Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler op etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og RideLondon Classic, Clasica San Sebastian, EuroEyes Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb tilbyder også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer også historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt mangfoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Serien af semiklassikere startede i begyndelsen af august med Dwars door Het Hageland og blev intensiveret med fire løb i den anden halvdel af august. Den kulminerede først i september med Brussels Cycling Classic, det klart største løb, og efter en lille pause fortsattes der i sidste uge med en travl periode, der byder på hele tre løb på bare fire dage. Først gjaldt det onsdagens GP de Wallonie, fredag fik sprinterne chancen i Kampioenschap van Vlaanderen, og det hele sluttede lørdag i det småkuperede Primus Classic Impanis-Van Petegem.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Sidste uges løb har alle traditionelt været brugt som VM-forberedelse, men tiden for fintuning af formen forud for søndagens løb i Bergen er nu ovre. Derfor neddrosles aktiviteterne også voldsomt i denne uge, hvor al fokus er rettet mod VM. Alligevel er der et enkelt belgisk løb, der giver sig i kast med den næsten umulige opgave at bryde igennem mediemuren i en tid, hvor alle øjne er rettet mod Norge. Det er den belgiske semiklassiker Omloop van het Houtland Lichtervelde, der giver de ryttere, der ikke er i Bergen, en chance for at holde løbsformen ved lige inden sæsonens sidste klassikere i de kommende uger.

Omloop van het Houtland Lichtervelde betragtes måske som et af de mindre belgiske løb, men der er tale on begivenhed med en flot historie, der rækker helt tilbage til 1945, hvor André Maelbrancke vandt den første udgave. Siden da har store navne som Roger de Vlaeminck, Patrick Sercu, Herman Van Springel, Walter Planckaert og Johan Museeuw alle vundet, men løbet har aldrig for alvor slået igennem internationalt. Faktisk var det frem til og med 2006 kun to udgaver, der blev vundet af udlændinge, og de var endda begge udlændinge. Det har imidlertid ændret sig i de senere år, hvor løbet har vundet popularitet blandt ryttere, der ikke skal til VM, og faktisk er kun tre af de seneste ni udgaver blevet vundet af belgiere. Danske Martin Pedersen har sågar også stået øverst på podiet.

I kraft af løbets flotte og uafbrudte historie smertede det, da man sidste år for første gang siden starten i 1945 måtte aflyse løbet. Løbet er en af de få belgiske semiklassikere, der var i fare for at forsvinde grundet økonomiske problemer, og da man sidste år måtte opgive at gennemføre arrangementet, frygtedes for fremtiden. Heldigvis er man tilbage i år, og da det er lykkedes at tiltrække et ganske stærkt felt med tre WorldTour-hold synes løbet igen at være tilbage i en god forfatning. Løbet er i år tilbage som et 1.1-løb på UCI-kalenderen.

Mange belgiske endagsløb er meget flade og ender derfor ofte i en massespurt. Omloop van het Houtland Lichtervelde falder i denne kategori. Langt de fleste af de seneste udgaver er blevet vundet af sprintere - blandt andre har Marcel Kittel sejret to gange i de senere år - men det kan af og til lade sig gøre at snyde de hurtige folk. Det lykkedes senest for Jelle Wallays, der var bedste mand fra et udbrud i 2014.

Løbet blev senest afviklet i 2015, og her gik alt efter bogen. Det hele sluttede i den ventede massespurt, og her var Jens Debusschere hurtigst foran Timothy Dupont og Coen Vermeltfoort. Debusschere vender tilbage som forsvarende mester, men han kan meget vel ende med at skulle køre lead-out for André Greipel. Dupont og Vermeltfoort er også med igen denne gang.

Ruten

Omloop van het Houtland Lichtervelde følger samme model som mange andre belgiske semiklassikere. Det betyder, at det indledes med en strækning mellem start- og målbyen og derefter afsluttes med omgange på en afsluttende rundstrækning.

Dette løb både indledes og afsluttes i Lichtervelde og byder på i alt 195,3 km. Den indledende store omgang er 113,7 km lang og sender rytterne ud i det helt flade terræn i området nordvest for målbyen. Der er ikke mange udfordringer på rundturen, der bringer feltet næsten helt ud til Nordsøen.

Efter passagen af målstregen afsluttes løbet med otte omgange på en 10,2 km lang rundstrækning i området nord for Lichtervelde. Også den er helt flad og i den anden halvdel er der heller ikke mange sving. Faktisk går det ligeud i det meste af de sidste 5 km, hvor der kun er ét sving umiddelbart efter den røde flamme.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Vejret

Som i de fleste belgiske løb er det vejret, der kan skabe mere splittelse end ventet, men det er tvivlsomt, om det vil ske i år. Onsdag starter solrigt, men det vil blive overskyet sidst på dagen. Der er imidlertid ikke udsigt til regn, og temperaturen vil være behagelige 17 grader. Der vil bare være en let til jævn vind fra sydvest, hvilket giver sidevind på store dele af den store rundstrækning. På den afsluttende rundstrækning, vil der primært være sidemedvind på første halvdel og modvind på de sidste 5 km frem til det sidste sving. Derefter vil der være sidemedvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Omloop van het Houtland Lichtervelde har ikke uden grund ry for at være et sprinterløb. Ruten er helt flad, og derfor er det som regel kun vejret, der kan forhindre en massespurt. Det skyldes ikke mindst, at langt de fleste hold møder op med hurtige folk og har som intention at arbejde for en afgørelse blandt de hurtige ryttere.

Feltet består i år for en stor dels vedkommende af kontinentalhold, og derfor vil alle øjne være rettet mod de tre WorldTour-hold, Lotto Soudal, LottoNL-Jumbo og Sunweb. Blandt de tre stærkeste mandskaber er der tydeligvis forskellige ambitioner. Lotto Soudal stiller med et ekstremt stærkt sprinterhold bygget op om André Greipel, og man må formode, at de ikke vil benytte den offensive strategi, der ofte har kendetegnet dem i disse løb. Også Sunweb stiller til start med et udpræget sprintermandskab, og derfor må man formode, at to af de stærkeste mandskaber vil arbejde benhårdt for en massespurt.

Anderledes forholder det sig for LottoNL-Jumbo, der er til start uden en reel sprinter. De har derfor en interesse i at få løbet til at eksplodere, og her vil de kunne formen en alliance med mange af kontinentalholdene. På en dag, hvor vejret er godt og vinden begrænset, er det imidlertid næsten umuligt at snyde Sunweb og Lotto Soudal, hvis de vitterligt vil have en massespurt. Den eneste lille joker er, at Lotto Soudal har så mange hurtige folk, at de potentielt også kan køre offensivt. Det er dog usandsynligt, og alt peger derfor på en massespurt.

Med det sandsynlige udkomme er det svært ikke at pege på André Greipel som tårnhøj favorit. Den tyske stjerne har måske ikke haft en god sæson, men formen fejler bestemt intet. Han kørte imponerende stærkt på stigningerne i BinckBank Tour, og hans manglende resultater skyldes i højere grad tøven og mangel på tiltro til egne evner i spurterne. For nylig kørte han imidlertid en ganske god spurt i Brussels Cycling Classic, hvor det kun var en dårlig position, der forhindrede ham i at opnå mere end en tredjeplads, og der er derfor ikke meget tvivl om, at farten er der. I Kampioenschap van Vlaanderen tabte han hjulet på sit tog, mens han i Primus Classic viste sin høje klasse ved ganske suverænt at besejre Fernando Gaviria i feltets spurt. Formen kan der derfor ikke herske tvivl om, og han er på papiret feltets klart hurtigste. Samtidig har han et fint tog med Enzo Wouters og Jens Debusschere, og en powerspurt uden mange sving er helt perfekt for Greipel, der ofte har det svært i positionskampen. Derfor er Greipel den klare favorit til at sejre.

Hans værste rival er helt klart Max Walscheid . Det tyske stortalent er en fremtidig supersprinter, der momentvist har givet prøver på sit potentiale, men han har været sat meget tilbage af skader i den første tid som professionel. Nu synes han imidlertid endelig at have ramt topformen, hvilket blev tydeligt i Danmark Rundt, hvor han klatrede bedre end tidligere, kørte en flot enkeltstart og vandt sidste etape. Holdet har faktisk også den endnu hurtigere Phil Bauhaus til start, men man har meldt ud, at man som i Danmark vil køre for den yngste af de to tyskere. Kun i tilfælde af uheld vil Bauhaus få chancen, og sker det, vil han måske endda være i stand til at yde Greipel endnu større modstand. Sunwebs store fordel er, at de har det i særklasse bedste tog bestående af Mike Teunissen, Ramon Sinkeldam og Zico Waeytens i tillæg til Bauhaus, og det er det, der i sidste ende kan gøre holdet i stand til at besejre Lotto Soudal og Greipel

Wanty stiller til start med Kenny Dehaes, der havde en svær start på sæsonen, men nu for alvor er kommet i gang. Han har kørt ganske gode spurter på det seneste og været tæt på den vigtige første sejr. Når det ikke er blevet til noget endnu, skyldes det i høj grad positioneringsproblemer, men de burde kunne løses i dette løb, hvor han har Danilo Napolitano, der er en fabelagtig lead-out man, til at støtte sig. Dehaes har farten til at udfordre de bedst, og lykkes lead-outet endelig, kan det blive til sejr.

Det har ikke været et let år for Timothy Dupont. Kortvarigt så det ud til, at han var på vej til at ramme sidste års niveau, da han tog årets første sejr og kørte flere fine spurter. Det har imidlertid knebet at følge op på de fine takter, men han er helt klart bedre, end han var tidligere på året. På papiret må han stadig regnes som en af feltets hurtigste, og derfor er han en af de potentielle vindere. Veranda’s Williems kan også satse på Aidis Kruopis, men han er lavere i det interne hierarki.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Coen Vermeltfoort blev treer i løbet for to år siden og er nu langt, langt stærkere. Faktisk har han i år været i top 10 i næsten alle spurter, først og fremmest i kraft af sin gode positioneringsevne. Han har på det seneste døjet med skadesproblemer, men viste i Primus Classic, at han er på vej tilbage. Farten række næppe til sejr, men hans positionering kan bringe ham på podiet.

Heller ikke Roy Jans har haft den nemmeste sæson, men i Kampioenschap van Vlaanderen fik han endelig kørt en god spurt i et stort løb. Det må fylde ham med selvtillid forud for dette løb, der burde passe ham. Hans problem er manglen på støtte i finalen, og han har ikke samme fart som sidste år, men han er stadig en oplagt podiekandidat.

LottoNL-Jumbo er her som sagt primært for at køre aggressivt, men skulle det afgøres i en spurt, vil man satse på ekstremt formstærke Amund Grøndahl Jansen, der imponerede stort i Tour de Wallonie. Han har i Robert Wagner en fabelagtig lead-out man, men farten rækker helt sikkert ikke til sejr. Hans bedste chance er formentlig at udnytte sin holdbarhed til at køre aggressivt.

Den bedste kontinentalrytter er formentlig Joeri Stallaert. Han har i mange år været en relativt anonym sprinter på kontinentalniveau, men han har i år fået sit gennembrud. Således har han været med fremme i mange også ganske hårde endagsløb og sikrede sig bl.a. for nylig en podieplads i GP Stad Zottegem. Han er næppe hurtig nok til at vinde, men han kan med en god positionering sikre sig en top 5. Også det hollandske sprintertalent Maarten Van Trijp bliver interessant at se i en spurt på dette niveau, ligesom Emiel Vermeulen efter en svær start på sæsonen nu endelig er på vej til fordums styrke og blandt andet sikrede sig en 8. plads i Kampioenschap van Vlaanderen.

Endelig kan man ikke helt afskrive Jens Debusschere. Han stiller til start som forsvarende mester, og selvom Greipel formentlig er manden, der satses på, kan det ikke udelukkes, at Debusschere får chancen for at forsvare titlen. Sker det, kan belgieren se frem til en knivskarp duel med Walscheid, der dog formentlig er den hurtigste af de to. En anden model er, at den tidligere belgiske mester sendes i offensiven, og er han med hjem i en lille gruppe, er han næsten med sikkerhed den hurtigste.

***** André Greipel

**** Max Walscheid, Kenny Dehaes

*** Timothy Dupont, Coen Vermeltfoort, Roy Jans

** Amund Grøndahl Jansen, Joeri Stallaert, Maarten Van Trijp, Emiel Vermeulen, Phil Bauhaus, Jens Debusschere

* Bert Van Lerberghe, Aksel Nommela, August Jensen, Nicolas Vereecken, Danilo Napolitano, Aidis Kruopis, Robert Wagner, Barry Markus,

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.