Optakt: 6. etape af BinckBank Tour
12. august 2017 14:30 af Emil AxelgaardFoto: LaPresse - Di Alberto / Ferrari

Lars Boom vendte en helt håbløs situation til et fabelagtigt comeback og er nu for alvor i spil til en anden samlet sejr i sit store hjemmebaneløb. Han får imidlertid sin sag for i den svære weekend, der byder på løbets to kongeetaper, og der lægges lørdag ud med den traditionelle miniudgave af Liege-Bastogne-Liege, der dog er lettere end i mange af de seneste års versioner af det hollandsk-belgiske etapeløb.

Ruten

Som sagt kan løbet betragtes som en sammensmeltning af en række klassikere til et etapeløb, og derfor byder de sidste tre etaper som så ofte før på mindre versioner af de store endagsløb. Efter fredagens lille Amstel Gold Race gælder det som så ofte før en slags Liege-Bastogne-Liege om lørdagen. I årene 2013, 2014 og 2015 var der tale om en meget hård etape, der skabte stor udskilning og gjorde løbet for svært for mange af de tungere folk, men for andet år i træk har man skruet markant ned for sværhedsgraden. Ganske vist er der igen mange svære stigninger på programmet, men denne gang vil mange drømme om, at de alligevel kan sidde med i den relativt flade finale.

 

Med sine 203,7 km bydes der for første gang i løbet på en relativt lang etape, der fører fra den belgiske by Riemst lige syd for Maastricht og den hollandsk-belgiske grænse gennem hjertet af Ardennerne tæt forbi Liege og ned til den kendte mountainbikeby Houffalize, der for få uger siden var rammen om kongeetapen i Tour de Wallonie. Etapen indledes med en omgang på en næsten helt flad 13,3 km lang rundstrækning, der kun byder på den lille Muizenberg (650 m, 6,6%) efter 10,5 km. Den første Primus-spurt venter i startområdet, og herefter går det mod sydøst igennem relativt fladt terræn, hvor monotonien kun brydes af de mindre stigninger Halembaye (1100 m, 6,6%) og Cote de Richelle (1300 m, 5,6%) efter hhv. 24,3 og 34,3 km.

 

Herefter ændrer etapen karakter, og terrænet bliver mere kuperet. Det bliver for alvor slemt, når man rammer Barrage de la Gileppe (2600 m, 5,5%), der har top efter 75,8 km og fører direkte over i Baraque Michel-Est (7,4 km, 4%), hvis top efter 81,3 km ligger i mere end 600 m højde. Herefter får det mod sydvest via en nedkørsel ned til den kendte Ferme Libert-stigning (1200 m, 12,8%), hvis top nås efter 101,9 km. Umiddelbart efter følger Aisomont (4500 m, 5,1%), hvis top rundes 17,5 km senere. Herefter får det hovedsageligt nedad mod sydvest og målbyen Houffalize, idet man dog undervejs skal over Cote de Provedroux (3,3 km, 4%) med top efter 137,4 km.

 

Efter 153,8 km krydses målstregen rammer man den afsluttende 31,5 km lange rundstrækning, og 18,4 km senere krydser man målstregen. Der venter nu én hel omgang. Målet ligger i bunden af den kendte Mur Saint-Roch (1 km, 11%), der benyttes i Liege-Bastogne-Liege, og som var mål for kongeetapen i Tour de Wallonie. På toppen kommer dagens sidste Primus-spurt, og kort efter venter dagens sidste stigning Bois de Moines (1200 m, 8%). Den Gyldne Kilometer kommer med 22,1 km igen bare 2,5 km fra bunden af bakken, og herefter er det stort set helt fladt resten af vejen. De sidste 6 km er helt flade, men ganske tekniske, idet vejen konstant snor sig. På de sidste 2 km er der fire sving med hhv. 1400, 1200, 600 og 300 m til mål, og specielt det sidste er meget skarpt.

 

Houffalize var senest vært for et stort cykelløb i juli måneds Tour de Wallonie, hvor Dylan Teuns suverænt vandt kongeetapen, der sluttede på Mur Saint-Roch. I 2015 vandt Tim Wellens en solosejr på kongeetapen i dette løb, og i 2011 slog Joost Van Leijen en ung Greg Van Avermaet i en tomandsspurt i Tour de Wallonie. Guido Trentin og Leif Hoste vandt etaper i samme løb i hhv. 2005 og 2000.

 

 

 

 

Vejret

Rytterne havde hel til at undgå regnvejr i dag, men de har næppe samme held lørdag. Der ventes igen klassisk bygevejr på en hovedsagelig overskyet dag, hvor der vil være en konstant risiko på ca. 50% for regn. Temperaturen vil være ca. 16 grader, og der vil være en jævn vind fra sydvest. Det giver sidevind på første del af etapen og dernæst modvind og sidemodvind fra bunden af Ferme Libert. På rundstrækningen vil der være sidevind på Muren, dernæst sidemedvind på Bois des Moines og efter et stykke med sidemodvind igen sidemedvind på det sidste flade stykke ind mod mål.

 

Analyse af 5. etape

Forud for årets løb lød der en del kritik af, at ruten var for let. Morgendagens Liege-etape er gjort betydeligt nemmere end i tidligere udgaver, og det var på forhånd klart, at det ville blive svært for klassikerrytterne for alvor at gøre en forskel. Det betød, at mange betragtede enkeltstarten og kampen om bonussekunder som de afgørende faktorer, og derfor pegede bl.a. vi på Sagan og Dumoulin som de to forhåndsfavoritter.

 

Fordelen ved en let rute er imidlertid, at det tvinger holdene til at være innovative og udnytte det terræn, der er. Det så vi i den grad på dagens Amstel-etape, der blev langt mere afgørende, end den tidligere har været. Allerede langt fra mål tog Lotto og Sunweb initiativ til at skabe splittelse i et forsøg på at bringe Tim Wellens og Tom Dumoulin i en position, hvor de måske kunne angribe en isoleret Peter Sagan. Ingen af dem fik det ønskede udbytte, da de var ude af stand til at gøre en forskel i finalen, men konsekvensen af deres forcering var alligevel tydelig. I sidste ende blev der etableret en fabelagtig frontgruppe bestående af stort set alle de bedste klassikerryttere - faktisk var det vel kun en meget uheldig Van Aert, der manglede - og man kunne stort set have skrevet navnene ned på forhånd. Forskellene mellem de bedste endte med at blive minimale, men man fik effektivt elimineret mange af de temporyttere, der håbede på, at en let udgave af klassikeretaperne ville give dem mulighed for at kæmpe med om den samlede sejr.

 

Det mest markante offer var Stefan Küng, der blev ramt af kolossalt uheld og nu igen er henvist til en rolle som hjælper for Van Avermaet. Den unge schweizer er imidlertid delvist selv ude om nederlaget, og meget kunne have været anderledes, hvis han havde bevaret roen. Da han punkterede ud af frontgruppen, mistede han overblikket og forsøgte et desperat soloforsøg på at lukke et hul på næsten 30 sekunder op til en gruppe, der blev ført hårdt an af Sunweb og Lotto. Velvidende at andre favoritter også var fanget, og at han er del af et af de stærkeste hold, skulle han naturligvis have stolet på sine holdkammerater. Da først han indså håbløsheden i sin mission, lod han sig alligevel lade falde tilbage, og ganske rigtigt var holdet stærkt nok til at bringe ham tilbage. De spildte kræfter manglede imidlertid til sidst, da angrebene kom, og han kunne ikke følge de bedste.

 

Dagens store vinder, Lars Boom, afspejler på fremragende vis, hvordan ungdommeligt stress kostede Küng alt. Sammen med schweizeren var Boom nemlig fanget i anden gruppe, og selvom han endda ikke havde noget hold til at hjælpe sig, reagerede han helt anderledes end sin rival. Han satsede på, at BMC, Katusha og Roompot ville være stærke nok til at lukke hullet, og den gambling gav resultat. Boom kom tilbage i tide til at køre med i de afgørende angreb, og hvor Küng nu er helt ude af klassementet, er det Boom, der soler sig i rampelyset som løbets nye førstemand.

 

Det markerer noget af en omvæltning for den store hollænder, hvis karriere nærmest lå i ruiner efter klassikersæsonen. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi længe har betragtet Boom som en af feltets allerbedste brostensryttere - hans potentiale i Paris-Roubaix er kolossalt - men han har aldrig været i stand til at omsætte talentet til de store resultater. I de sidste år på Astana gik han endda helt i stå, og han lignede en af de mange talenter, der ville ende karrieren i en anonym hjælperytterrolle. Bedre blev det ikke af, at han efter et forsøg på at relancere karrieren hos LottoNL havde sin måske dårligste klassikerkampagne nogensinde, og i de seneste måneder har det bestemt ikke set meget bedre ud i de få løb, han har kørt.

 

I dag var han imidlertid tilbage. Efter at have genetableret kontakten til feltet var han der som en mis, da angrebene blev lanceret. Herefter forblev han rolig og udnyttede i finalen, at det for Sagan gik præcis, som han havde frygtet: at han ville være isoleret og tvunget til selv at lukke alle huller. Det gjorde han et par gange, men da Boom kørte, valgte han at gamble. Booms timing var med perfekt, og i den tekniske finale var den tidligere crossrytter - der i øvrigt for et par dagen siden lagde crosskarrieren endegyldigt på hylden - naturligvis helt umulig at hente.

 

Boom er nu tilbage i front for det løb, han tidligere har vundet, og faktisk har han langt bedre muligheder for at triumfere samlet, end da han vandt. Dengang var der almindelig konsensus om, at Liege-etapen var for hård for den store hollænder, men han overgik både egne og andres forventninger ved at følge klatrerne på de stejle stigninger. I år er samme etape langt lettere end tidligere, og da søndagens Flandern-etape passer ham glimrende, ser det fornuftigt ud for Boom.

 

Desværre er BinckBank Tour kendetegnet ved, at det er en fordel ikke at føre løbet. Dagens finale var et fremragende eksempel på, hvordan det tit er tilfældigheder og taktik, der bliver afgørende, når en lille gruppe af kaptajner skal afgøre løbet i en flad finale. I de tilfælde er det en stor fordel at være outsider, fordi man får den frihed, som favoritterne ikke har. Da Sagan og Dumoulin forsøgte sig i finalen, reagerede alle med det samme, men da outsidere som Bakelants, Stuyven, Boom og Wellens angreb, var det i høj grad op til Sagan at kontrollere løbet. Nu fører Boom, og derfor er de nu sammen med Sagan op til ham at lukke huller, og han får under ingen omstændigheder lov til at angribe selv. Da det samtidig er næsten utænkeligt, at Sagan ikke går forbi ham i kraft af bonussekunder, virker sejren meget langt væk for Boom, der havde været i en langt bedre position, hvis han fortsat havde være et par sekunder bagefter. Bedre bliver det ikke af, at LottoNL primært er her med et sprinterhold, og Boom vil næsten med sikkerhed være isoleret i finalen i morgen.

 

Det samme kan Sagan frygte, at han vil være. Verdensmesteren viste igen i dag stor styrke, men igen blev det tydeligt, hvorfor han har ry for at være den evige toer. Alle kigger altid på Sagan, og det kan slet ikke tælles på to hænder, hvor mange gange han har tabt denne type løb af præcis samme årsag. Bedre bliver det ikke, at hans forspring til mange af hovedrivalerne er så stort, at de alle er villige til at gamble relativt meget, og det vil tvinge Sagan til at tage endnu mere ansvar. Dette løb er endnu en afspejling af, hvorfor det er vigtigt for Bora at styrke klassikertruppen - i den sammenhæng er forstærkningen med Daniel Oss afgørende - men man kan også undre sig over holdudtagelsen til dette løb. Det havde været nærliggende at udtage mindst én ardennerspecialist, der kunne have siddet hos Sagan i finalen på morgendagens etape, hvor alle vil forsøge at isolere ham.

 

Derudover var det som sagt alle klassikerfavoritterne, der sad med fremme, og etapen bød ikke på de store overraskelser i den sammenhæng. Det var dog bemærkelsesværdigt, at Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert og Jens Keukeleire all missede den oprindelige frontgruppe. Gilbert har længe lignet en mand, der mangler et par procent, men det er yderst usædvanligt, at Van Avermaet ikke kommer med i den slags angreb. Om det skyldes uopmærksomhed eller manglende form er uklart, og det vil morgendagens etape give yderligere svar på.

 

Modsat må man tage hatten af for Ag2r. Holdet har altid været helt anonyme i dette løb og i brostensklassikerne, men efter at have hentet Oliver Naesen er alt forandret. I dag var man således det eneste hold, der havde hele tre mand med i front. Det kommer efter to dage, hvor man har kontrolleret de flade etape. Ag2r er nu ikke længere et fremragende grand tour-hold - det er et mandskab, der er med fremme i alle terræner. Man kan måske diskutere, om man udnyttede de taktiske muligheder optimalt og tydeligvis spiller på to ligeværdige heste i Bakelants og Naesen, men det er næppe helt dumt. I dette løb er det som sagt en fordel at komme bagfra, og nu har man to kort, der de kommende dage kan angribe på skift.

 

Mest af alt må vi dog tage hatten af for André Greipel. Det kan godt være, at den store tysker er i sejrskrise, og ifølge eget udsagn har tabt sit instinkt i massespurterne, men han er simpelthen en fabelagtig cykelrytter. I dag arbejdede han stenhårdt for Wellens og tømte sig fuldt ud i forsøget på at køre Küng ud af klassementet. Alligevel kunne han - modsat Küng - følge Van Avermaet, Gilbert og Keukeleire, da de angreb i finalen, og det vidner om, hvad han så ofte før har vist i klasserne: når han er i form, er Greipel langt mere end bare en sprinter. Man kan kun ærgre sig over, at Tiesj Benoot styrtede, og at Tony Gallopin udgik. Havde de været med i finalen, havde Lotto kunnet holde det samle og sikre Greipel den sejr, han mere end nogen anden fortjente.

 

Også Danny Van Poppel fik vist, at den fremragende form, han viste i Polen, kun er blevet bedre. At den hollandske sprinter kan sidde med i så hård en finale, er ganske enkelt langt over forventning, og han lignede endda en mand med overskud i finalen. Hvis Sky var i tvivl om, hvorvidt de skulle forlænge kontrakten med Van Poppel, må den tvivl være forsvundet som dug for solen. Van Poppel er meget mere end bare sprinter, og han vil kunne styrke Sky betydeligt i brostensklassikerne - noget, der er endnu vigtigere efter Luke Rowes slemme polterabenduheld.

 

Med dagens udfald kunne vi ikke have ønsket os en bedre finale. Gruppen af potentielle vindere er kogt ned til cremen af klassikerspecialister, og langt de fleste af dem skal angribe Sagan på de sidste to etaper. Slovakken er naturligvis den store favorit, men som vi så i dag, kan han ikke svare på alt. Det samme var tilfældet sidste år, hvor Niki Terpstra løb med det hele, og det samme kan ske i år, hvor timing og held i høj grad kan blive afgørende på de sidste to etaper. Bolden er givet op til et langt mere åbent løb, end man på forhånd kunnet have forventet.

 

Favoritterne

Det første af de to afgørende slag finder sted på den klassiske Liege-etape, der i årene 2013-2015 var den helt afgørende. I de år havde brostensspecialisterne svært ved at gøre sig gældende, fordi stigningerne var for svære for mange af de tunge drenge, men i år er ruten som sagt meget lettere. Selve stigningerne er egentlig svære nok, men de kommer alle så langt fra mål, at de ikke er velegnede til for alvor at gøre en forskel. Dette er ikke en etape, hvor den bedste klatrer med et stort angreb kører alene hjem, og det betyder, at vi meget vel kan se en gentagelse af dagens scenarium, hvor holdene skal køre aggressivt og gribe de taktiske muligheder, der byder sig.

 

Man kan i høj grad undre sig over, at arrangørerne har valgt at placere målstregen i bunden af Mur Saint-Roch og ikke på toppen og samtidig designe en rundstrækning, der i den sidste halvdel er stort set helt flad. Håbet er sandsynligvis, at det vil give anledning til mere aggressiv kørsel fra distancen, og efter i dag er der næppe tvivl om, at det vil blive indfriet. Spørgsmålet er, hvor mange der kan følge de bedste på de sværeste stigninger. Selvom Muren er lidt for stejl til Peter Sagan, viste Tour de Pologne, at der ikke er noget, der for alvor kan bringe verdensmesteren ud af fatning. Mange hold vil have en interesse i at isolere Sagan og gøre løbet så hårdt som muligt, og målet er at isolere ham efter Muren og herefter angribe ham på skift. Hvis ikke det lykkes, ligner det en oplagt Sagan-etape, som verdensmesteren kan vinde i en spurt i en gruppe af en begrænset størrelse.

 

I dag så vi igen, at der på disse klassikeretaper bliver kørt aggressivt fra start, og det vil der helt sikkert blive igen på denne etape. To gange inden for de seneste år er udbruddet holdt hjem på Liege-etapen, og mange håber, at det kan ske igen. Derfor vil det igen blive en vanvittig indledning, hvor det vil tage lang tid, inden udbruddet etableres.

 

Hvad der herefter sker, er meget åbent. LottoNL har al mulig interesse i at lade udbruddet holde hjem, men der er dog stor sandsynlighed for, at der i frontgruppen vil sidde folk, der ligger til i klassementet. Det vil tvinge dem frem, men de vil forsøge at holde afstanden så stor, at udbruddet kan køre hjem. Det store spørgsmål er, hvad Bora-hansgrohe vil. Det klogeste vil formentlig være at spare på hjælpekræfterne og gå ”all in” på søndagens etape i stedet. Det er vigtigt, at Sagan ikke isoleres, og vi tror faktisk, at de vil lade udbruddet køre for at have friske folk i finalen.

 

Alligevel bliver det svært for gruppen at holde hjem. Vi så i dag, hvordan Sunweb og Lotto, der i Tom Dumoulin og Tim Wellens har to ardennerspecialister, der har behov for et knaldhårdt løb, gjorde løbet hårdt, og det vil de utvivlsomt gøre igen i morgen. Også BMC er nu i en helt anden situation, og Quick-Step må ligeledes have en interesse i et svært løb. Dermed burde der være rigeligt med hold med interesse i at sætte tempo på de sværeste stigninger, og derfor tror vi ikke, at udbruddet kan holde hjem.

 

Vi føler os overbeviste om, at etapen vil byde på en gentagelse af det, vi så i dag. Wellens og specielt Dumoulin vil bruge deres hold til at skabe udskilning, og derefter vil de selv gå i offensiven på Muren. Det store spørgsmål er, om den er så svær, at klatrerne faktisk kan køre væk. Hvis eksempelvis Wellens og Dumoulin får et forspring og kan samarbejde, er det ikke umuligt, at de kan holde hele vejen til stregen, da der næppe vil være mange til at jagte bagude. Bois de Moines giver endnu en chance for at gøre en forskel, men den stigning er knap så svær.

 

Med andre ord ser vi to mulige scenarier. Enten lykkes det de gode klatrere at køre væk på en af de to sidste stigninger, eller også vil der blive etableret et scenarium som i dag, hvor der vil blive angrebet fra en lille gruppe i en ukontrollerbar finale. Her vil Sagan få meget svært ved at holde det samlet, og sandsynligheden for, at vi ser en gentagelse af dagens scenarium er meget stor. Muligheden for en spurt i gruppen er til stede, men den synes mindre sandsynlig end et succesrigt angreb.

 

I førstnævnte scenarium er det relativt enkelt at udpege de gode klatrere, der kan køre væk på stigningen, men i andet scenarium er det nærmest urimeligt at skulle pege på en vinder. Her vil der være så meget held og timing involveret, at de fleste ryttere kan vinde. I den situation vil et godt vinderbud være en mand, der er stærk nok til at sidde med i finalen, men som har tabt så meget tid, at han har lidt mere frihed end de store favoritter. Endelig vil Sagan naturligvis være den helt oplagte favorit, hvis gruppen ender med at skulle spurte om sejren.

 

Sagan virker så stærk og kørte så flot på muren i Polen, at vi tvivler på, at han kan sættes, og derfor tror vi mest på en ukontrollerbar finale, hvor et sent angreb giver resultat. Som sagt åbner den situation for mange mulige vindere, og det kræver meget held at ramme rigtigt.

 

Vi gambler og sætter pengene på Jasper Stuyven. Belgieren er måske ikke ardennerrytter, men han synes at være i fabelagtig form. Han kørte vanvittigt stærkt i London og har i dette løb kun bekræftet sin styrke. Selvfølgelig kan han ikke følge de allerbedste på de sværeste stigninger, men han bør være med, hvis en favoritgruppe etableres i finalen. Han har tabt lidt og betragtes af mange ikke som en umiddelbar konkurrent. Derfor vil han være i stand til at angribe i finalen. Samtidig er han blandt de hurtigste i en spurt, og derfor har han mulighed for at gøre det færdigt, hvis han får lidt selskab.

 

Meget af det samme kan siges om Oliver Naesen. Heller ikke han er typisk ardennerrytter, og han kan heller ikke klatre med de bedste. Også han bør dog være der, hvis en gruppe samles, og også han har tabt så meget tid, at han vil kunne få lidt mere frihed. Han kører vanvittigt stærkt på flad vej og bliver ikke nem at hente, hvis han kan slå et hul. Han er ikke helt så hurtig som Stuyven, men har en spurtstyrke, der giver ham gode muligheder, hvis han har en følgesvend eller to.

 

Peter Sagan skal naturligvis nævnes som en af de helt store favoritter. Ender det med, at en gruppe skal spurte om det, er det svært at se, hvem der skal slå ham. I dag sad Danny Van Poppel og André Greipel med i finalen, men i morgen er stigningerne så svære, at de næppe kan følge med. Dermed vil han være den eneste regulære sprinter i gruppen, idet vi tvivler på, at terrænet er hårdt nok til, at han kan sættes. Desværre vil han sikkert være isoleret, og derfor vil han selv skulle lukke alle hullerne. Det vil gøre det svært at holde det samlet og svække ham, selv hvis det lykkes. Derfor er det muligt, at han bliver slået, men han er naturligvis manden, der skal slås i en spurt.

 

Kan Tom Dumoulin køre alene hjem? Den store hollænder har før vist, at han er meget god på korte, stejle mure, og hvis nogen kan slå et hul på Mur Saint-Roch, må det være ham. Alle ved, at han er næsten helt umulig at hente på flad vej, og han viste i San Sebastian, at han er i fremragende form. Han ved, at Sagan ikke giver ham en millimeter i den flade finale, så han skal køre fra sin værste rival på en af de to sidste stigninger. Selv hvis han får selskab af folk som Bakelants og Wellens, der begge virker meget stærke på stigningerne, vil han normalt være hurtigst i en spurt, og det vil kunne give ham gode muligheder for at tage en sejr. Alt afhænger af, om han kan sætte Sagan og samarbejde nok med eventuelle følgesvende til at holde sig fri på det lange flade stykke.

 

I dag mistede Wout Van Aert på grund af en punktering alle muligheder for at vinde samlet, men det kan vise sig at være en fordel i morgen. Ingen vil reagere, hvis belgieren angriber fra en lille frontgruppe i finalen, og også han er så spurtstærk, at han kan slå mange på stregen. Det store spørgsmål er, om etapen alligevel bliver lidt for hård for ham. Det gjorde den i Belgium Tour, og han virkede ikke til at have det helt store overskud i dag. Terrænet burde dog i teorien passe ham udmærket, og friheden vil give ham en kolossal fordel.

 

Vi har været meget imponerede over Jan Bakelants, der kørte fremragende på dagens etape. Belgieren er normalt en af de bedste klatrere i dette felt, og han har en reel mulighed for at køre fra på stigningerne. Samtidig har han tabt en del tid i klassementet og vil have meget mere frihed end de fleste. Hans problem er, at han ikke er meget hurtig på stregen.

 

Den anden store ardennerspecialist er Tim Wellens, der ser ud til at være i fremragende form. Han minder på mange måder om Bakelants, men er endnu bedre på korte mure. Til gengæld er han så tæt på i klassementet, at hans frihed vil være begrænset. Omvendt er det ikke svært at se alliancen, hvis han sammen med Dumoulin kan køre væk på en stigning: Wellens får etapesejren, og Dumoulin får førertrøjen.

 

Det er til gengæld Sep Vanmarcke, der på det seneste har spurtet fremragende. Han er ikke skabt til dette terræn, der normalt er for svært for ham, men han er i så god form, at han helt sikkert vil sidde i en gruppe, der samles efter Muren. Også han har tabt tid og er meget aggressiv. Hvis han for en gangs skyld kan dosere kræfterne rigtigt, vil han blive svær at hente, hvis han kommer fri i finalen.

 

Tiesj Benoot er som skabt til en etape som denne, men han er efter to styrt ude af klassementet. Det betyder, at han er den af de stærke ryttere, der er den absolut mindst trussel, og det åbner nogle døre til at angribe. Han er heller ikke langsom i en spurt, men det helt store spørgsmål er, hvordan han har det efter dagens styrt, der bestemt ikke så godt ud.

 

Jens Keukeleire har kørt meget stærkt på det seneste, men denne etape er i teorien en anelse for svær for ham. Vi følger os ikke overbeviste om, at han vil sidde med i en gruppe, der kører væk i finalen, men det er heller ikke umuligt. Er han der, bliver han farlig, fordi han er stærk på flad vej, har tabt tid og er hurtig i en spurt.

 

Greg Van Avermaet og Philippe Gilbert er så store navne, at de helt sikkert ikke får meget manøvrerum. Vi tvivler også på, at de kan køre fra Sagan, og derfor skal de slå slovakken i en spurt, hvis de skal vinde. Det bliver bestemt ikke let, men det er heller ikke umuligt. Sagan vil skulle lave det meste arbejde i finalen, og efter et hårdt løb har Van Avermaet ofte vist, at han kan vinde over sin ærkerival.

 

Endelig vil vi pege på Gorka Izagirre, Enrico Gasparotto og Jelle Vanendert, der bør være mere komfortable i dette hårdere terræn. De burde kunne sidde med i finalen, hvor de vil have en frihed, som klassementsrytterne ikke har. Og måske har Ben Swift endda en mulighed for at sidde med til en spurt. Det er uklart, hvorfor han mistede tid i dag, men har hidtil lignet en mand i storform.

 

BEMÆRK: Det kan som sagt blive et lotteri at forudsige, hvem der kan time et rigtigt angreb i finalen. Derfor opfordrer vi til at læse vores begrundelse for vores valg af vinderbud.

 

Feltet.dks vinderbud: Jasper Stuyven

Øvrige vinderkandidater: Oliver Naesen, Peter Sagan

Outsidere: Tom Dumoulin, Wout Van Aert, Jan Bakelants, Tim Wellens, Sep Vanmarcke

Jokers: Tiesj Benoot, Greg Van Avermaet, Philippe Gilbert, Gorka Izagirre, Enrico Gasparotto, Jelle Vanendert, Ben Swift

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

LØRDAG

FREDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk