Nedenfor giver vi en analyse af Astana.

Ryttere, der bliver på holdet

Pello Bilbao, Zhandos Bizhigitov, Dario Cataldo, Sergei Chernetckii, Laurens De Vreese, Daniil Fominykh, Jakob Fuglsang, Oscar Gatto, Andrei Grivko, Dmitriy Gruzdev, Jesper Hansen, Tanel Kangert, Truls Korsæth, Bakhtiyar Kozhatayev, Miguel Angel Lopez, Alexey Lutsenko, Riccardo Minali, Moreno Moser, Luis Leon Sanchez, Nikita Stalnov, Ruslan Tleubayev, Michael Valgren, Artyom Zakharov, Andrey Zeits

Nye ryttere

Magnus Cort Nielsen (Orica-Scott), Davide Villella (Cannondale), Hugo Houle (Ag2r), Omar Fraile (Dimension Data), Jan Hirt (CCC), Yevgeniy Gidich (Vino-Astana Motors)

Læs også

Optakt: Fleche Wallonne

Ryttere, der forlader holdet

Matti Breschel (EF Education First-Drapac), Fabio Aru (UAE Team Emirates), Paolo Tiralongo (stopper), Arman Kamyshev (?), Michele Scarponi (afgået ved døden)

Magnus Cort skal sikre sejre til Astana i 2018, men desværre har danskeren brækket kravebenet forud for sæsonen. 
 

Hvordan gik transfersæsonen?

Kan I huske 2015 og 2016? Vi skal ikke længere tilbage for at finde en tid, hvor Astana med Vincenzo Nibali og Fabio Aru som kaptajner samt en fremragende gruppe af klatrere var en skræmmende magtfaktor i grand tours, hvor de specielt i Giroen i 2015 udgjorde en formidabel udfordrer for Alberto Contador. De tider er imidlertid nu i sandhed ovre. På bare to år har man mistet hovedparten af den slagkraft, der gjorde holdet så formidabelt for et par år siden, og det er bestemt ikke en tilfældighed, at holdet endte tæt på bunden af WorldTour-rangelisten i 2017.

Det første store skridt mod derouten kom med Vincenzo Nibalis beslutning at forlade mandskabet sidste år, og i år fik ligkisten så yderligere et søm, da holdets anden store stjerne, Fabio Aru, under ganske kontroversielle omstændigheder valgte ikke at benytte den option, han havde for yderligere et år på holdet. Til manager Alexandre Vinokourovs store frustration har den italienske klatrer søgt mod UAE Team Emirates, og selvom det i flere måneder var en offentlig hemmelighed, at det bar i den retning, hævder den tidligere stjernerytter stadig, at han blev ført bag lyset af sin unge stjerne, der angiveligt ikke har givet ham tid til at finde en erstatning. Sandt er det da også, at man slet ikke har indhentet en rytter, der har blot den ringeste chance for at levere de resultater, Aru er garant for, og selvom man kan diskutere, om det ikke er Vinokourov, der har sovet i timen, er status i hvert fald, at Arus afgang i sig selv betyder, at holdet er markant svækket forud for 2018-sæsonen. Det indtryk bliver blot styrket af, at man også er uden Michele Scarponi, der i de få løb, han kørte inden sin tragiske død, var en af de få på holdet, der faktisk var i stand til at levere resultater på højeste niveau.

Fabio Aru er fortid hos Astana, og det åbner endnu mere døren for Fuglsangs Grand Tour-ambitioner.
 

Egentlig er det lidt en skam, at det er det indtryk, man efterlades med. Holdet har nemlig hentet nogle ganske interessante ryttere, men det positive udkomme sløres bare af det forhold, at der iblandt dem ikke er en stjerne, der kan levere topresultater med det samme. Mest interessant er det, at det er lykkedes Vinokourov at få fingrene i klatretalentet Jan Hirt, der nu igennem tre år har vist, at hans potentiale i bjergene er stort. Han har ganske vist været ekstremt ustabil, men når han endelig har ramt topformen - typisk i Tour de Suisse - har han vist gudsbenådede evner i bjergene. Specielt har han givet indtryk af at have en stor motor, og det blev blot bekræftet sidste år, hvor han i sin grand tour-debut kørte sig til en 12. plads i Giroen. Hirt er helt sikkert et ganske lovende grand tour-talent, som bliver meget interessant at følge i de kommende år.

I etapeløbssammenhæng har holdet også styrket sig med Omar Fraile. Man kan diskutere, om Astana er et oplagt valg for den baskiske rytter, der er kendt for sin offensive kørsel og jagt på etapesejre. På Astana har det historisk set altid handlet om klassementet, og derfor virker det ikke som et oplagt match. På den anden side har holdet i 2018 kun to grand tour-kaptajner, Miguel Angel Lopez og Jakob Fuglsang, og det er kun førstnævnte, der vil være i stand til at køre med om podiet i et tre uger langt etapeløb. Derfor vil man skulle tage mindre ansvar i de store etapeløb, og i det lys er det måske ikke dårligt at have en mand som Fraile, der som regel sikrer stor synlighed og samtidig har vist, at hans topniveau kan bringe ham ufatteligt langt, også på den allerstørste scene.

Sidste år var det tydeligt, at holdets hovedprioritet i transfersæsonen var at styrke klassikertruppen. Derfor hentede man Oscar Gatto, Matti Breschel, Michael Valgren og Moreno Moser, og i år fortsætter man oprustningen efter en sæson, hvor det håbede udbytte udeblev. Først og fremmest henter man Davide Villella, der med sin femteplads i Il Lombardia har været med helt fremme i et monument. Ganske vist blev 2017-sæsonen ikke som håbet for italieneren, men håbet er, at han kan genfinde fordums styrke. Samtidige er han en værdifuld bjerghjælper i grand tours.

Davide Villella hentede i 2017 bjergtrøjen i Vuelta a España
 

Holdet har aldrig været stærkt besat på sprintersiden, og i år var det alene unge Riccardo Minali, der for alvor blandede sig i spurterne. Det er for lidt, hvis man vil have mange sejre, og derfor er det bestemt ikke dumt, at holdet har hentet Magnus Cort til holdet. Danskeren er ikke en ren sprintertype, der har brug for et stort tog og kan begå sig i de rene massespurter, men han har vist, at han kan vinde på WorldTouren. Det mangler Astana i den grad, og derfor er der tale om en god investering - ikke mindst fordi Cort også vil kunne styrke klassikertruppen. I den sammenhæng er det også interessant, at man har fået fingre i det kasakhiske sprintertalent Yevgeniy Gidich, der har adskillige topresultater i Asien. Der er stadig et stort skridt til den europæiske elite, men han har i hvert fald vist gode takter. Endelig har holdet hentet Hugo Houle som hjælperytter, men det handler vist mest om, at cykelsponsoren Argon 18 gerne ser en canadisk rytter på holdet.

Arus afgang er naturligvis et stort tab, men derudover har man ikke tabt det store henover vinteren. Det er længe siden, at Breschel har leveret store resultater, og da det heller ikke lykkedes sidste år, er det et tab, man kan overse. Paolo Tiralongo var i den forløbne sæson heller ikke i nærheden af fordums styrke, og beslutningen om et karrierestop skulle måske være truffet et år tidligere. Endelig vinker man farvel til Arman Kamyshev, der aldrig viste sig berettiget til en kontrakt på højeste niveau.

Samlet set efterlades man derfor med indtrykket af en transfersæson, hvor holdet har hentet nogle ganske interessante forstærkninger. Der er bare ikke en stor stjerne iblandt dem, og når man samtidig vinker farvel til Fabio Aru, er det uundgåeligt ikke at betragte holdet som en af vinterens tabere.

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

Som sagt var holdets hovedfokus sidste vinter at forbedre holdets klassikertrup, men de store resultater af satsningen udeblev. Faktisk var man temmelig usynlige i de store endagsløb, hvor man endda med tabet af Lars Boom mistede den eneste reelle mulighed for at opnå et topresultat på den helt store scene - også selvom hollænderen i de senere år ikke har nået sit topniveau.

Nu håber man på at gøre det bedre i 2018, og da man har forstærket truppen yderligere med Davide Villella og Magnus Cort, og da de øvrige kaptajner alle er relativt unge, er der grund til at have forhåbninger om bedre resultater. Det ændrer dog ikke på, at holdet ikke har nogen stor klassikerstjerne, og det vil være en stor overraskelse, hvis man kan køre med om topresultaterne i de allerstørste løb.

Størst chance har man måske i virkeligheden i den allerførste store klassiker. I 2017 sad Magnus Cort med feltet hjem i Milano-Sanremo, og han viste senere ved VM, at han er en ganske holdbar sprinter. Det vil således være en overraskelse, hvis ikke han også kan spurte med om de sjove placeringer i 2018, og selvom han vil være oppe imod adskillige hurtigere ryttere, kan meget ske i en spurt efter 300 km. Ikke mange havde ventet, at Ben Swift, der er betydeligt langsommere end Cort, ville kunne opnå to podieplaceringer i Sanremo, og det viser, at alt er muligt for Cort i den italienske klassiker. Danskeren har bestemt også muligheder i de lettere brostensløb som Kuurne-Bruxelles-Kuurne, Dwars door Vlaanderen, Gent-Wevelgem og Scheldeprijs - men i første omgang skal han komme sig over sit brækkede kraveben, som måske kan ødelægge den første del af foråret.

Hvis Magnus Cort bliver klar til Milano-Sanremo, så er han et bud på en topplacering
 

I de hårdere brostensløb skal man formentlig sætte sin lid til Michael Valgren. Danskeren fik i år for første gang for alvor smag for det ru underlag med flotte præstationer i E3 og Flandern Rundt, og i netop de to løb har han absolut top 10-potentiale. Det samme gælder for Alexey Lutsenko, der i år jo kørte på podiet i Dwars door Vlaanderen, men desværre er temmelig ustabil. Endelig kan man håbe på, at Oscar Gatto endelig genfinder sit tidligere niveau på brostenene, men der er desværre ikke meget, der tyder på, at det vil lykkes.

Læs også

Vingegaard kommer med positive meldinger

Valgren vil også være i aktion i Amstel Gold Race og Liege-Bastogne-Liege, men det bliver nok svært at gentage 2. pladsen i Holland, mens det belgiske løb formentlig er for svært. Lutsenko har med sin bedre afslutning formentlig større chancer i den hollandske klassiker, mens også han formentlig kommer til kort i det hårdere terræn. I det hele taget bliver det svært at spille en markant rolle i Ardennerne. Davide Villella har med 5. pladsen i Il Lombardia vist sit potentiale, men mangler fortsat at bekræfte, at der var tale om mere end blot en enlig svale. Jakob Fuglsang har før gjort det godt i Liege, hvor han helt sikkert har top 10-potentiale, men det vil være en stor overraskelse, hvis han kører med om podiet.

Set med danske briller, så lad os håbe, at Michael Valgren kan køre på podiet igen i en af de store klassikere

I stedet er det Moreno Moser, Pello Bilbao og Sergei Chernetckii, der har den rette kombination af eksplosivitet og klatreevner, men de er alle karakteriseret ved stor ustabilitet og ved ikke at have topresultater i Ardennerne. Man kan håbe på, at det ændres næste år. Derudover kan man kun drømme om, at Miguel Angel Lopez giver sig i kast med Fleche Wallonne, hvor han sammen med Bilbao burde have gode muligheder. Endelig burde Omar Fraile egentlig kunne gøre det godt i disse løb, men han har aldrig vist den store interesse for klassikerne.

I efteråret er det igen Cort, der vil tiltrække mest interesse. RideLondon Classic, EuroEyes Cyclassics og specielt Bretagne Classic er gode løb for danskeren. Valgren burde kunne gøre det godt i de canadiske klassikere, hvor også Moser, Bilbao og Chernetckii burde kunne være med fremme. Det udestår dog stadig at få afklaret grand tour-planerne, og der er en vis sandsynlighed for, at de i stedet vil være til start i Vueltaen. Endelig har Villella og Chernetckii begge været i top 10 i Il Lombardia, hvor også Lopez og Fuglsang kan være med fremme, hvis det igen i år bliver en hård udgave af den italienske klassiker, og hvis de fortsat er i form så sent på året.

Hvad kan vi forvente i grand tours?

Som sagt kan det næsten ikke beskrives i ord, hvor stort et tab Fabio Arus afgang er. Italieneren gav næsten sikkerhed for, at man kunne køre med om podiet i mindst én grand tour i løbet af året, men den form for garanti har man nu slet ikke. I stedet er man efterladt med to kaptajner til de tre uger lange etapeløb i Miguel Angel Lopez og Jakob Fuglsang. For colombianerens vedkommende gælder, at han helt sikkert kan vinde en grand tour i fremtiden, men om han allerede kan være med helt fremme i 2018, er tvivlsomt. For Fuglsang derimod gælder, at han formentlig ikke kan håbe på mere end maksimalt en placering i udkanten af top 5, og derfor er ambitionsniveauet nødt til at blive sænket.

I skrivende stund er Giro-ruten endnu ikke offentliggjort, og manager Alexandre Vinokourov har meldt ud, at det derfor er for tidligt at afgøre, hvad Lopez skal satse på i 2018. Holdet har dog tidligere ladet skinne igennem, at colombianeren skal fokusere på Giroen, mens Fuglsang bliver kaptajn i Touren. Med tanke på Lopez’ begrænsede erfaring samt en ekstremt hektisk første Tour-uge, som han får meget svært ved at overleve uden store tidstab - husk bare på, hvor ofte han i de senere år er styrtet - synes det at være næsten givet, at det også bliver den endelige sæsonplan.

Og det er næppe nogen dårlig plan. Touren er på alle måder den af de tre grand tours, der passer dårligst til Lopez, der bestemt ikke er fan af stress i sidevinden og nervøs kamp om positionerne. Til gengæld kørte han på tre bjergetaper i træk fra hele verdenseliten, herunder Chris Froome, i årets Vuelta, og det vidner om hans næsten ubegrænsede potentiale. Han mangler stadig at bevise, at han kan holde i tre uger, men skal man samtidig huske på, at han faktisk har vundet et 9 dage lange WorldTour-løb, Tour de Suisse, og at hans forberedelse til årets grand tour var mildt sagt uhensigtsmæssig. Set i det lys er der i princippet intet til hinder for, at han allerede næste år kan køre med om sejren i enten Giroen eller Vueltaen, og det bør derfor være en hovedprioritet at støtte det colombianske supertalent maksimalt.

I lyset af usikkerheden om de præcise grand tour-planer er det naturligvis uklart, hvordan man fordeler hjælperne, men i Pello Bilbao, Dario Cataldo, Sergei Chernetckii, Omar Fraile, Jesper Hansen, Jan Hirt, Tanel Kangert, Luis Leon Sanchez, Davide Villella og Andrey Zeits har man en solid gruppe af klatrere, som burde give både Lopez i Giroen eller Vueltaen og Fuglsang i Touren rigeligt med støtte. Efter 12. pladsen i årets Giro er det også nærliggende at give Hirt en relativt fri rolle i en grand tour - formentlig Giroen, der passer langt bedst til den tjekkiske dieselmotor. I Touren er det nærliggende at komme med mere robuste typer som Sanchez, Villella og Kangert, der også vil kunne hjælpe Fuglsang i den første uge. Målet for danskeren må være endnu en top 10-placering på en rute, der ikke passer ham dårligt.

Jakob Fuglsang bliver igen Tour de France-kaptajn
 

Det bliver interessant at se, hvad Kangert vil. Den loyale ester er to gange kørt i top 15, mens han har ageret hjælper for Nibali, og i år var han på vej til en top 10 i Giroen, indtil hans sæson så brutalt blev afbrudt af et grimt styrt i udkanten af Bergamo. Da det er tvivlsomt, om Lopez allerede nu kan køre to grand tours, og da Fuglsang formentlig alene vil bruge Vueltaen som VM-forberedelse, hvis han mod forventning stiller til start i Spanien, kunne døren blive åbnet for Kangert til igen at jagte klassementet.

Uanset klassementsplanerne har holdet i de senere år også jagtet etapesejre. Sanchez var flere gange i år tæt på og burde får sine muligheder, ikke mindst i Vueltaen. Det samme gælder Fraile, der er en sand udbryderkonge, men det udestår stadig at se, hvilke grand tours han satser på. Også Bilbao har efter sit flotte efterår reelle muligheder for at vinde en grand tour-etape. Alexey Lutsenko spiller som den største kasakhstanske en helt særlig rolle og får som regel frie hænder. Det er nærliggende at tro, at han vil gå efter en sejr i Touren eller Vueltaen.

Endelig bliver det interessant at se, hvilke planer Magnus Cort har. Danskeren er formentlig ansporet af chancen for at køre Tour de France, men det franske løb passer ham ikke specielt godt. Klogest vil det helt sikkert være igen at satse på Vueltaen, hvor der sjældent er rene sprintere til start, og hvor han formentlig vil kunne få mest frihed. Den unge sprinter Riccardo Minali må også være ivrig efter at køre en grand tour, og for ham gælder, at Giroen er det oplagte valg, hvis der kan blive plads på et hold, der formentlig vil have Lopez som omdrejningspunkt.

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

Astana er i sin natur mest et etapeløbshold, og det er således også her, vi skal have de største forventninger. Meget vil imidlertid afhænge af de præcise grand tour-planer for Miguel Angel Lopez, men det er som sagt nærliggende at forvente, at han vil satse på Giroen. Det betyder også, at han formentlig vil have et relativt let forårsprogram, og derfor vil det nok være op til Jakob Fuglsang at score de fleste point i de ugelange etapeløb først på året. Holdet har allerede nu gjort det klart, at danskeren skal gå efter en topplacering i Paris-Nice, hvor han før har gjort det godt. Også Volta a Catalunya burde være et godt løb for danskeren, der til gengæld får det sværere i Vuelta al Pais Vasco og Tour de Romandie, hvor enkeltstarten som regel har været temmelig afgørende.

Miguel Angel Lopez bliver ekstrem spændende at følge i 2018 
 

Tanel Kangert har i princippet også evnerne til at køre efter top 10-placeringer i ugelange etapeløb, men esteren er stadig på vej tilbage efter sit grimme styrt i Giroen, og det er usikkert, om han når i form i løbet af foråret. Det kan til gengæld åbne døre for Sergei Chernetckii, der med 10. pladsen i Il Lombardia endelig fik forløst det talent, han tidligere viste i Tour de Suisse i 2016. Russeren er ualmindeligt ustabil, men kan han ramme sit topniveau vil han give holdet flere kort at spille i etapeløbene. Også Pello Bilbao kom tilbage på sporet i efteråret, hvor han kørte en fremragende Vuelta, og han har før gjort det godt i Vuelta al Pais Vasco og Tour de Suisse. Desværre hæmmer enkeltstarten ham for meget til, at man kan tro på de helt store resultater. Det samme er problemet for stortalentet Jan Hirt, der også er hæmmet af, at de ugelange etapeløb er en anelse for korte for hans dieselmotor, og hans bedste chancer er derfor formentlig i mere udmarvende løb som Tour de Suisse og Criterium du Dauphiné. For Lopez gælder, at han - hvis han satser på Giroen - formentlig vil køre enten Tirreno-Adriatico eller Paris-Nice og senere Tour of the Alps, som han virkelig har alle forudsætninger for at vinde. Og endelig kunne det være sjovt at se, hvad Omar Fraile kan drive det til, hvis han virkelig går efter klassementet i et etapeløb.

Læs også

Italiensk veteran tager sjælden sejr

Holdet har ikke mange sprintere, og Magnus Cort burde derfor mere eller mindre kunne vælge frit på alle hylder. Det er lidt en skam, at han formentlig satser meget på klassikerne, da han vil have store muligheder for at vinde etaper i Volta a Catalunya, Vuelta al Pais Vasco og Tour de Romandie. Sidstnævnte løb er dog stadig en mulighed, og det samme er tidligere løb som Paris-Nice og Tirreno-Adriatico, hvor konkurrencen dog formentlig er for hård. Det må imidlertid under alle omstændigheder være nærliggende for danskeren at jagte en WorldTour-sejr i et etapeløb. Holdets anden sprinter, Riccardo Minali, er en mere ren sprintertype, der vil få mange gode muligheder i de arabiske løb tidligt på året og senere kan gå efter større sejr i løb som Tour de Pologne, BinckBank Tour og Tour of Guangxi. Endelig må nyprofessionelle Yevgeniy Gidich forventes at få spurtmuligheder i løbet af året.

Holdets store joker er selvfølgelig Moreno Moser, men ingen tør vel satse på, at italieneren genfinder sit niveau. Det lykkedes ham imidlertid i 2016, hvor han vandt medalje til EM i enkeltstart og var tæt på at vinde flere etaper i Giroen. Derfor skal man aldrig sige aldrig, og med tanke på, at han både kan klatre, spurte og køre enkeltstart har han evnerne til at levere resultater i en bred palet af løb. Endelig vil vi fremhæve, at Michael Valgren i år viste, at han kan være med helt fremme i BinckBank Tour, og det kunne være yderst interessant at se, hvad danskeren kan drive det til, hvis han virkelig satser på et af efterårets største etapeløb.

Hvem kan overraske?

Man kan vel næppe betragte en mand, der på tre bjergetaper i træk i Vueltaen kørte fra Chris Froome, og som allerede har vundet Tour de Suisse, som en overraskelse. Alligevel er det svært ikke at fremhæve Miguel Angel Lopez som manden, der for alvor kan skabe overskrifter for Astana. Som fremhævet ovenfor vil det ikke være et stort chok, hvis han vitterligt kan køre med om sejren i Giroen eller Vueltaen, og det vil trods alt være så stort et kvantespring, at betegnelsen overraskelse alligevel har en vis berettigelse.

Holdets andet supertalenter er Jan Hirt, der nu i flere omgange har imponeret i ekstremt skrapt selskab i Tour de Suisse og som sagt blev nr. 12 i Giroen. Problemet er, at hans lidt snævre felt af evner betyder, at han formentlig kun for alvor kan levere topresultater i grand tours. Det kan blive svært at få megen frihed på Astana, hvor det er nærliggende at tro, at han skal støtte Lopez i Giroen. Får han en fri rolle, skal han imidlertid blive spændende at følge undervejs. Om det bliver til mere i løbet er tvivlsomt, da han som regel kun er i form i en meget kort periode i løbet af året.

Angrebsivrige Omar Fraile er en af de nye ryttere på Astana-holdet i 2018

Nærliggende er det også at pege på tre navne, der egentlig allerede er temmelig etablerede. Omar Fraile, Pello Bilbao og Sergei Chernetckii har allerede flere år på bagen, men 2017 gav indikationer på, at de er klar til at tage et kvantespring. Fraile kørte fabelagtigt i april og maj, og det kunne som nævnt være meget interessant at se ham som andet end etapejæger i grand tours. Han kører så fin en enkeltstart, at klassementer i etapeløb burde have interesse. Bilbao genfandt endelig benene fra foråret 2016 i Vueltaen, og det skal blive interessant at se, hvad han kan drive det til i en sæson, hvor han undgår helbredsproblemer. Endelig har vi allerede fremhævet Chernetckiis 10. plads i Il Lombardia som indikation på, at der måske er top 10-placeringer i etapeløb i vente for den ellers så ustabile russer.

Endelig vil vi med nogen tøven pege på Riccardo Minali. Det er ikke med stor overbevisning, at vi fremhæver som en mulig overraskelse, men måske han kan overraske. Trods relativt begrænsede positioneringsevner kørte han nogle fremragende spurter i Dubai i starten af året, og mens det senere på sæsonen kneb med at leve op til den lovende start, fik han til gengæld opbygget langt større holdbarhed. Han er imidlertid fortsat en helt ren sprintertype, der kun har en reel chance i de helt lette løb, men det skal blive interessant at se ham tage kampen op med giganterne i de helt rene spurter, specielt i de arabiske løb først på sæsonen.