Ruten

Det er ikke altid, at sprinterne har fået det sidste ord i Californien, men når man er kørt fra syd til nord, er man altid sluttet med en flad etape i Sacramento. Det vil også være tilfældet i år, hvor der venter en meget let etape som afslutning på en af de hårdeste udgaver af løbet nogensinde. Der er lagt op til en forrygende hurtig afslutning på løbet, når de store sprintere kaster sig ud i det, der ventes at blive deres tredje dyst på de californiske landeveje, inden den samlede vinder skal kåres.

Med bare 146 km er der tale om en meget kort etape med både start og mål i Sacramento. Hovedparten af etapen består af en stor rundstrækning i det helt flade terræn vest for storbyen. Fra start kører man mod nordvest ud af byen, inden man kører en runde på helt flad rundstrækning, der byder på ganske mange sving samt en enkelt spurt efter 65,5 km.

Herefter følger man samme vej tilbage mod nordøst og centrum af storbyen, hvor man efter 132 km rammer den afsluttende rundstrækning. 3 km senere krydser man for første gang stregen i forbindelse med den sidste spurt, hvorefter løbet afsluttes med tre omgange på den knap 4 km lange runde. Den er helt flad og byder på hele seks skarpe sving, det sidste med ca. 900 m igen.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Etapen byder på i alt 162 højdemeter.

Sacramento blev sidst besøgt sidste år, hvor Marcel Kittel vandt åbningsetapen, og i 2016, hvor Mark Cavendish slog Peter Sagan og Alexander Kristoff i en spurt på sidste etape. I 2015 fik Cavendish ram på Sagan og Jempy Drucker i spurten på 1. etape, og briten var såmænd også hurtigst, da man også i 2014 åbnede løbet med en massespurt, hvor han slog John Degenkolb og Moreno Hofland. I 2011 vandt Ben Swift en massespurt foran Sagan og Matthew Goss, mens Cavendish også vandt første etape i 2010, denne gang ved at slå Juan Jose Haedo og Alexander Kristoff. Fabian Cancellara slog Levi Leipheimer og David Zabriskie på en kort prolog i 2009, året efter, at Tom Boonen havde slået Heinrich Haussler og den flygtigt tilbagevendte Mario Cipollini i en massespurt. I 2007 slog Juan Jose Haedo Luca Paolini og Thor Hushovd, da man første gang besøgte byen.

Vejret

Varmen har meldt sin ankomst til sidste fase af løbet. Lørdag vil blive en flot sommerdag med en skyfri himmel og en temperatur på 27 grader. Der vil være en let til jævn og tiltagende vind fra syd, hvilket primært giver sidevind både på den store og den lille rundstrækning. Til slut vil der være medvind mellem de to sidste sving og sidevind på opøbsstrækningen.

Analyse af 6. etape

Vi har vidst det længe. At Egan Bernal er et af sportens største talenter i mange år har allerede i flere sæsoner været velkendt, og at han vandt Tour de l’Avenir samlet og fik kontrakt med Sky var derfor blot helt naturligt. Alligevel er det vel de færreste, der havde forestillet sig, at Bernal skulle have en debut på WorldTouren i den vanvittige stil, han er på vej til.

Egentlig er det hans suveræne kamp med Valverde i Catalonien og hans exceptionelle kørsel i Romandiet, der står som hans største bedrifter, men det i Californien, at han står til at score sin første samlede sejr i et WorldTour-etapeløb. Selv forud for sæsonen var det ikke utænkeligt, at Bernal ville kunne vinde den amerikanske begivenhed - Tour of California er trods alt et af de i klassementssammenhæng svagest besatte WorldTour-løb - men alligevel er det svært ikke at blive dybt imponeret af det, vi ser i disse dage.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Det er nemlig ikke sejren i sig selv, der må betage de fleste cykelfans. Det er derimod den suveræne kørsel, den lille colombianer lægger for dagen. Efter magtdemonstrationen på Gibraltar Road leverede han i nat endnu en styrkedemonstration af en så overbevisende karakter, at man for alvor må stille sig selv det spørgsmål, om han vitterligt allerede vil være i stand til at køre med om podiet, hvis Sky skulle vælge at give ham grand tour-debut i Vueltaen.

Som vi skrev i optakten i går, forventede vi, at Bernal ville være i stand til at gøre arbejdet færdigt ved at tage en etapesejr i South Lake Tahoe. At han kunne gøre det så suverænt, at han nu går ind til sidste etape med et forspring på 1.25 ned til Tejay van Garderen er dog nærmest surrealistisk i lyset af de relativt lette stigninger, der var på menuen i de californiske bjerge. Tour of California er som regel et løb, der afgøres med ganske små marginer - hvem husker ikke den neglebidende duel mellem Sagan og Alaphilippe på sidste etape i 2015? - og derfor er det nærmest uhørt, at den lille colombianer har skabt så store afstand, at han har mere end 4 minutter ned til nr. 10 - og det endda selvom han til sin værste rival tabte 1.23 på enkeltstarten!

Konklusionen er klar: Bernal er i Californien på en anden planet, og han har til fulde levet op til den tårnhøje favoritværdighed, han havde inden starten. Helt fortjent kan Bernal i aften skrive sin første WorldTour-etapeløbsgevinst på cv’et og rette blikket mod det næste mål i enten Tour de Suisse eller Dauphiné, hvor vi får alvor får ham testet i kamp mod verdens bedste etapeløbsryttere.

I det hele taget var det en fornøjelse at se Skys unge løver i nat. Efter indledende arbejde fra Pavel Sivakov og Sebastian Henao spillede briterne en fremragende 1-2 med Bernal og Tao Geoghegan Hart, der fortjener mindst lige så meget applaus som sin holdkammerat. Briten har i mange år været hypet som noget stort, men har som professionel haft meget svært ved at leve op til forventningerne. I denne uge har han endelig fået det gennembrud, vi har ventet på, og vist en alsidighed, der giver håb om noget stort. Klatrepræstationerne har været sublime, og han kørte en fabelagtig enkeltstart, der lagde grunden til hans samlede topresultat. Man kan kun begræde, at det dumme styrt på 5. etape kostede ham en podieplads. Den havde været fortjent efter en fantastisk hjælperindsats.

Van Garderen kæmpede heroisk, men han var oppe mod overmagten. Det så på intet tidspunkt ud til,  at amerikaneren ville have en reel chance for at forsvare sin førsteplads, og ret hurtigt blev det da også målet at forsvare andenpladsen. Den var imidlertid heller aldrig for alvor truet, og selvom den umiddelbart skuffelse er stor, kan amerikaneren ikke være utilfreds med den forløbne uge. Den har nemlig vist, at han fortsat har, hvad der skal til for at blande sig på højeste niveau, og den californiske begivenhed har været den, der for alvor har bragt ham tilbage på sporet.

Adam Yates kørte endnu en fremragende etape og bekræftede dermed det positive indtryk, han har efterladt gennem hele sæsonen. Begge Yates-brødre har gjort kolossale fremskridt, og at Adam så kort efter en slem skade kan gøre det så godt på en etape, der på ingen måde passede hans eksplosive karakter, lover godt forud for Touren. Faktisk virkede Adam i den første del af året endnu skarpere end Simon, og med tanke på, hvad broderen netop nu leverer i Giroen, må der være noget stort i vente fra Adam i Frankrig i juli.

Yates missede akkurat podiet til Daniel Martinez, der trods en krise mod slutningen reddede sin 3. plads. Dermed bekræftede den unge colombianer, at EF har fået fingrene i en lille guldfugl, og man kan kun ærgre sig over, at et overfald under træning i april har sat ham tilbage. Ellers havde han formentlig være endnu tættere på Bernal i bjergene i dette løb. Efter den fabelagtige enkeltstart er der i hvert fald grund til stor optimisme.

Det er der også på vegne af Brandon McNulty, der nu i mange år har været anset som den næste store amerikanske etapeløbsrytter. At han i en alder af bare 20 år kan slutte som nr. 7 i Califorien - og det kunne være blevet til mere uden den dumme punktering på enkeltstarten - er blot endnu en bekræftelse på et potentiale, der i kraft af alsidigheden synes nærmest ubegrænset. Særligt var det imponerende, at han kørte så klogt et disponeret løb, hvor han efter en tidlig krise pludselig dukkede op blandt de forreste. Det vidner om stor modenhed og en fantastisk fornemmelse af sine egne evner.

I det hele taget var det en god uge for de unge talenter. Laurens De Plus fortsætter sit flotte comeback efter sit dramatiske styrt i Sydafrika, Edward Ravasi er endelig ved at vise stn potentiale, Antwan Tolhoek har været flyvende på stigningerne - også selvom han i nat betalte prisen for manglen på træning efter sin knæskade - og der var godkendte indsatser fra Gavin Mannion, Ruben Guerreiro, Neilson Powless og Nicola Conci også. Og så viste Toms Skujins atter sit fantastiske fighterhjerte, der gav ham en bjergtrøje og kan gøre ham til en af fremtidens udbryderkonger.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Til gengæld var det ærgerligt, at gårsdagens styrt forhindrede Rafal Majka i at køre op til sit bedste. Polakken havde næppe kunnet følge Bernal, men efter andenpladsen på Gibraltar Road havde det været interessant at se ham udfordre colombianeren i South Lake Tahoe. Den oplevelse må vi have til gode til en anden gang, og Majka må atter forlade Californien med en lille skuffelse efter en samlet 6. plads, der ikke lever op til forventningerne.

Intet er dog mejslet i granit endnu. For at konfirmere resultaterne skal alle mand sikkert i mål i Sacramento i aften. Det burde dog ikke volde de store problemer - og lad os som minimum håbe, at Bernal ikke lider samme slemme skæbne, som han gjorde på sidste etape i Catalonien for et par uger siden!

Favoritterne

For tre år siden var den sidste sprinteretape et sandt drama, hvor det i den allersidste spurt akkurat lykkedes Peter Sagan at stjæle den samlede sejr fra Julian Alaphilippe. Den slags spænding er der slet ikke denne gang, hvor den helt flade etape til Sacramento ligner en hurtig og traditionel sprinteretape, ikke mindst fordi feltet af sprintere er så fremragende.

Der er fortsat en lille chance for, at Adam Yates kan stjæle den sidste podieplads via bonussekunder, men det er usandsynligt. Briten er ganske vist langt hurtigere end Daniel Martinez, men skulle han kaste sig ud i en indlagt spurt, vil EF blot sætte Dan McLay, Taylor Phinney og Logan Owen til at spurte. Det kan ikke udelukkes, at han vil forsøge sig, hvis udbruddet er hentet inden den sidste spurt, men holdet vil næppe køre for det. For dem er det vigtigst at vinde etapen med Caleb Ewan.

Der er ingen tvivl om, at Quick-Step, Mitchelton-Scott og Katusha vil køre 100% efter en massespurt, og derfor kan vi vente os en kontrolleret etape. Der vil sikkert være en del angrebslyst i starten - det er sidste chance for at vise sig frem for mange hold - men de vil let kunne sikre, at udbruddet ikke er farligt. Herefter vil de tre hold holde udbruddet i kort snor - måske får de endda igen hjælp af Bora og Dimension Data som på 5. etape - og derfor burde det hele ende i en massespurt.

Vinden er altid farlig i det flade terræn, men det vil først blæse op allersidst på eftermiddagen, hvor den tidligt kørte etape for længst er overstået. Det kan da ikke udelukkes, at BMC vil forsøge at ryste Bernal, men med den ret svage vind vil det blive umuligt at true Bernal og hans store bodyguards Luke Rowe, Ian Stannard og Lukasz Wisniowski. Derfor burde det ikke skabe drama.

Dermed er der lagt op til endnu en helt ren sprinteretape for de allerhurtigste. Denne gang er finalen lidt mere kompliceret, end det var tilfældet i torsdags, og derfor vil positionering være vigtigere. Der er dog fortsat tale om en ret lang og meget bred opløbsstrækning, hvor man med høj topfart kan gøre en forskel.

Det får os til at pege på Fernando Gaviria som vores favorit. Colombianeren har allerede vundet de to første sprinteretaper og er tydeligvis i fremragende form. På begge etaper har hans fabelagtige tog med Iljo Keisse, Alvaro Hodeg og Maximilano Richeze totalt domineret finalerne, og begge gange har Gaviria gjort det færdigt med stor autoritet. I torsdags var han endda så god, at han med sit kick satte Peter Sagan fra hjul, og det vidner blot om hans meget høje topfart. Logikken tilsiger, at Quick-Step atter vil aflevere ham perfekt, og i en mere teknisk finale er det en stor fordel. Sker det, tror vi ikke, at Gaviria kan slås, og derfor regner vi med, at han tager den femte colombianske sejr i løbet.

Hans værste rival er Marcel Kittel. Tyskeren er formentlig den eneste, der har topfarten til at gå forbi Gaviria, hvis denne atter får det optimale lead-out, men hidtil har vi bare ikke fået lejlighed til at se det. I søndags tøvede han for længe og var derfor for langt tilbage, da spurten startede, ligesom han var tvunget til at bremse, og i torsdags blev han sat tilbage af en punktering. Hans problem er som altid hans tog, men Rick Zabel har faktisk gjort det flot, og alene det forhold, at han i torsdags selv blev nr. 4 i Kittels fravær, viser, at Kittel kan stole på sin landsmands positionering. En bred boulevardspurt som denne er perfekt for en mand med Kittels topfart, og er han ikke for langt tilbage i sidste sving, er han manden, der kan gå forbi Gaviria.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Caleb Ewan har fået to andenpladser, men han har dummet sig hidtil. Af uransagelige årsager har han valgt ikke at udnytte sit stærke tog, men i stedet troet på, at han har kunnet slå Gaviria på ren topfart. Det har ikke været muligt, og derfor kan det undre, at han i torsdags ikke fulgte Luka Mezgec, da denne helt forgæves kørte lead-out ved siden af Richeze i finalen. Var Ewan gået med der, kunne han måske have fået et forspring i forhold til Gaviria, og det kunne have givet ham sejren. Heldigvis viste det, at Mitchelton har holdet til at true Quick-Step, og nu skal de blot bruge det ordentligt. Gør de det, er Ewan helt sikkert hurtig nok til at vinde.

Max Walscheid har måske farten til at true favoritterne. Den tunge tysker var helt suveræn i Yorkshire, hvor han atter bekræftede sin fantastiske topfart. Desværre har vi endnu ikke set ham i en styrkeudmæling med de store i dette løb, da han i søndags blev lukket inde og i torsdags styrtede. Heldigvis er han sluppet uskadt fra mødet med asfalten, og han er klar til at jagte revanche. Hans lidt svage tog gør det svagt at drømme om sejren, men får han en god position, har han farten til at overraske.

Uheldene er fortsat med at regne ned over Mark Cavendish i dette løb. Briten kom ikke frem på 1. etape, og på 5. etape blev han ramt af først en punktering og siden fanget bag et styrt. Derfor har vi stadig ikke set, hvad hans fart rækker til mod de store navne, men han viste så sent som i Dubai, at han fortsat er blandt de hurtigste i verden. Hans tog er svagt, men han er selv god i positionskampen. Lykkes det ham at komme frem, skal man aldrig afskrive den britiske veteran.

Skal det for første gang ske, at Peter Sagan forlader Californien uden en etapesejr? Noget kunne tyde på det. I hvert fald bliver det meget svært for slovakken at vinde en ren massespurt som denne, ikke mindst fordi vi i torsdags så, at han er meget langsommere end Gaviria, hvis hjul han end ikke kunne holde. Selvom hans fantastiske positionering to gange har betydet, at han har fået Gavirias hjul, er det svært at se, hvordan han skal kunne gå forbi colombianeren og slå de endnu hurtigere folk. På den anden side har Sagan får vundet etaper af denne type. Det kræver bare dårlig timing fra rivalerne - så er han klart til at slå til.

Alexander Kristoff er bestemt ikke begunstiget af årets rute, der byder på nogle meget lette sprinteretaper. Den store nordmand er ganske vist ikke hurtig nok til at slå de rene sprintere, hvis ikke han har en vis portion held. Han er som bekendt fremragende til at positionere sig, men hans tog er for svagt til, at han kan sætte Quick-Step og Mitchelton til vægs. Derfor vil han altid være tvunget til at komme bagfra, og det vil kræve en fejl af en af topsprinterne, hvis han skal vinde etape.

Dan McLay burde egentlig have farten til at udfordre de store, men dette løb har atter understreget, hvor håbløst han positionerer sig. Derfor står han fortsat uden resultat, men han har nu én sidste chance. Egentlig er hans tog ganske glimrende, og kan de for en gangs skyld få briten frem, burde han i det mindste kunne udfordre de store.

Efter en skuffelse på 1. etape viste John Murphy i torsdags, at han fortsat har farten til at bide skeer med de store. Det er klart, at han ikke er hurtig nok til at vinde, men han har stor erfaring i at køre disse spurter og har tidligere vundet i de store amerikanske løb. Den rutine vil atter kunne give ham et topresultat på en etape, der passer ham fint, selvom han naturligvis ikke vinder.

Også Travis McCabe, Kiel Reijnen, Michael Rice, Sean Bennett, Try Magner og Patrick Bevin vil måske køre spurten, men er reelt uden chancer for at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Marcel Kittel, Caleb Ewan

Outsidere: Max Walscheid, Mark Cavendish, Peter Sagan

Jokers: Alexander Kristoff, Dan McLay, John Murphy

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Marcel Kittels sejr fra 2017 samt Mark Cavendishs sejre fra 2016, 2015 og 2014.