Løbets rolle og historie

De sidste uger frem mod Tour de France er altid usædvanligt still. Kampen om den nationale mesterskabstrikoter får al opmærksomheden, mens de store favoritter til verdens største cykelløb har travlt med at færdiggøre forberedelserne på træningslejre i bjergene.

Der er dog ét stort internationalt løb på kalenderen i tillæg til det nye italienske etapeløb, der lanceres i år. Halle-Ingooigem er måske ikke det største endagsløb på en rig belgisk cykelkalender, men det spiller en vigtig rolle for de lokale ryttere. Løbet er sidste chance for at fintune løsformen inden kampen om den eftertragtede Drikleur, en af sportens mest prestigiøse trøjer. Samtidig er det en populær begivenhed for de bedst franske sprintere, der ofte har brugt det som opvarmning til deres egne nationale mesterskaber og en sidst mulighed for at køre en massespurt på topniveau inden de store slag i juli.

Løbet blev første gang afviklet i 1945 og var kendt som Brussel-Ingooigem indtil 2005. Det har været på UCI-kalenderen siden 2002, først som en mindre begivenhed, men siden 2005 har det haft 1.1-status og deltagelse af WorldTour-hold.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Løbet afvikles i Flandern og inkluderer derfor nogle af de berømte hellingen kendt fa de største belgiske klassikere. Stigninger som Kanarieberg, Kruisberg, Hotondberg, Knokteberg og Tiegemberg har alle været at finde på ruten. Sidstnævnte har været en del af den afsluttende rundstrækning i adskillige år, og siden 2015 har arrangørerne tillige benyttet Hellestraat i et forsøg på at gøre afslutningen hårdere.

Der er ganske vist stigninger i løbet, men de har ofte ikke været svære nok til at udfordre sprinterne. Af og til er løbet blevet splittet op og har givet angribere mulighed for at køre om sejren - mest markant var det, at den evigt loyale hjælperytter Jurgen Van De Walle helt mirakuløst vandt to år i træk i 2009 og 2010 - men som regel har det været en sag for sprinterne. fem af de seneste seks udgaver er alle endt i massespurter med sejre til Nacer Bouhanni i 2012 og 2015, Arnaud Demare i 2014 og 2017 og Kenny Dehaes i 2013.

Den franske dominans viser, at løbet ofte har været en foretrukken sidste test for de franske sprintere, der har brugt det til at finde formen forud for de nationale mesterskaber. Det gælder dog ikke i år, hvor Cofidis er det eneste franske hold, der ikke har valgt løbet fra, og i stedet er det hollænderne med Danny Van Poppel og Fabio Jakobsen i spidsen, der denne gang vil forsøge at udfordre hjemmebaneheltene.

Belgierne har i de senere år ikke haft samme succesrate, men det er stadig en vigtig begivenhed for deres kalender, da mange bruger det til at forberede sig til næste søndag. Dets vigtighed afspejles i, at der altid er en stærkt landshold med mange af de WorldTour-ryttere, hvis hold ikke er til start. Det er således også tilfældet i år, hvor Jasper Stuyven, Laurens De Vreese, Baptiste Planckaert, Tom Van Asbroeck og talentfulde Jasper Philipsen alle er at finde på et hold, der klart er et af løbets stærkeste.

Sidste år lykkedes det efter en imponerende holdindsats for FDJ at holde det hele samlet til den ventede massespurt. Her skuffede storfavoritten Arnaud Demare ikke og tog klart sin anden sejr foran Edward Theuns og Iljo Keisse. Demare og FDJ vender i år ikke tilbage for at forsvare titlen, og da heller Theuns og Keisse er med denne gang, skal der helt nye ryttere på podiet i år.

Ruten

Den 71. udgave af løbet afvikles på en rute, der er nært beslægtet med dem, der traditionelt har været benyttet. I alt skal der tilbagelægge 197,7 km mellem Halle og Ingooigem, og de kan inddeles i to dele.

Første del består af de 101,9 km mellem start- og målområdet, hvor man bevæger sig mod vest fra fladlandet frem til De Flamske Ardenner. Her snor man sig rundt i terrænet, mens man kører mod nordvest og vest op over stigningerne Kanarieberg (57,2 km), Hotondberg (65,0 km), Konkteberg (70,5 km), og Tiegemberg (82,3 km), inden målstregen krydses for første gang.

Anden del består af omgange på to forskelle rundstrækninger. Først køres en omgang á 25 km, hvor man undervejs skal over Hellestraat (104,4 km), Tiegemberg (107,4 km) og Hoolstraat (111,7). Løbet afsluttes derefter med fire omgange på den afgørende 17,7 lange rundstrækning, der byder på Hellestraat 15,2 km fra stregen samt Tiegemberg med blot 12,2 km igen. Derefter er resten af løbet imidlertid relativt fladt og uden væsentlige tekniske udfordringer. Det sidste sving kommer med 2700 m igen, hvorefter den næstsidste kilometer stiger let, inden det flader ud ved den røde flamme.

Ruten er praktisk talt den samme som den, der blev benyttet for 12 måneder siden.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Vejret

Løbet har ofte fundet sted i kraftig varme, men det bliver der ikke noget af i år. Tirsdag bliver en skyet dag med en risiko på 10-20% for en byge. Temperaturen vil være 24 grader, og der vil bare være en let vind fra vest. Det giver modvind på det meste af det indledende stykke frem til rundstrækningenre. På den sidste rundstrækning vil der være sidemedvind på første del og sidevind fra bunden af Tiegemberg. Herefter vil der være mod- og sidemodvind, indtil man drejer ind i sidemedvind i det sidste sving.

Favoritterne

Halle-Ingooigem har som sagt traditionelt været et sprinterløb, og det hører til undtagelsen, at en massespurt har kunnet forhindres. Det lykkedes imidlertid i 2016, hvor specielt det belgiske landshold kørte meget aggressivt, og det ser ud til, at tilføjelsen af Hellestraat har øget risikoen for udskilning betydeligt.

Bestemmende for udviklingen er dog først og fremmest strategien fra de forskellige hold, og den er i år ikke helt oplagt. Sidste år var Arnaud Demare feltets eneste virkelige topsprinter, og det betød, at det endte som alles kamp mod FDJ. Franskmændene var i stand til at holde samling på tropperne, og i sidste ende gjorde Demare arbejdet færdigt.

I år er der ingen superfavorit til start. Det betyder på den eneste side, at der næppe er et hold, der vil tage samme kontrol, som FDJ gjorde sidste år. På den anden side har de fleste hold også en relativt hurtig afslutter, og løbet her fremstår pludselig som en stor chance for at tage en stor sejr.

Umiddelbart må man formode, at det belgiske landshold som altid vil forsøge at være meget aggressive, og med et meget stærkt hold uden en formstærk afslutter vil Lotte Soudal sikkert følge samme strategi. Det modsvares imidlertid særligt af et Quick-Step-mandskab, der har vist, at de er villige til at arbejde meget dedikeret for Fabio Jakobsen, der allerede har tre store sejr, og det vil de formentlig gøre igen. Også LottoNL-Jumbo med Danny Van Poppel, Cofidis med formstærke Hugo Hofstetter samt Aqua Blue Sport med søndagens vinder Adam Blythe vil sandsynligvis påtage sin en stor del af ansvaret, og dermed er der formentlig rigeligt med muskelkraft til at sikre, at det hele atter skal afgøres i en spurt.

Det får os til at pege på Fabio Jakobsen som vores favorit. Det er ikke mange ryttere, der som nyprofessionel kan skrive tre sejre på cv’et, herunder en kolossal triumf i sprinternes verdensmesterskab, Scheldeprijs. I maj vandt han senest 1. etape af Tour des Fjords efter en meget kraftfuld afslutning i en stigende finale, og selvom de mange stigninger i Dauphiné trods alt viste sig at være lidt for hård kost, har han dokumenteret, at han er i glimrende form. Jakobsen har vist, at hans fart række til at matche de fleste, men vigtigst er det, at han her er bakket op af et fabelagtigt tog, nemlig hele Vivianis kæde med Florian Senechal, Michael Mørkøv og Fabio Sabatini. Det burde være nok til totalt at dominere finalen, og med en stærk fyr for enden af lokomotivet må det kunne lade sig gøre for Jakobsen at tage sæsonens fjerde sejr. Derfor er han vores favorit.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Sammen med Jakobsen er Danny Van Poppel formentlig løbets hurtigste mand. Det lykkedes ham ganske vist ikke at vinde en etape i Giroen, selvom han ved flere lejligheder var tæt på, men han er kommet ud af løbet i god form. Det viste han med lovende kørsel i Hammer Series og senest med en 7. plads i grusvejsløbet Dwars door het Hageland i torsdags. Han er hæmmet af kun at have fire mand til at støtte sig, men med Maarten Wynants og Robert Wagner har han trods alt to gode folk til at køre sig frem. Lykkes det, er Van Poppel ubetinget hurtig nok til at vinde i dette felt.

Sæsonen har været en ganske stor succes for Hugo Hofstetter, der har et hav af podieplaceringer i massespurter i år. Den forløsende sejr log vente på sig, men kom endelig på 1. etape af Tour de l’Ain for en måneds tid siden. Han har nu haft en lille pause, men viste fin form med en tredjeplads i søndagens Elfstedenronde. Han har måske ikke helt samme fart som de to ovennævnte, men til gengæld kan hans tog med Michael van Staeyen, Bert Van Lerberghe og Geoffrey Soupe måske endda udfordre Quick-Step og dermed giver ham en reel chance for alligevel at vinde.

Det har bestemt ikke været den bedste sæson for Jens Debusschere , der nu i en længere periode har været langt fra fordums styrke. Han gjorde heller ikke det store væsen af sig i Giroen, og siden da har han endda været sat tilbage af sygdom. Han har ikke haft diamanter i benene i de seneste løb, men han må dog stadig regnes som en af favoritterne i et relativt let løb som dette. Det skyldes særligt, at han har et meget kraftfuldt tog med Nikolas Maes, Tosh van der Sande, Jens Keukeleire og Moreno Hofland, og det kan være nøglen til at vinde. Holdet kan også vælge at køre for Moreno Hofland, der i Tours des Fjords viste lidt af fordums styrke som sprinter.

Efter en svær tid med megen sygdom brød Adam Blythe endelig isen, da han vandt søndagens Elfstedenronde. Det har utvivlsomt givet ham stor selvtillid, og faktisk viste han allerede i februar aldeles lovende takter med nogle meget flotte spurter i de arabiske løb. Siden har helbredet holdt ham tilbage, men nu synes han klar til endelig at bygge videre på den flotte indledning. Hans problem har ofte været positioneringen, men han har farten til at vinde, særligt i en ikke specielt teknisk kompliceret finale.

Timothy Dupont finpudser formen inden en ventet Tour-debut og viste fornuftige takter i de to belgiske endagsløb i den forgangne uge. De to top 10-placeringer bygger videre på en sæson, hvor han særligt i Dunkerque og Belgium Tour atter har lignet den rytter, der imponerede alle i 2016-sæsonen. Han er der ikke endnu, men han nærmer sig stille og roligt. Hans svaghed er måske et hold, der ikke hører til blandt de allerstærkeste lead-outs, men særligt hvis han stadig har benene fra Dunkerque er det måske nu, at den store sejr kan komme.

Coen Vermeltfoort har i år ikke kørt så mange spurter, da han har været henvist til en rolle som lead-out man for Wouter Wippert, men søndag dokumenterede han med en andenplads bag Blythe i Elfstedenronde, at han stadig er en stærk sprinter. Formen er tydeligvis god, men han mangler måske den sidste topfart til at matche de allerbedste. Til gengæld har han et stærkt våben i sin fremragende placeringsevne.

Tim Merlier har i den seneste tid dokumenteret, at han er andet og mere end Wout Van Aerts bodyguard på crosscyklen. Det er blevet til to 3. pladser i skrapt selskab i Belgium Tour og en tredjeplads i Ronde van Limburg. Han mangler måske stadig lidt rutine, men han synes både at have fart og positioneringsvne til at begå sig.

Lorrenzo Manzin har i år primært ageret lead-out man for Bryan Coquard, og når han endelig har fået chancen, har han haft svært ved at slå til. Han har dog flere gange, særligt sidste år i Vueltaen, at potentialet er der, men han mangler i høj grad positioneringsevne. Til gengæld har han et meget stærkt tog, der måske kan hjælpe ham med at kompensere for den svaghed, og lykkes det, har han potentialet til endelig at levere.

Det belgiske landshold stiller med tre hurtige WorldTour-ryttere i Jasper Stuyven, Baptiste Planckaert og Tom Van Asbroeck, men alle mangler de topfarten til at vinde en ren spurt som denne. Derfor er det nærliggende, at holdet vil udnytte særligt Stuyvens gode form til offensiv kørsel, men også i en spurt vil de tage kampen op. Det er stort set umuligt at sige, hvem der får nikket og opbakningen fra holdkammeraterne, men uanset hvem det bliver, skal meget flaske sig, hvis det skal omsættes i en sejr.

Læs også

Optakt: Presidential Tour of Türkiye

Der er ikke meget, der i den seneste tid har fungeret for Kenny Dehaes. En 5. plads i Limburg og i Belgium Tour vidner dog om, at han måske kan rejse sig igen. Han er fortsat hæmmet af et ret svagt hold og dårlig positioneringsevne, men kan han fortsætte den stille fremgang, er det måske nu, at han kan genfinde fordums spurtstyrke. Holdet har også Justin Jules, men dette løb er nok en anelse for nemt til, at han kan omsætte sin holdbarhed i en sejr.

Stortalentet Cees Bol har allerede vundet flere løb i år og også med en andenplads i GP Marcel Kint og en 5. plads i Heistse Pijl vist, at han kan begå sig mod professionelle ryttere. Hans resultatliste er mildest talt imponerende, idet han siden den 6. april kun én gang er sluttet uden for top 11 i de løb, han har gennemført - endda til trods for et ret omfattende løbsprogram. Det bliver svært at vinde i så stærkt et felt, men han burde kunne notere sig for endnu et topresultat.

Andre kandidater til en spurt er Aksel Nommela, Jonas Rickaert, August Jensen, Jelle Mannaerts, Jelle Donders og Robin Stenuit, men det er svært at se dem vinde løbet.

Skal man pege på formstærke ryttere, der måske kan forhindre en spurtsejr, er det særligt værd at pege på Jens Keukeleire, Jasper Stuyven, Bert Van Lerberghe, Sean De Bie, Jerome Baugnies, August Jensen, Jasoer De Laat, Julius Van Den Berg og Baptiste Planckaert.

***** Fabio Jakobsen

**** Danny Van Poppel, Hugo Hofstetter

*** Jens Debusschere, Adam Blythe, Timothy Dupont, Coen Vermeltfoort, Tim Merlier

** Lorrenzo Manzin, Jasper Stuyven, Baptiste Planckaert, Tom Van Asbroeck, Moreno Hofland, Kenny Dehaes, Cees Bol

* Jens Keukeleire, Bert Van Lerberghe, Sean De Bie, Jerome Baugnies, Jasper De Laat, Julius Van Den Berg, Aksel Nommela, Jonas Rickaert, Justin Jules, August Jensen, Jelle Mannaerts, Jelle Donders, Robin Stenuit, Tosh van der Sande, Lasse Norman Hansen,

Danskerne

Michael Mørkøv ventes at spille en afgørende rolle i toget for Fabio Jakobsen, mens Lars Bak skal arbejde for et ganske bredt Lotto-mandskab med flere potentielle vinderkandidater, særligt i et hårdt løb. Endelig skal Lasse Norman Hansen og Casper Pedersen på Aqua Blue Sport formentlig arbejde for Adam Blythe, der efter søndagens sejr må være fyldt med selvtillid.