Prøv vores nye app
Optakt: 3. etape af Tour of Guangxi
20. oktober 2017 17:30Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

Fernando Gaviria var knusende overlegen i den stigende spurt på 2. etape og cementerede dermed sin position som den feltets mest formstærke sprinter forud for løbets sidste to tredjedele, der byder på yderligere tre muligheder for den hurtige colombianer. Den første af disse kommer lørdag, hvor der venter en meget nem sprinteretape, og skulle det lykkes Quick-Step-stjernen at lave hattrick, kan han måske endda begyndt at drømme om en samlet sejr.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

På forhånd hersker der nogen usikkerhed om, hvor svære de to sidste etaper er, og derfor handler det for sprinterne om at slå til på løbets første tre etaper, da de ikke kan være sikre, om der vil dukke flere chancer op i løbets anden halvdel. Til gengæld kan de så glæde sig over, at også tredje etape burde være et sandt sprinterparadis, idet der lørdag venter et klassisk kinesisk rundstrækningsløb, der er som skabt til en stor massespurt.

 

I alt skal der tilbagelægges bare 125,4 km på en rundstrækning omkring fredagens målby Nanning, og undervejs skal der klatres bare 1328 højdemeter. De består af fire omgange på den 31,4 km lange runde, der er henlagt til området øst for byens centrum. Fra starten kører man langs floden mod sydøst ned til dagens eneste kategori 3-stigning, en ganske lille bakke, der byder på bare 13 højdemeter, har top efter 8,6 km og giver bjergpoint på 2. og 3. omgang. Herefter følger man floden videre mod øst, inden man sætter kursen mod nord og kører op over rutens sværeste bakke, der dog ikke er kategoriseret. Her når man frem til en lang, lige vej, som man følger mod vest i de sidste 8 kilometer. Målstregen er placeret næsten for enden, og det betyder, at der i de sidste 8 km ikke er ét eneste sving eller antydningen af terrænmæssige udfordringer. Der er indlagte spurter ved afslutningen på 1. og 3. omgang.

 

Nanning har aldrig tidligere været vært for et stort cykelløb.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

 


 


Annonce

 

Vejret

Rytterne har hidtil været begunstiget af fremragende vejr, og det vil formentlig vare ved endnu en dag, inden der ventes regnvejr til løbets kongeetape søndag. Lørdag vil være stort set skyfri og byde på temperaturer på hele 27 grader. Det vil være ganske blæsende med en jævn til frisk vind fra nord, hvilket giver sidevind på det meste af rundstrækningen, herunder på den usædvanligt lange og lige opløbsstrækning.

 

Analyse af 2. etape

Kan Fernando Gaviria vinde Tour of Guangxi? Forud for løbet figurerede det colombianske fænomen ikke på mange lister over for favoritter, men efter to dage med knusende sejre til Quick-Step-stjernen åbner muligheden sig langsomt. En fejl i løbsbogen betød nemlig, at alle rejste til Kina i den tro, at der på målstregen kun ville være hhv. 6, 3 og 1 sekund til de tre første over stregen, men ved ankomsten blev det afsløret, at man i stedet benytter det sædvanlige system med 10, 6 og 4 sekunder til de tre bedst placerede. Det betyder, at Gaviria nu med to sejre allerede har opbygget sig en buffer på 20 sekunder i forhold til alle løbets forhåndsfavoritter, og der er ingen grund til, at det ikke skulle kunne blive til endnu mere i de kommende dage.

 

Gaviria viste sig nemlig igen i dag at være i særklasse. Som vi beskrev i går, har det bestemt ikke været en let tid for colombianeren, der på intet tidspunkt i de forløbne uger har givet indtryk af, at det var lykkedes ham at komme i topform efter sin lange skadespause, men nu ser det ud til, at han nærmer sig sit højeste niveau. Det stigende opløb i dagens finale betød nemlig, at det var en dag, hvor det krævede et vist formniveau at være med fremme, og man kunne ikke som på den foregående etape med lidt held og god positionering sikre sig et topresultat.

 

Og netop det forhold, at finalen var så hård, vidner om Gavirias gode ben. Colombianeren var i særklasse den stærkeste, og selvom den ubetinget var en fremragende finale for den klatrestærke sprinter, vidner det alligevel om stor styrke, at han kunne sejre med en sådan autoritet. Igen viste han sine fremragende positioneringsevner, gjorde god brug af Maximilano Richeze og gjorde til sidste forskellen med en skræmmende spurt.

 

Og det er netop den styrke, der må give ham ideer i klassementet. Det kan bestemt ikke udelukkes, at Gaviria kan sejre på også 3. 5. og 6. etape, og det vil pludselig give ham et forspring på 50 sekunder ned til løbets klatrere. Selvom stigningen på 4. etape bør være for svær, er der trods alt grænser for, hvor meget tid han vil tabe på en kun 3,3 km lang opkørsel, der aldrig blive rigtigt stejl, og selvom vinderen naturligvis får 10 bonussekunder, kan han altså tillade sig at smide helt op til 40 sekunder - hvis han altså kan vinde de øvrige etaper. Må han nøjes med et par sekundære placeringer undervejs, bliver hans buffer mindre, men uanset hvad kan det ikke længere udelukkes, at Gaviria kan sikre sig karrierens første etapeløbssejr - og så endda på WorldTour-niveau.

 

Chancerne bliver ikke mindre af, at hans formodet værste sprinterrival, Caleb Ewan, tydeligvis ikke er på toppen. Orica-Scott valgte nemlig i dag helt bevidst at køre for Magnus Cort, og det er en klar indikation på, at ikke alt er, som det skal være for det australske sprinterfænomen. Ganske vist var det stigende opløb godt for Cort, men det var bestemt heller ikke dårligt for Ewan, der som bekendt tog en Vuelta-etapesejr i en langt sværere finale. Når han allerede på forhånd, kaster håndklædet i ringen, er det derfor et signal om, at Ewan ikke har følt sig godt kørende i løbets indledning. Hvis Gavirias ærkerival ikke er på toppen, er Gavirias chancer kraftigt forøget.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Dermed er det nu Dylan Groenewegen, der fremstår som den største trussel for colombianeren, men heller ikke han fik det til at fungere i dag. Et pludseligt svaj med få hundrede meter til mål betød nemlig, at hollænderen måtte bremse for at undvige en kollision, og dermed var drømmene om sejr med et knust. Forud for det var imidlertid gået et ganske fint LottoNL-forarbejde, og Groenewegen selv er også begejstret for at have haft gode ben. Dermed er der udsigt til, at det er vinderen i Paris sidste sommer, der skal forsøge at gøre Gaviria rangen stridig, i hvert fald på morgendagens helt flade etape.

 

Den stigende spurt bød generelt på flere overraskelser, som man kun ser på en tid af året, hvor de store navne ikke er i topform. Selvfølgelig var det ikke verdens sværeste finale - det steg trods alt kun med 2,8% over en kilometer - men det må alligevel regnes for en overraskelse, at Gaviria tre værste rivaler var Max Walscheid, Wouter Wippert og Matteo Pelucchi. Alle tre er de nemlig at regne som nogle af feltets tungeste sprintere, der som regel ikke har de store chancer, når spurten er henlagt til en bakke. På denne tid af året handler det hele imidlertid om motivation og form, og det har de tilsyneladende alle tre. Derfor var de i stand til at slå typer som Cort og Sonny Colbrelli, der ellers begge er skræddersyet til en afslutning som denne.

 

Det er bestemt ikke overraskende, at netop de tre viser god form. Alle har de nemlig haft en relativt let løbskalender som følge af forskellige problemer. Walscheid var syg og skadet igennem det meste af foråret, Wippert har været frustreret over, at Cannondale stort set ikke har brugt ham, og Pelucchi har været på sidelinjen det meste af året med en serie af skader. Alle har de dog i de forløbne uger vist, at de har fundet benene mod slutningen af året, og vi kan derfor have store forventninger til dem lørdag, hvor der venter en nærmest perfekt etape for sprintertrioen.

 

Specielt må man fremhæve Pelucchi. Det har været smertefuldt at se, hvordan en lovende sprinter, der i Polen Rundt flere gange satte adskillige topsprintere til vægs på allerhøjeste niveau, så ud til at være på vej mod et tidligt karrierestop.  Efter den lovende femteplads i Münster viste han med den imponerende præstation i den meget hårde finale på sidste etape i Tyrkiet, at han har forrygende ben i øjeblikket og er mere holdbar end tidligere. Det bekræftede han igen i dag, og dermed kan der være håb om, at han er på vej tilbage mod fordums styrke. Lykkes det, har Bora-hansgrohe pludselig et luksusproblem med hele tre topsprintere i Sagan, Bennett og Pelucchi - og samtidig vil man som tysk hold også gerne give muligheder til talentet Pascal Ackermann.

Annonce

 

Lovende var det også at se, at Walscheid kunne blande sig fremme på så hård en etape. Allerede i Danmark Rundt klatrede han bedre end tidligere, og han er langsomt ved at overvinde sit ry som en helt tung sprinter, der falder fra på selv den mindste motorvejsbro. De seneste dages resultater understreger igen, at manden, der som helt ung slog Kittel i en spurt ved de tyske mesterskaber sidste år, har et ganske stort potentiale og sammen med Phil Bauhaus udgør en meget lovende sprinterduo på Sunweb.

 

Endelig fortjener også Giacomo Nizzolo igen en kommentar. Efter knæskaden og de voldsomme overtræningssymptomer var der nærmest ingen forventninger til italieneren forud for hans første løb siden starten af juni, og derfor kommer det som en stor overraskelse, at han allerede nu kan spurte sig til en 10. plads i en finale, hvor man skal have nogen form for at være med fremme. Resultaterne begejstrer den italienske mester, der er positivt overrasket over de ganske stærke præstationer, og han vil utvivlsomt tage en god portion selvtillid med ind til den vinterpause, der skal sætte ham op til en relancering af karrieren næste år.

 

Ud over at Gaviria nu pludselig fremstår som en mulig samlet vinder af løbet, skete der ikke meget i klassementskampen. Det var dog bemærkelsesværdigt, at flere af favoritterne forsøgte at angribe i løbets hektiske indledning, og at Wilco Kelderman, Jack Haig og Nicolas Roche udnyttede det til at opsamle lidt bonussekunder. Der er en stigende erkendelse af, at dette løb næppe bliver voldsomt hårdt, og at topplaceringerne bliver afgjort med de helt små marginaler. Derfor er hvert et sekund vigtigt, og vi vil derfor i de kommende dage formentlig se en fortsat kamp i de indlagte spurter.

 

Favoritterne

Forud for løbet var der lagt op til, at de første tre etaper burde være stensikre muligheder for sprinterne, og hidtil har den profeti holdt stik. Det er svært at se, at det skulle ændre sig lørdag, hvor der venter den måske allerletteste etape i hele løbet. Det er nærmest en joke, at der er bjergpoint på den helt lille bakke først på rundstrækningen, og bakken senere på ruten vil heller ikke volde vanskeligheder. Distancen er kort, og opløbsstrækningen er et særsyn i international cykelsport. De sidste 8 km består af en lang, lige, flad vej, og man må således i sandhed sige, at der er tale om et paradis for de helt rene sprintere, der alle vil være friske til slut og klar til at slås om sejren i en dyst på den højeste topfart.

 

Den eneste trussel er naturligvis vinden, der lørdag bliver ganske kraftig. Etapen finder imidlertid sted i Nanning, der er en ”lille” kinesisk by med beskedne 7 millioner indbyggere, og derfor foregår hele etapen i byzone. Selvom der derfor vil være sidevind på det meste af etapen, vil det næppe spille nogen rolle overhovedet, og de lange, lige, brede veje vil samtidig bidrage til at reducere stressniveauet.

Annonce

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Derfor kan vi se frem til en helt klassisk sprinteretape, men formentlig vil der igen være nogen kamp om at ramme udbruddet. Som sagt breder der sig en erkendelse af, at bonussekunder bliver afgørende, og derfor vil nok igen se klassementsrytterne være aktive fra start. Derfor kan specielt den første spurt efter 30 km måske komme i spil som en mulighed for løbets favoritter. I sidste ende vil de mange angreb dog give anledning til, at der etableres et lille, ufarligt udbrud, der kan slås om bjergpoint og bonussekunder undervejs. Bagude vil Quick-Step med hjælp fra LottoNL-Jumbo, Cannondale og måske Sunweb og Orica-Scott sikre, at de bliver kørt ind i tide, og at det hele skal afgøres i endnu en massespurt.

 

Selve spurten er som sagt ganske unik, idet de sidste 8 km består af en lang, helt lige og helt flad vej uden sving eller terrænmæssige udfordringer. Det er naturligvis guf for de rene sprintere, der alle vil være helt friske efter så kort og let en etape. Som vi så på 1. etape, betyder det imidlertid kaos og mangel på organisation, og at det er svært at holde et tog samlet. Derfor er det en finale, der ikke er dårlig for folk, der kan manøvrere på egen hånd og finde vej igennem kaos.

 

Netop den evne har Fernando Gaviria, og derfor er det nærliggende igen at pege på det colombianske fænomen som manden, der skal slås. Hidtil har Quick-Step gjort et fremragende arbejde for kaptajnen, og specielt Maximilano Richeze har understreget, hvorfor han er at regne som en af verdens førende lead-out men. Gaviria selv har også uden problemer fundet vej gennem trængslen, og i selve spurterne har han været ganske suveræn. På papiret er det kun Ewan og Groenewegen, der har samme topfart, men som omtalt ovenfor er australieren ikke i topform, og hollænderen har ikke samme støtte som sin colombianske rival. Der er ingen garanti for, at Gaviria vil være hurtigere end de to i en direkte duel, men han er formodentlig den bedste til at manøvrere i den kaotiske finale. Derfor sætter vi penge på et colombiansk hattrick.

 

Som skrevet i analysen er det nu Dylan Groenewegen, der fremstår som Gavirias værste rival. Som sagt måtte hollænderen bremse for at undvige et styrt i dag, og derfor fik vi ikke mulighed for at se ham i den relativt hårde spurt på den første af de to afslutninger i Nanning. Det har imidlertid været lovende at se, at LottoNL-Jumbo faktisk har kørt nogle ganske fine lead-outs, selvom deres tog på papiret ikke er helt så skarpt som Quick-Steps og Orica-Scotts. Groenewegen fik på første etape understreget, at han har farten til at true Gaviria, og han melder om gode ben. Han er god til at positionere sig, og denne finale er derfor ikke dårlig for det hollandske stortalent.

 

Som omtalt ovenfor indikerer beslutningen om, at Caleb Ewan i dag skulle køre for Magnus Cort, at den lille australier ikke føler sig på toppen. I morgen er der imidlertid tale om en helt ren sprinteretape, og derfor er det hævet over enhver tvivl, at Ewan igen er manden, der skal satses på. Hvis han ikke er i form, kan dette meget vel være hans sidste chance i hele løbet, og han vil derfor være topmotiveret. På papiret er han måske den rytter i feltet, der er allerbedst i disse korte, helt flade rundstrækningsløb, hvilket han viste i starten af året i de arabiske løb, og når det handler om ren topfart, er han formentlig feltets nummer 1. Samtidig er hans tog i hvert fald på papiret i særklasse det bedste, og kan han holde sig til holdkammeraterne i den hektiske finale - noget, der ikke er hans styrke - kan Ewan sagtens vinde, selvom han ikke er i topform.

Annonce

 

Som omtalt ovenfor viste Matteo Pelucchi med dagens overraskende gode spurt, at han er tilbage på toppen, og det gør ham til en mulig vinder på 3. etape. Den korte, flade etape passer ham nemlig som fod i hose, og kan han vitterligt genfinde fordums styrke, har han topfarten til at udfordre de bedste på en helt ren sprinteretape som denne. Det har han vist i Polen Rundt tidligere, og det vil han kunne gøre igen her. I går tabte han Pascal Ackermanns hjul i finalen, men kan han holde sig til sit tog, har han en mulighed for at gøre det færdigt.

 

Som sagt har vi også kun roser til overs for Max Walscheid, der fortsætter med at vise, at han er en fremtidig topsprinter. At han kan sidde med fremme i en stigende spurt i dag, vidner om topform, og dermed er han en oplagt kandidat på en helt flad etape, der passer ham som helt perfekt. Samtidig har Sunweb et ganske godt lead-out, der igen i dag fik afleveret tyskeren helt perfekt. I dag blev han nummer 2, og i en flad spurt har han en langt bedre chance.

 

Efter at være gledet i baggrunden er Wouter Wippert måske på vej tilbage. I hvert fald har han siden det hollandske mesterskab igen givet positive signaler, og i dette løb har han været bedre end længe. Specielt var det imponerende, at den tunge hollænder kunne være fremme i dagens hårde finale, og det må give ham ideer forud for en helt flad etape, der passer ham perfekt. Normalt er han dårlig til at positionere sig, men det er gået så fint hidtil, at der er grund til optimisme.

 

Det er til gengæld ikke i Sky-lejren, hvor det hidtil ikke har fungeret for Danny Van Poppel. Det er lidt svært at gennemskue, om de manglende resultater skyldes dårlige ben eller kiksede lead-outs, men hidtil har der ikke været meget at råbe hurra for. Det er dog for tidligt at afskrive hollænderen, der på papiret er en af de allerhurtigste i dette felt og i hvert fald i teorien har et godt tog. Selvom han er bedst i hårdere løb, bør han stadig være en af de hurtigste.

 

Læs også
Skjelmose med stærk udmelding inden monument

 

Det er lovende, at Andrea Guardini kan sidde med fremme i en hård finale som den i dag. Holdbarhed har nemlig aldrig været italienerens spidskompetence, og han må derfor være i temmelig god form. Tidligere i sin karriere gjorde han netop korte, flade etaper i Asien til sidst speciale, og selvom han helt åbenlyst ikke er så hurtig som tidligere, ser det ud til, at han igen har styrken til at være med fremme.

Annonce

 

Endelig vil vi pege på Sonny Colbrelli og Niccolo Bonifazio. Hidtil har Bahrain kørt for Colbrelli, men han har skuffet hidtil og synes ikke at have bevaret den gode form fra de italienske løb. Det burde være på tide at give chancen til Bonifazio, der i en flad spurt som denne normalt er den hurtigste af de to, også selvom han i år ikke har spurtet godt. Colbrelli kan heller ikke helt afskrives. Det er trods alt ikke mange uger siden, han to gange slog Elia Viviani i en spurt, og lykkes det ham endelig at positionere sig, har han måske en chance for at blande sig i kampen om podiet - også selvom etapen er for let for ham.

 

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Caleb Ewan

Outsidere: Matteo Pelucchi, Max Walscheid, Wouter Wippert

Jokers: Danny Van Poppel, Andrea Guardini, Sonny Colbrelli, Niccolo Bonifazio

INFO
Optakter
Nyheder
Tour of Guangxi
Nyheder Profil Resultater
DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Fredag den 19. april 2024

Landevej
Følg søndagens store monument i Liege samt sprinterbraget i Tyrkiet
Landevej
Lotto Dstny-rytter tilbage på cyklen for første gang efter lårbensbrud
Landevej
Søren Kragh udtaget til Liège-Bastogne-Liège
Landevej
Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare
Landevej
Formand for DCU trækker sig
Landevej
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet
Landevej
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse
Cross
UCI annoncerer store ændringer i cyklecross-kalenderen
Landevej
Overvældet Lopez: Vigtigste sejr i mit liv
Udstyr og test
Test: Specialized S-Works Evade 3
Landevej
Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb
Landevej
Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double
Landevej
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps
Landevej
Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med
Landevej
Tour-chefen håber på Vingegaard - men helbredet er det vigtigste
Landevej
Skjelmose med stærk udmelding inden monument
Landevej
Bora mangler stjerne i Liege-Bastogne-Liege
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Landevej
Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt
Landevej
WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument
Landevej
Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb

Annonce

Landevej
Journalist med godt nyt om Quintana

Torsdag den 18. april 2024

Landevej
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr
Landevej
Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom

Annonce

Landevej
López modstod de mange angreb: I morgen bliver det bananas
Landevej
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége
Landevej
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Annonce

Landevej
EF-rytter lykkelig efter comeback på kongeetapen
Landevej
Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet
Landevej
Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege
Udstyr og test
Bosch lancerer batteri til elcykler - med fire store nyheder
Landevej
Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime
Landevej
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps
Landevej
Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr
Landevej
Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads
Landevej
Bora nærmer sig Visma-profil
Landevej
Stjerner hylder danskere og nordmænd
Landevej
Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

Onsdag den 17. april 2024

Landevej
Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op
Landevej
Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne
Landevej
Stjerne spurter sig til første sejr i næsten fem år - Tour-vinderen må nøjes
Landevej
Sejrede efter vanvidsvejr i Vallonien: Jeg kan ikke tro, at jeg har vundet Fleche
Landevej
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok
Landevej
Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt
Landevej
Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker
Landevej
Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag
Landevej
Dansk U23-landshold har holdet klar til stort løb
Landevej
Spanier gør vildt kup på voldsom regnvejrsetape
Landevej
Tidligere vinder ser stolt tilbage på sejr
Landevej
UAE-stjerne regner med sit hold
Landevej
Optimistisk Pidcock: I år er jeg et helt andet sted
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Fleche Wallonne
Landevej
Skjelmose går efter sejren i stor klassiker
Landevej
Træt Matthews: Benene er gode, men jeg er ved at være ved enden
Landevej
Rørt Bora-rytter pointerer: Specielt at køre på hjemmebane
Landevej
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic
Landevej
Oversigt: Dagens 11 danskere ved Fléche Wallonne

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone
Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson
Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
VIS FLERE

Annonce