Ruten

Efter en svær første halvdel ser sprinterne frem til weekenden, hvor de ventes at boltre sig på to relativt flade etaper. Lørdagens etape byder ganske vist på en lang stigning undervejs, men da den sidste halvdel er næsten helt flad, ligner etapen en lækkerbisken for sprinterne. To grusvejsstykker i finalen vil dog være et ekstra krydderi, der kan skabe lidt ekstra drama til sidst.

Med en distance på hele 229,2 km er 4. etape lidt af et maraton, der fører feltet fra San Vito di Cadore til Grado. Startbyen er placeret midt i Dolomitterne, men i stedet for at køre op ad de mange stigninger, følger man en let faldende vej mod sydøst, inden en lidt skarpere nedkørsel fører mod øst ned i dalen. Her drejer man mod sydvest, hvorefter den let faldende dalvej følges over de næste mange kilometer.

I udkanten af Dolomitterne drejer feltet mod øst og siden syd for at køre op ad kategori 2-stigningen Passo Crosetta, der over 21,8 km stiger med 3,0% i gennemsnit. Der er tale om en todelt stigning med en stejl første del og en næsten flad anden del. Toppen rundes med hele 136 km til mål, og derefter leder en stejl nedkørsel mod syd ned til Po-sletten

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Herefter ændres terrænet brat. Po-sletten er som bekendt pandekageflad, og da man det meste af dagen herefter følger den mod sydøst og øst, er det næsten helt fladt. Med ca. 50 km igen kører man mod syd ud mod adriaterhavskysten, men undervejs slår man nogle små sløjfer for at ramme to grusveje. Den første af disse er 3,7 km lang og indledes med 25,9 km igen, hvorefter man passerer den indlagte spurt med 18,1 km til mål. Herefter følger det 2,2 km lange sidste grusvejsstykke, der starter med 15,7 km igen, hvorefter en flad vej leder mod sydøst, vest og til slut syd ud til målet i Grado, der ligger på spidsen af en tange ud for den italienske kyst. Derfor kører man over en lang bro, inden man med en kilometer igen, når målbyen, hvor der venter to rundkørsler og et blødt sving med 325 m igen.

Etapen byder på i alt 1664 højdemeter.

Grado blev besøgt af Giro del Firuli i 2007 og 2006. I 2007 vandt BMC et holdløb, og i 2006 vandt Andrea Pinos en morgenetape og Gruppo Lupi et holdløb om eftermiddagen.

Vejret

Efter en dag med kedeligt vejr vender sommeren tilbage på en lørdag, der vil byde på en skyfri himmel og en temperatur i målbyen på 24 grader. Der vil være en let til jævn vind fra sydvest, hvilket sidemodvind frem til det flade stykke og derefter sidemedvind. Til slut drejer man kort inden grusvejene ind i sidemodvind, og det vil være betingelserne på det meste af den resterende del. Der vil være sidemodvind de sidste 14 km frem til det sidste sving.

Favoritterne

Dagens etape endte som det ventede show med deltagelse af nogle af sportens allerstørste klatrestjerner i form af Ivan Sosa, Giulio Ciccone, Edward Ravasi og Ildar Arslanov, og i sidste ende var det Sosa, der rejste sig fra et skuffende Tour de Slovenie og tog karrierens største sejr. Han har nu også kurs mod en endnu større triumf som samlet vinder af det nye løb, men først skal han overleve weekendens etaper.

De fleste af sprinterne fik en lidt uventet chance på 2. etape, men det har hele tiden været weekenden, der har været det store mål. 4. etape er ganske vist lang og har en kuperet første del, men udfordringerne kommer alt for tidligt. Med Elia Viviani og Mark Cavendish til start burde der være god interesse i at sikre en massespurt. Derfor formoder vi, at Quick-Step og Dimension Data efter en formentlig ganske aggressiv start vil holde udbruddet i snor og sikre, at der bliver samling til slut.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

Finalen kan byde på lidt drama. Det er svært at vide, hvor vanskelige de to grusveje er, og de kan sagtens tænke at skabe en vis splittelse, styrt og stor nervøsitet. En eller anden form for spurt i den spektakulære finale er dog forventet, selvom nogle kan være sat tilbage på de ujævne veje. Vinden kunne også have været en faktor på den lange bro i finalen, men da der her vil være sidemodvind, vil der næppe opstå splittelse. Selve spurten er ikke voldsomt teknisk, men med to rundkørsler og et sent sving på den sidste kilometer, kommer lead-outs alligevel til at spille en nøglerolle til sidst.

Det får os til at pege på Mark Cavendish som vores favorit. Briten har haft en forfærdelig sæson, hvor han er styrtet hele tre gange, og siden sit comeback i Yorkshire har han på grund af uheld reelt kun kørt en spurt. Det var på 2. etape i Slovenien, hvor han startede tidligt, men klart blev slået af flere ryttere. I dette løb er han imidlertid begunstiget af med Ryan Gibbons, Reinardt Van Rensburg og ikke mindst Mark Renshaw at have det bedste tog, og det er afgørende i en finale med et sent sving. I Dubai viste han, at han stadig er hurtig nok til at slå de bedste, og derfor tror vi at lørdag bliver dagen, hvor Cavendish endelig bryder tørken.

Hans værste rival er naturligvis Elia Viviani. Den italienske stjerne er kommet flyvende ud af Giroen. Det viste han med andenpladsen på grusvejene i Dwars door het Hageland, hvor kun et tidligt udbrud kostede sejren og senest med sejren på 2. etape. Viviani virker knivskarp, men han er hæmmet af at være uden siden tog. Selvom Davide Martinelli, Niki Terpstra og Alvaro Hodeg udgør en stærk gruppe, tvivler vi på, at de kan matche Dimension Data. Det er dog ikke umuligt, og selvom Viviani måske ikke helt har Cavendishs topfart, kan han efter 230 hårde kilometer med et godt lead-out sagtens sejre.

Simone Consonni virker efter sejren i Tour de Slovenie, hvor han også vandt pointtrøjen, knivskarp og fuld af selvtillid. Han blev nr. 2 bag Viviani på 2. etape og ser frem til at udfordre de store her. Hans tog kan ikke matche de to store favoritters, men han har i Ben Swift en kapabel lead-out man. Med sin gode positionering kan det måske blive til sejr.

Det kan det også for Riccardo Minali . Den unge Astana-sprinter er lynhurtig, men bliver ofte slået på grud af sin håbløse positionering. Her har han imidlertid på det italienske landshold glæde af at have støtte fra Matteo Trentin, der er en fremragende lead-out man. Kan han bringe Minali i positioner, er han helt sikkert hurtig nok til at vinde, som han senest viste med andenpladsen bag Greipel i Belgien.

Mihkel Raim fik sit store gennembrud, da han sidste år vandt en etape i Colorado Classic, og i år er han fortsat de gode takter. Efter et styrt tidligt på sæsonen vandt han en etape i Castilla y Leon og i både Japan og Sydkorea, inden han blev en imponerende nr. 2 i Rund um Köln, hvor han blandt andre slog Marcel Kittel. Senest blev han nr. 3 bag Viviani og Consonni i torsdags, og formen er derfor helt i top. Han har i Dennis Van Winden og Kristian Sbaragli god støtte, og det skal blive interessant at se, om han også kan true Cavendish og Viviani.

Wouter Wippert kom meget skidt fra start hos Roompot, men nu er formen der endelig. I Dunkerque var han i top 5 i alle fire massespurter, og i Belgien blev det til en andenplads bag Greipel, samme placering, som han fik i Heistse Pijl. Han har helt sikkert farten til at vinde og synes at have forbedret sin positionering, der altid har været hans svaghed. Problemet er, at hans tog er svagt.

Efter endnu en skadespause er Giacomo Nizzolo endelig tilbage, og forhåbentlig varer det denne gang lidt længere, end det gjorde ved de foregående forsøg. Han viste overraskende god form ved at sidde med de bedste hjem på 2. etape, men i spurten kunne han ikke slå til. Efter en meget lang pause vil det være overraskende, hvis han kan vinde i dette selskab, også selvom han har støtte af Jarlinson Pantano, Fabio Felline og Eugenio Alafaci. Man skal dog aldrig afskrive en klassesprinter som Nizzolo, der trods alt vandt en etape i San Juan i januar og imponerede på kongeetapen i Dubai i februar.

Stortalentet Luca Pacioni har haft en drømmesæson, hvor han i skyggen af Jakub Mareczko har taget hele tre sejre, primært i mindre løb. Senest viste han potentialet med en 8. plads i GP Kanton Aargau, hvor den stigende finale slet ikke passede ham. Han er en mand til de flade spurter, og selvom hans hold ikke er det stærkeste, skal det blive spændende at se ham i kamp med de store stjerner i dette felt.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

Erfarne Manuel Belletti kørte nogle fornuftige spurter i Giroen, men det er også tydeligt, at farten ikke helt rækker til at slå de hurtigste. Det gør det næppe heller her, men han har dog fordel af sin gode positioneringsevne i en teknisk finale og af den lange distance, der vil trætte de mindre holdbare rivaler.

Endelig vil vi pege på unge Manuel Penalver og Nicolas Tivani. Penalver kørte nogle fine spurter i San Juan og Colombia i starten af året og synes at være god til at positionere sig. Desværre er han ikke holdbar, og etapen her kan være lidt for udmarvende. Det er til gengæld en fordel for den alsidige Tivani, der har vist storform på det seneste, men kan få det svært i en ren massespurt som denne.

Også Alexander Porsev, Sergey Shilov, Marco Canola, Damiano Cima, Enrico Barbin, Yukiya Arashiro og Paolo Toto kan tænkes at spurte med, men det vil være en stor overraskelse, hvis de er med helt fremme.

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Elia Viviani, Simone Consonni

Outsidere: Riccardo Minali, Mihkel Raim, Wouter Wippert

Jokers: Giacomo Nizzolo, Luca Pacioni, Nicolas Tivani, Manuel Penalver