsgaard på vej til storhold?

Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika har haft svært ved at finde sin plads på kalenderen. Det er tidligere blevet afviklet under Tour de France, men den ide er opgivet, da det ikke gav megen opmærksomhed. I de senere år har det i stedet fundet sted mandag eller tirsdag inden storløbet, og det vil igen være tilfældet i år, hvor slaget skal slås tirsdagen efter Tourens afslutning. Herved kommer det ikke i konflikt med Touren, det giver god tid til at komme sig inden lørdagens løb, og det tjener som perfekt forberedelse på et tidspunkt, hvor mange desperat leder efter løbskilometer i juli måned, hvor der ikke er mange løb på programmet.

Det kan godt være, at Clasica San Sebastian er det største løb, men Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika er meget ældre. De professionelle ryttere fik adgang i 1925, og det er siden kun blevet aflyst to gange, begge gange under Den Spanske Borgerkrig. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb på UCI-kalenderen.

Uheldigvis har det lidt samme skæbne som de fleste af de store spanske løb. De svære økonomiske tider har ramt den spanske kalender hårdt, og mange løb er blevet aflyst. Forårets rige etapeløbsscene er reduceret til næsten ingenting, og de løb, der har overlevet, er ofte blevet forkortet.

Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika har klaret den, men som så mange andre mindre spanske løb har man ikke råd til at præsentere et stort internationalt felt. Mange af de spanske løb er reduceret til et lidt trivielt opgør mellem Caja Rural og Movistar, mens resten af feltet udgøres af kontinentalhold. Situationen er ikke så slem for det baskiske løb, men man er ikke længere i stand til at tiltrække ryttere, som man gjorde, da Laurent Jalabert, Abraham Olano, Joaquim Rodriguez og Marino Lejarreta vandt løbet. I år får Movistar kun selskab af Orica-Scott på listen over WorldTour-hold, mens der fra det prokontinentale niveau er deltagelse af Caja Rural, Delko Marseille, Israel Cycling Academy og Manzana Postobon.

Løbet afvikles på en kuperet rute i Baskerlandet, som har været stort set uforandret siden 2007. Sidste år angreb Simon Yates på sidste stigning og kørte herfra alene hjem til sin første professionelle sejr, 34 sekunder foran Angel Madrazo og Alexander Vdovin, der var først i en lille gruppe på bare fire mand.

Ruten

Som sagt har ruten ikke været udsat for mange forandringer i de senere år, men sidste år lavede man en lille modifikation, der betød, at man vendte tilbage til den strækning, der inden da seneste var blevet benyttet i 2013. Den ændring bibeholdes, og derfor vil der i år være tale om samme rute som sidste år.

Det 165,7 km lange løb starter og slutter i Ordizia og afvikles på rundstrækninger. Først skal rytterne tilbagelægge tre omgange på en 31,4 km lang rundstrækning, der har en flad start og derefter inkluderer løbets væsentligste udfordring, Alto de Abaltzisketa (3 km, 7,5%). Derfra går der nedad til mål.

Anden del af løbet udgøres af to omgange på en modificeret 35,6 km lang rundstrækning. Den er stort set magen til den første, men kort før Abaltzisketa-stigningen skal man over Alto de Altzo (2,64 km, 5,6%). De to toppe kommer med hhv. 20,7 og 10,6 km til stregen, og fra sidste stigning falder det frem til de sidste 2 km, der er flade.

Læs også

Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

Vejret

Baskerlandet er berygtet for sit regnvejr, og desværre ser det ud til, at feltet vil skulle smage på netop det i årets udgave af løbet. Således vil der hele dagen være 50% risiko for nedbør, men der vil også være kig til solen. Temperaturen vil kun være 20 grader, og der vil være en let vind fra nord. Der giver sidemodvind op første del af rundstrækningen, dernæst medvind, sidevind på nøglestigningen Abaltzisketa og til slut side- og sidemodvind på stykket tilbage til Ordizia.

Favoritterne

Pruba Villafranca er en god test forud for Clasica San Sebastian, idet terrænet på mange måder svarer til det, der venter på lørdag. Derfor domineres løbet typisk også af ryttertyper, der også vil kunne begå sig i WorldTour-løbet, og det er som regel ardennerspecialister og klatrere, der er med helt fremme.

For at have en chance i dette løb, skal man være en ganske god klatrer, men en god spurt er ikke nogen ulempe. Sidste år tog Simon Yates en solosejr, men forud for det er det to gange i træk endt i en spurt mellem de 4-5 stærkeste ryttere. Hvis samarbejdet er dårligt efter stigningen, er der endda en mulighed for, at en lidt større gruppe skal spurte om det, idet det første større felt sjældent har været langt efter.

Som sidste år stiller Movistar og Orica-Scott til start med de to klart stærkeste mandskaber, og de vil tage ansvar for at kontrollere feltet. Specielt australierne vil være meget interesserede i, at de bedste klatrere skal afgøre det i finalen. Derfor venter vi som altid i de spanske løb en aggressiv start, inden der etableres et udbrud, som de to WorldTour-hold vil holde snor i. Herefter vil specielt Orica-Scott øge farten for at skabe udskilning inden finalen.

Til slut regner vi med det klassiske scenarium, hvor et decimeret felt vil køre om det på den sidste stigning. Det får os til at pege på Adam Yates som vores favorit. Briten er som skabt til et løb som dette. Ikke alene er han løbets på papiret klart bedste klatrer, han har også et fantastisk punch på en stigning som denne. Hans form er lidt usikker, da han ikke har kørt siden Giroen, men da han forbereder sig til Vueltaen og må have San Sebastian som et delmål, kan han ikke være langt fra toppen. Holdet har meldt ud, at de går efter sejren, og derfor må han være stærk. Vi tror, at han gentager bror Simons solosejr, men selv hvis en lille gruppe skal spurte, vil han sandsynligvis være hurtigst - bare husk på hvordan han vandt en spurt i årets GP Larciano. Derfor tror vi på en sejr til Yates.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Hans værste rival er Gorka Izagirre, der allerede har vundet dette løb mange gange. Spanieren er i år endda langt stærkere end nogensinde tidligere, hvilket hans topresultater i Paris-Nice, Tour Down Under og Giroen vidner om. Heller ikke han har kørt længe, men han er altid stærk i dette løb, hvor han vil se frem til en sjælden mulighed for at søge sin egen chance. Han har en reel mulighed for at følge Yates, og han er hurtig nok på stregen til at true briten.

Movistar skal forsøge at bringe sig i en overtalssituation, hvor de kan angribe Yates på skift. Her kan Victor De La Parte blive et værdifuldt våben. Siden skiftet til det spanske storhold er han endt som hjælperytter, men han har tidligere vist, at han bør være en af de bedste klatrere i dette løb. Også for ham gælder, at formen er et spørgsmålstegn, men er han på toppen vil han være med fremme og klar til at udnytte Movistars kollektive styrke. Det samme vil talentet Antonio Pedrero samt Jose Herrada, der også kan sidde med fremme til sidst.

Delko stiller med en meget formstærk Delio Fernandez , der sluttede på podiet i Tour of Austria. Han kan næppe klatre godt nok til at følge de allerbedste, men han vil være en af favoritterne, hvis 5-10 mand skal spurte om sejren. Hans holdkammerat Angel Madrazo har altid været god i dette løb. Han er knap så hurtig som Fernandez og klatrer heller ikke helt så godt, men er en glimrende plan B.

Orica-Scott har Carlos Verona som deres anden option. Spanieren er naturligvis ikke så stærk som Yates, men han kan i et taktisk spil blive en værdifuld mulighed. Det samme kan Robert Power, men da han meldes at skulle have en hjælperrolle, er han næppe i topform. Skulle en større gruppe blive samlet, kan Simon Gerrans komme i spil, men ruten er nok lidt for hård for den aldrende australier, der ikke er ved fordums styrke.

Ukyos Benjamin Prades er en meget interessant kandidat. Han kan næppe følge de allerbedste på stigningen, men vil ikke være langt efter. I en spurt i en mindre gruppe, vil han være en af de stærkeste.

Manzana Postobon stiller med et interessant hold med Ricardo Vilela, Aldemar Reyes og Hernan Aguirre , der alle kan være med fremme i et løb som dette. Vilela er den bedste klatrer, mens de to colombianere er bedre afsluttere. Også Alexander Vdovin fra Lokosphinx klatrer godt nok til at være med fremme, men spurter ikke godt nok til at vinde. Garikoitz Bravo er hurtigere, men næppe hurtig nok til komme først over stregen.

Julien Loubet har haft et godt år og er ikke dårlig i en spurt i en mindre gruppe. Der er en risiko for, at finalen bliver for hård, men han burde kunne være med langt fremme. Endelig kan man ikke udelukke, at Eduard Prades og Jetse Bol kan komme i spil, hvis en større gruppe mod forventning samles til slut.

***** Adam Yates

**** Gorka Izagirre, Victor De La Parte

*** Delio Fernandez, Carlos Verona, Antonio Pedrero, Jose Herrada, Benjamin Prades

** Angel Madrazo, Julien Loubet, Garikotiz Bravo, Alexander Vodvin, Ricardo Vilela, Simon Gerrans, Aldemar Reyes, Hernan Aguirre, Robert Power, Eduard Prades, Jetse Bol

* Mikel Bizkarra, Benat Txoperena, Remy Di Gregorio, John Anderson Rodriguez, Magnus Cort, Carlos Barbero

Danskerne

Magnos Cort og Christoffer Juul er til start for Orica-Scott, men vil skulle agere hjælpere for Adam Yates og Carlos Verona.