Ruten

Den store nyskabelse i årets udgave af Abu Dhabi Tour er beslutningen om at inkludere en kort, helt flad enkeltstart i hjertet af Abu Dhabi. Der er tale om helt flad, men i perioder ganske teknisk rute, der helt afgørende vil ændre løbets dynamik og tippe balancen væk fra klatrerne og over mod de mere alsidige etapeløbsryttere. I et løb, der afgøres med små marginer, vil den tid, der kan vindes på de 12,6 km på Al Maryah Island være udslagsgivende i kampen om den samlede sejr, og scenen er sat til et stort slag mellem de mest kraftfulde specialister, der kan se frem til terræn, der passer dem perfekt.

I alt skal der tilbagelægges 12,6 km, der alle er placeret på Al Maryah Island i centrum af Abu Dhabi. Fra start bevæger man sig ad en let buet vej mod syd, inden der kommer en teknisk fase med hele fem skarpe sving. Derefter bliver der plads til at komme op i fart på en stor, let kurvet boulevard, der fører frem til et vendepunkt, hvor mellemtiden tages efter 7,1 km. Efter en U-vending går det tilbage ad samme vej, hvormed der først følger en powerfase, inden man igen kommer til svingene. Her skal der tages to 90-graderssving, inden man afviger fra første del af ruten ved at fortsætte lige ud frem til et sidste skarpt sving 350 m fra stregen. Etapen er helt flad.

Al Maryah Island har ikke tidligere været brugt som etapemål i løbet.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vejret

Efter flere dage i solskin bliver vejret dårligere i weekenden, hvor der endda ventes noget så sjældent som ørkenregn på søndag. I første omgang venter en lørdag, der starter solrigt, men hvor der gradvist vil komme flere og flere skyer. Med en temperatur på 31 grader vil det dog blive den hidtil varmeste dag- Interessant er det, at det vil være blæsende, først fra syd og siden fra nord i forbindelse med omslaget i vejret. Vinden bliver kraftigere og kraftigere, og til slut vil den være frisk til hård. De første ryttere vil have sidevind først på etapen, dernæst med-, så mod og til slut atter sidevind. For de sidste ryttere vil det være omvendt, dvs. først sidevind, så mod-, dernæst med- og til slut sidevind.

Analyse af 3. etape

Jeg husker tilbage til Volta a Portugal for et par år siden. Det var dengang, jeg først gang for alvor lagde mærke til navnet Phil Bauhaus. Den unge tysker overraskede ved at sætte den portugisiske sprinterelite til vægs og viste dermed for første gang, at der var krummer i den hurtige sprinter fra vort store naboland.

Siden skiftede han til det hold, der i dag hedder Bora-hansgrohe, men her kneb det med at slå igennem. Hans positioneringsevne var skidt, men det var også tydeligt, at hans topfart var høj. Desværre betød den dårlige positionering, at resultaterne var pauvre, og derfor gled han hurtigt af radaren. Han var ikke som en Caleb Ewan eller Fernando Gaviria, der med det samme betog verden og fra start vandt et hav af løb.

Bauhaus er imidlertid fortsat med stille og roligt at forbedre sig, og det har langsomt givet resultater. Skiftet til Sunweb gjorde ham godt - det gør det for de fleste unge ryttere - og i sidste års Giro blev det klart, at han havde taget endnu et skridt. Selvom han var på et hold, der reelt kun tænkte på Tom Dumoulin, placerede han sig helt uden hjælp med stor stabilitet i top 10 i massespurterne, der som bekendt er kendt for deres tekniske finaler.

Det store gennembrud kom efterfølgende i Dauphiné, hvor han slog stjerner som Bouhanni, Demare og Kristoff og tog karrierens klart største sejr. Siden var han tæt på at slå hele sprintereliten i BinckBank Tour, og det blev derfor klart, at han var på vej til at etablere sig som en af feltets topsprintere. Med ét havde han cementeret sin position som den vel hurtigste mand på Sunweb, der ikke længere fokuserer meget på de rene massespurter.

I Tour Down Under fortsatte han med stabil kørsel og en podieplads fremgangen, inden han i dag så for første gang vandt en massespurt i et felt, hvor næsten hele eliten var til stede. Farten har længe været der, men det sjove er, at han nu synes at have gjort positionering til sin store fordel. Måske var det den hårde kamp i Giroen, hvor han som sagt var på helt egen hånd i de tekniske finaler, der gjorde forskellen. I hvert fald er det sikker, at han nu om dage er en sikker mand i top 10 i næsten alle spurter - og han kan endda vinde dem også. Nu skal han bare blive enig med holdets andet supertalent, Max Walscheid, der måske endda er endnu hurtigere, om, hvordan de i fremtiden fordeler opgaverne. Med de to unge tyske talenter kan Sunweb selv uden Kittel og Degenkolb markere sig fremme i de rene spurter.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Bauhaus’ sejr er også udtryk for en anden meget interessant tendens i årets første løb: det jævnbyrdige sprinterfelt. Bare se på, hvordan bonussekunderne er blevet fordelt i dette løb, og det bliver klart, at der nu om dage er mange, der kan vinde massespurterne, ikke mindst fordi finalerne er mere kaotiske. Igen i dag blev det nemlig tydeligt, at Caleb Ewan trods sin gode form ikke spurter så godt, som han gjorde for 12 måneder siden. Og nu hvor det er Elia Viviani, der har det bedste tog hos Quick-Step, er der ikke længere sejrsgaranti, som der ofte var i tiden med Marcel Kittel - i hvert fald når han kunne holde sig til sine holdkammerater. Det åbner døren for et vidt spektrum af sprintere, og det vil gøre massespurterne langt mere underholdende i år - og kan blive en dyr forretning for spillelystne folk, der vil forsøge at forudsige udkommet af de hektiske spurtafgørelser.

Dagens anden vinder var Marcel Kittel. Det kan godt være, at det akkurat ikke blev til sejr for den store tysker, men det må alligevel føles som en stor lettelse. Efter den nærmest pinlige spurt på 1. etape, hvor han nærmest var den allerlangsomste, fik han lidt ekstra selvtillid i går, hvor han klarede sig godt i sidevinden - blot for siden at få sig en dukkert i spurten, hvor han slet ikke kom frem. I dag var han igen (som altid) helt håbløst positioneret, men denne gang lignede han atter sig selv, da han endelig fik åbnet op. Kittel var ganske enkelte LANGT hurtigere end rivalerne, og faktisk var det næsten en tro kopi af samme etape fra sidste år. Her kom han også flyvende på de sidste meter efter sidste sving, men dengang nåede han akkurat forbi Ewan, der fejrede sin ”sejr” lidt for tidligt. Denne gang manglede han de sidste centimeter, men han kan dog tage fra Abu Dhabi med bevidstheden om, at han stadig er den allerhurtigste, når tingene flasker sig.

Også Pascal Ackermann fortjener ros. Den unge tysker har ikke haft mange chancer på et hold, der tæller Peter Sagan og Sam Bennett, men lige siden VM-sølvmedaljen fra Qatar i 2016 har hans potentiale alligevel været klart. Med to tredjepladser i så skrapt et felt har han både vist positioneringsevne og fart, der berettiger til mere støtte i fremtiden. Det bliver ikke let på et hold med to supersprintere, men på et hold, hvor et tysk pas ikke er en ulempe, burde der være muligheder også for Ackermann. Mon ikke han kan få lov at forsøge sig i ugelange etapeløb som Tour de Romandie og Criterium du Dauphiné, der næppe er på programmet for holdets to sprinterkaptajner?

Derudover var etapen relativt fredsommelig, og bortset fra et kortvarigt optræk til sidevindskørsel skete der aldrig det store. Dermed er der status quo inden de to afgørende etaper. Nu kan et helt nyt cykelløb begynde!

Favoritterne

De første tre etaper blev en anelse mere dramatiske end ventet, ikke mindst gårsdagens store sidevindsslag, der truede med at sende ryttere som Tom Dumoulin, Wiilco Kelderman, Rafal Majka, Miguel Angel Lopez, Alexandre Geniez, Ion Izagirre, Domenico Pozzovivo, og Michael Woods ud af klassementskampen. I sidste ende blev alarmen dog afblæst, og dermed er der stort set status quo mellem favoritterne inden den afgørende weekend. Eneste store taber er Stephen Cummings, der var kommet med ganske store klassementsambitioner, men som ikke kom tilbage i sidevinden i går og er helt ude af kampen. Derudover sikrede Alejandro Valverde sig tre værdifulde bonussekunder, der kan blive vigtige i det relativt tætte løb.

Den første af de to klassementsetaper er lørdagens enkeltstart, og med udsigt til hård modvind på Jebel Hafeet-stigningen søndag kan det meget vel vise sig at være den suverænt vigtigste etape i hele løbet. Det er dårligt nyt for klatrerne, de ri forvejen ville få svært ved at vinde meget tid på den ikke alt for svære stigning, men nu virkelig kan se frem til en kamp, der i bogstavelig forstand er op ad bakke. De får nemlig absolut intet foræret på lørdagens etape, hvor ruten ikke kunne være meget værre for feltets lette kavaleri.

Der er nemlig tale om en klassisk rute for specialister. Terrænet er helt fladt, men etapen består samtidig af to forskellige dele, der betyder, at man både skal have masser af muskelkraft og gode tekniske egenskaber. Starten og slutningen er således relativt teknisk, mens der i midterfasen er masser af plads til komme op i høj fart. Distancen er for lang til, at de klassiske sprintere, der ellers ofte kører gode prologer, kan blande sig, og det ligner en helt perfekt rute for de kraftfulde specialister, der excellerer i power over relativt korte distancer.

Løbets joker er vejret. Som sagt vil det blæse op i løbet af dagen, hvor vinden tilsyneladende vil dreje 180 grader midt på eftermiddagen. Start- og målområdet ligger stort set samme sted, og det burde derfor ikke spille den store rolle, om vinden kommer fra syd eller nord. Til gengæld vil det altid være en ulempe at skulle håndtere en kraftigere blæst, og det kan derfor være til ugunst for de sidst startende, at vejret ændres. Paradoksalt nok er det derfor en fordel for Rohan Dennis, at han har været meget nonchalant i positionskampen og derfor starter tidligt, mens Valverdes bonussekunder nu pludselig kan vise sig at være en ulempe.

Løbet er som sagt for kraftfulde specialister, der er gode på en kort distance, og det gør, at etapen har en meget klar favorit. Rohan Dennis har i de sidste tre år været stort set umulig at slå på korte, flade enkeltstarter som disse. Faktisk er det svært at erindre, at han er blevet slået i denne type tidskørsler siden den store sejr for alle giganterne på en tilsvarende etape i Touren i 2015. I 2016 blev han sat til vægs i en kort enkeltstart i Tour of Britain, men dengang var der en ret hård bakke til slut samt våde veje. Med den etape som en lille undtagelse har Dennis været ret suveræn i denne type tidskørsler i de senere år.

Dennis har ingen problemer med at håndtere de tekniske dele, og ingen kan matche hans power over korte distancer på flad vej. Han viste god form i de australske løb, og den har han tilsyneladende taget med til Abu Dhabi. I hvert fald så han voldsomt stærk ud i sidevinden torsdag, hvor han som eneste BMC-rytter sad med i frontgruppen. Han lignede en mand med stort overskud og virker til at have god selvtillid. Når han er så godt kørende, er Dennis suveræn, og da vejret endda burde være til hans fordel, er Dennis den store favorit.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Umiddelbart ligner hans største rival Jos Van Emden. Hollænderen har siden sit gennembrud på samme Tour-etape som omtalt ovenfor, været fremragende på korte, flade enkeltstarter. Det kniber lidt over længere distancer, men på ruter som disse er han sublim. Han har vundet i BinckBank Tour, hvor verdens førende specialister ofte er samlet, og han havde formentlig gentaget sejren sidste år, hvis ikke han var styrtet i sidste sving. Den helt store triumf kom sidste år, hvor han vandt på den helt flade rute på sidste etape af Giroen, og det vidner om hans kolossale power i fladt terræn. Formen for en hjælperytter er altid svær at vurdere, men han har virket imponerende stærk som del af Van Poppels lead-out både her og i Valencia. Van Emden ligner umiddelbart den største trussel mod Dennis.

Naturligvis er også Tom Dumoulin, der kører sit først løb i regnbuetrøjen, en potentiel vinder. En kort, flad enkeltstart som denne er ikke hans favorit, men hans sejr på 1. etape af Giroen i 2016 vidner om, at han sagtens kan begå sig på denne type etaper også. Hans form er lidt svær at vurdere, da det er hans første løb i år, men sidste år var han ganske stærk i dette løb, og udmeldingen fra holdet er da også, at han er kommet for at vinde. Han styrtede på 2. etape, hvilket betød, at han ikke kom med i første gruppe, men han skulle ikke have pådraget sig væsentlige skader. Nu kan man blot håbe, at han modsat sidste år har husket at bruge enkeltstartscyklen i løbet af vinteren, så han ikke lægger ud med at køre svage tidskørsler, som det var tilfældet sidste år.

Det bliver meget spændende at følge Jonathan Castroviejo på denne etape. Spanieren var i 2015 og 2016 fremragende på tidskørslerne og vandt blandt andet bronze til VM på den helt flade rute i Qatar samt blev den første professionelle europamester. Desværre gik det helt galt i 2017, hvor han var langt fra fordums styrke. Al historik fortæller imidlertid, at et skifte til Sky som regel giver et stort boost på enkeltstarterne, simpelthen fordi man får adgang til et ekstremt professionelt setup. Der var eksempelvis ikke mange, der havde ventet, at David De La Cruz ville vinde enkeltstarten i Andalusien. Det burde kunne bringe Castroviejo tilbage til fordums niveau, og dermed vil han være en af topkandidaterne på denne etape. Han er her for at køre klassement og meldes i fin form. Ruten er lidt for kort og flad, men bronzemedaljen i Qatar vidner om styrken også i dette terræn.

Sunweb har to klassementsryttere, og selvom der har været mest fokus på Dumoulin, skal man bestemt ikke afskrive Wilco Kelderman . Hollænderen havde et par år, hvor det kneb lidt på enkeltstarten, der ellers var hans oprindelige force, men i 2017 genfandt han sit niveau. Han er bedre på længere, mere kuperede ruter, men hans andenplads i BinckBank Tour for et par år siden, vidner om, at han sagtens kan begå sig på en enkeltstart som denne også. Formen er lidt mere usikker, da han gør sæsondebut, og Sunweb ikke har talt meget om hans muligheder. Han er dog som regel ret stabil og skal ikke bruge megen tidfor at ramme formen. Derfor burde han være med fremme.

Løbets store joker er Alex Dowsett. Briten er en af de mest uberegnelige temporyttere i feltet. På sine gode dage kan han køre med om sejren på flade enkeltstarter, som da han knuste feltet i Polen Rundt for et par år siden eller var meget tæt på at vinde prologen i Romandiet sidste år. Andre gange er han imidlertid langt fra sit højeste niveau, og man ved aldrig rigtigt, hvilken Dowsett man har. Ruten her burde passe ham fint, og han har været fint kørende som del af Kittels tog. Formentlig ender han mellem nr. 4 og 10, men det kan på en god dag blive til endnu mere.

Jasha Sütterlin fik en lidt svær start på sin professionelle karriere, men han bliver nu bare stærkere og stærkere. Som U23-rytter var han en af verdens bedste temporyttere, og hans 3. plads i BinckBank Tour for et par år siden var hans gennembrud på højeste niveau. Sidste år gjorde han yderligere fremskridt med blandt andet en 6. plads i Dauphiné, og han var tæt på at slå Tony Martin ved de tyske mesterskaber. Han skuffede i Algarve, hvor den småkuperede rute dog ikke var ideel. Distancen her er stadig til den korte side, men terrænet burde passe ham, og efter hans arbejde de seneste dage ligner han en mand i fremragende form.

Også Miles Scotson er en af feltets mest lovende temporyttere. Han havde det lidt svært i starten, men i BinckBank Tour viste han ved flere lejligheder, at han er meget kraftfuld på korte, flade enkeltstarter som denne. Fornemmelsen efter de australske løb er, at han i år har gjort betydelige fremskridt og er langt stærkere. Derfor skal han blive meget spændende at følge på denne etape.

Egentlig står der Matthias Brändle skrevet med fed ud over denne etape. Østrigeren har efter et svært 2016 i 2017 genfundet det niveau, der i 2015 gjorde ham til en af verdens allerbedste på korte, flade enkeltstarter. Han vandt blandt andet i Belgium Tour og Danmark Rundt, og denne rute burde være guf for ham. Desværre er han også temmelig ustabil, og han kørte en katastrofal enkeltstart i Algarve. Vi frygter, at formen ikke rækker til det topresultat, som evnerne berettiger til.

En meget spændende joker er Patrick Bevin. Newzealænderen chokerede sig selv, da han i 2016 i sin første WorldTour-enkeltstart blev nr. 3 på prologen i Paris-Nice. Siden har han ikke helt kunnet leve op til det resultat, men nu er han skiftet til BMC med det overordnede formål at satse på enkeltstarterne og gøre brug af deres ekspertise. Han har angiveligt arbejdet stenhård på enkeltstartscyklen i løbet af vinteren, og det gør ham til en meget interessant kandidat på en kort rute som denne.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Nikias Arndt er kendt som sprinter, men i de senere år er han pludselig også blevet en glimrende temporytter. Sidste år blev han hhv. nr. 7 og 11 på de to enkeltstarter i Touren, og det gør man kun, hvis man er meget stærk. Hans form i Australien var ganske god, og han burde med sine sprinteregenskaber være ganske begejstret for en flad, kort rute som denne. Det kunne meget vel blive til tre Sunweb-ryttere helt oppe i toppen af resultatlisten.

En af de interessante ryttere er Alexandre Geniez, der pludselig er blevet lidt af en specialist. Han har netop vundet prologen i Tour La Provence og blev i 2016 nr. 6 på sidste etape i Tirreno, der er en helt flad, kort enkeltstart for absolutte specialister. Det viser, at han nu selv må regnes som specialist i denne type tidskørsler, og efter en sæsonstart, der har givet tre sejre på fem løbsdage, er han i storform. Spørgsmålet er, om poweren helt rækker i dette felt.

Poweren har Stephen Cummings, men her synes det at knibe med formen. Briten kom her for at køre klassement, men blev sat i sidevinden på 2. etape. Han ligner ganske enkelt en rytter helt ude af form, og derfor er der ikke meget, der tyder på, at han kan blande sig helt fremme. Man skal dog passe på med ustabile Cummings, der på sine bedste dage elsker korte, flade enkeltstarter som denne.

Ion Izagirre har i flere år været en af feltets bedste temporyttere, men han er bedst på kuperede, tekniske ruter. På de helt flade enkeltstarter har han aldrig været blandt de allerbedste, og det er kun i Tour de Suisse i 2016, at han for alvor har kørt stærkt på en relativt flad enkeltstart. Sidste år fandt han endda slet ikke niveauet på tidskørslerne, og da han fortsat er på vej tilbage efter sit Tour-styrt, skal vi nok ikke have alt for store forventninger. Han bør dog stadig ende langt fremme.

Gode præstationer kan også forventes af Marcel Kittel, Daniele Bennati, Alex Frae, Alejandro Valverde, Julian Alaphilippe, Ramunas Navardauskas, Brent Bookwalter, Joey Rosskopf, Jack Bauer, Roger Kluge og William Clarke, men enten rækker formen ikke, eller også er ruten for let til, at de kan håbe på en sejr.

Feltet.dks vinderbud: Rohan Dennis

Øvrige vinderkandidater: Jos Van Emden, Tom Dumoulin

Outsidere: Jonathan Castroviejo, Wilco Kelderman, Alex Dowsett, Jasha Sütterlin

Jokers: Miles Scotson, Matthias Brändle, Patrick Bevin, Nikias Arndt, Alexandre Geniez, Stephen Cummings,

Ion Izagirre