Optakt: 2. etape af Tour of California
14. maj 2018 16:25 af Emil AxelgaardFoto: Team Sky

Fernando Gaviria kom med sin første sejr siden februar tilbage på sporet og fik tanket stor selvtillid for for sin Tour-debut ved at besejre de fleste af sine værste sprinterrivaler. Nu må han imidlertid træde I baggrunden, når det allerede mandag gælder løbets kongeetape, men her kan den colombianske fest meget vel fortsætte, hvis Egan Bernal kan leve op til sin status som favorit på den stejle Gibraltar Road, der vender tilbage efter et års fravær.

Ruten

En af grundene til, at man flyttede løbet fra februar til maj, var drømmen om at sende feltet ind i de høje bjerge. Siden kalenderskiftet har man haft tradition for altid at have en stor bjergetape på programmet, oftest på Mount Baldy, der er blevet løbets mest ikoniske stigning. I 2016 sluttede man imidlertid for første gang på den måske endnu sværere Gibraltar Road, og den voldsomme stigning vender i år tilbage efter bare ét års fravær. I år er den atter mål for løbets kongeetape, der komme usædvanligt tidligt allerede på andendagen, hvor det allervigtigste slag i kampen om den samlede sejr skal slås.

 

I alt skal der tilbagelægges beskedne 155 km fra Ventura til toppen af Gibraltar Road. Starten går ved stillehavskysten, hvor man efter en lille runde i startbyen følger den flade kystvej mod sydøst. Herefter kører man igennem fladt terræn mod øst og nordøst, inden det går mod nord op over kategori 3-stigningen Balcom Canyon Road (1,6 km, 4,7%), der har top efter 50 km. Herfra går det mod nord og vest frem til den første spurt efter 64,5 k og videre mod nordvest og vest op mod bjergene. Her bliver terrænet mere kuperet, når man kører mod vest op over kategori 3-stigningen Ojai Road (3,9 km, 4%), der har top efter 79. Et let faldende stykke fører videre mod vest, inden det gælder kategori 3-stigningen Casitas Pass Road (2,9 km, 5,7%), hvis top rundes efter 108,5 km.

 

Terrænet bliver nu atter lettere, når man via en nedkørsel kører tilbage til kysten, hvorefter den let kuperede kystvej følges mod vest. Undervejs venter den sidste spurt efter 123 km samt kategori 3-stigningen Valley Road (1,1 km, 8,1%), hvis top runder efter 131,5 km. Alt sammen er det imidlertid bare opvarmning til den store finale. Den indledes, når man drejer mod nord ind på HC-bjerget Gibraltar Road. Der er tale om en 12 km lang stigning, der stiger med hele 8% i snit, og det fortsætter man stige relativt jævnt og stejlt hele vejen fra bund til top.

 

Etapen byder på i alt 2485 højdemeter.

 

Gibraltar Road gjorde debut i 2016. Her lagde Julian Alaphilippe grundstenen til den samlede sejr ved med et stort angreb til sidst at sejre med 15 sekunder ned til Peter Stetina og 25 sekunder ned George Bennett.

 

 

 

 

 

Vejret

Heller ikke mandag kunne feltet ønske sig bedre betingelser. Mandag bliver en flot solskinsdag med en temperatur på behagelige 18 grader. Der vil være en jævn vind fra sydvest, hvilket giver sidemedvind først på etapen og siden sidemodvind på det lange stykke frem mod stigningen. Her vil der være sidemedvind hele vejen op til toppen.

 

Favoritterne

Et fabelagtigt lead-out og en veltimet spurt gav Fernando Gaviria sin bedst mulige debut i USA efter sin lange skadespause og sikrede ham samtidig en vigtig dosis selvtillid forud for sin første Tour-deltagelse ved at slå i hvert fald fem af sine værste konkurrenter i Frankrig i en direkte duel. Caleb Ewan var måske på de sidste meter en anelse hurtigere end sin rival, men ikke nok til at true manden, der også flere gange snød ham i sidste års Giro, efter en spurt, hvor man kan undre sig over, at hans stærke Mitchelton-tog stillede sig tilfreds med at aflevere ”the pocket rocket” bag Gaviria i stedet for i højere grad at lukrere på den kollektive styrke.

 

Spurten endte til gengæld som endnu en frustrerende oplevelse for Marcel Kittel, der endnu engang betalte prisen for et svagt mandskab, der betød, at han atter endte alt for langt tilbage. Konsekvensen af Marco Hallers grimme styrt, der betyder, at han ikke kommer med til Touren, bliver mere og mere synlig, men heldigvis gemmer der sig noget muskelkraft andetsteds på Katusha-mandskab, som kan hentes ind og dermed styrke holdet inden Touren. Lovende ser det imidlertid ikke ud, og den frygt man havde på Kittels vegne inden sæsonstarten er kun blevet bekræftet. I det hele taget var det en kedelig dag for tyskerne, der også fik Max Walscheid lukket inde, hvilket var en skam for de mange cykelfans, der havde set frem til at se sprintertalentet måle sin topfart mod de allerstørste i en helt ren spurt som denne.

 

De hurtige folk må vente til torsdag inden revanchematchen, og i stedet står der nu klassementskamp på menuen de kommende tre dage. Allerede mandag gælder det det allervigtigste slag på løbets kongeetape, hvor man altså vender tilbage til Gibraltar Road, der vil være scene om et brag af en bjergafslutning og den bedste chance for klatrerne til at vinde tid inden enkeltstarten.

 

Gibraltar Road er et rigtigt bjerg og en af de sværeste stigninger i Californien. I 2016 så vi, at den kunne gøre ganske store forskelle. Det vil den helt sikkert også gøre igen denne gang, hvor der endda vil være medvind på stigningen, hvilket vil gøre det endnu lettere for det lette kavaleri at sætte sig igennem.

 

Etapen vil næppe få et voldsomt dramatisk forløb. Der vil sikkert være lidt større kamp om at komme i udbrud, men de fleste ved, at der er langt bedre muligheder tirsdag. Derfor vil en lille gruppe hurtigt køre, inde Quick-Step vil tage kontrol. De vil formentlig hurtigt få selskab af Sky, der vil skulle løfte hovedansvaret for jagten. Mitchelton-Scott og Bora kan også tænkes at give en hånd med undervejs og måske endda også EF.

 

Der vil generelt være sidemodvind langs kysten, og der vil derfor ikke være den store nervøsitet. Vi kan derfor se frem til en stille dag, inden det hele gør løs på den afsluttende stigning. Her vil vi formentlig se Sky med Tao Geoghegan Hart, Sebastian Henao og Pavel Sivakov sætte et hårdt tempo, måske med hjælp fra Pawel Poljanski og Peter Sagan, inden det til slut vil blive en kamp mellem favoritterne.

 

Her er én ting klart: Egan Bernal må være etapens helt store favorit. Det colombianske vidunderbarn har overgået selv de største forventninger til hans WorldTour-debut og vist, at han allerede nu er at regne som en af verdens allerbedste klatrere. Alle vidste, at han var sportens måske mest lovende klatrer, men at han allerede nu skulle kunne blande sig med de største, var alligevel uventet. I Catalonien var det kun en sublimt kørende Alejandro Valverde, der var bedre, og de to viste både på 4. og 7. etape, at de var alle andre overlegne på stigningerne.

 

Selvom han brækkede skulderen i et styrt på sidste etape, chokerede han endnu engang ved allerede at være i form i Romandiet, hvor han tog karrierens første WorldTour-sejr med en suveræn præstation på bjergenkeltstarten. På kongeetapen var han ganske vist ude af stand til at knække Primoz Roglic, men de to var klart de stærkeste. Derfor ved vi, at Bernal er i fremragende form, og han bliver næsten umulig at slå på en stigning som denne. Modsat hans på papiret værste rivaler Rafal Majka og Adam Yates, der begge satser på Touren, har Bernal dette som et af sæsonens mål. Derfor har han et formmæssigt overskud, der bør gøre ham i stand til at vinde.

 

Løbets helt store joker er Adam Yates. Briten var i foråret, særligt i Tirreno-Adriatico, på et helt nyt niveau og vandt da også i suveræn stil en puncheuretape i det italienske løb. Han stod foran store resultater, men styrtede desværre slemt i Catalonien. Dette er derfor hans comebackløb efter en lang pause, og Mitchelton lægger derfor heller ikke et stort pres på ham. Han har imidlertid selv meldt om gode ben, og har han vitterligt allerede fundet formen, bliver han farlig. Den relativt eksplosive indsats på Gibraltar Road passer ham ganske glimrende, og han udstråler en selvtillid, der tyder på, at han er klar til at gå efter sejren. Han er samtidig den eneste, der har en chance for at slå hurtige Bernal i en spurt på toppen.

 

Sidste år var Rafal Majka meget tæt på at vinde løbet og var stærkeste mand i bjergene. En skidt enkeltstart kostede ham imidlertid alle muligheder, og han endte på en samlet tredjeplads. I år er han også på papiret en af de allerbedste klatrere i dette løb, og efter en yderst lovende sæsonstart, hvor han kørte stærkt i Abu Dhabi og Tirreno-Adriatico, har han vist gode takter. Han skuffede ganske vist stort i Ardennerne, og det skaber lidt usikkerhed om formen, men han burde være klar til at gå efter et resultat. Han har nemlig givet udtryk for i år ikke at ville satse alt på Touren i tilfælde af, at han igen rammes af uheld, og han vil have flere resultater i første del af sæsonen. Den stejle stigning burde passe ham, og også han har et fint punch på en kort stigning,

 

Daniel Martinez fik sit helt store gennembrud sidste efterår, hvor han kørte fremragende i de italienske klassikere. Siden skiftet til EF er han kun blevet endnu bedre og var meget imponerende i Catalonien, hvor han var en af de allerbedste. Et overfald under træningen har sat ham lidt tilbage, men han var overraskende god i Romandiet, hvor han blev nr. 14 på bjergenkeltstarten, og nu burde han være endnu bedre. Han ser løbet som en stor chance for at jagte et topresultat, og på baggrund af hans resultater i det seneste års tid burde han være en af de allerbedste klatrere på en stigning som denne.

 

Peter Stetina har altid dette løb som et stort mål og har ofte været med helt i front. For to år siden blev han da også nr. 2 på Gibraltar Road, men alt for ofte har han fået klø på enkeltstarten. Der er ingen tvivl om, at han er topmotiveret til at gå efter noget stort efter nederlaget til Alaphilippe på samme etape for 24 måneder seiden Sidste år viste han også sin klasse, da han var klart stærkeste mand på stigningerne i Colorado Classic, og han synes altid at finde formen til de amerikanske løb. Det vil formentlig også være tilfældet i år, hvor han ellers ikke har vist meget i Europa.

 

Ian Boswell var hos Sky en uopslidelig hjælper, der dog fik chancen i netop dette løb. Sidste år viste han klassen i bjergene, men tabte for meget tid på enkeltstarten til at blande sig i kampen om podiet. Nu håber han på at gøre det endnu bedre i Katusha-trøjen og har udset sig løbet som et stort mål, inden Zakarin skal hjælpes i Touren. Han har til sin egen frustration ikke vist meget indtil nu, men man må formode, at han har fundet formen til hjemmebaneløbet. Har han samme ben som sidste år, vil han være blandt de bedste i bjergene, og han vil være begejstret for en stejl stigning som denne.

 

UAE er her primært for at køre for Alexander Kristoff, men har i Kristijan Durasek en farlig joker. Den altid så uforudsigelige kroat finder af og til formen, og det synes han at have gjort nu. I hvert fald kørte han fremragende i Romandiet, hvor han leverede en sublim bjergenkeltstart og var blandt de stærkeste på kongeetapen. Når han finder de ben, er han en glimrende klatrer, hvilket etapesejre i Tour de Suisse, Tour of Croatia og Tour of Turkey vidner om. Derfor kunne meget tyde på, at han vil være helt fremme på de svære etaper, særligt på denne etape, der virkelig passer en klatrer som ham.

 

I 2013 vandt Tejay van Garderen løbet på et tidspunkt, hvor han stadig var et lovende etapeløbstalent. Siden da er amerikaneren nærmest faldet helt sammen og har i de senere år været en skygge af sig selv. Helt dårligt er det dog ikke gået, idet han trods alt vandt en bjergetape i Giroen og kørte top 10 i Vueltaen sidste år. Var han ikke styrtet i Spanien, kunne det endda være blevet endnu bedre. Til gengæld har der ikke været med at glæde sig over i år, selvom han lagde lovende ud i Algarve, og efter et styrt i Paris-Nice har han ledt efter formen. Senest skuffede han i Romandiet, og det er derfor svært at være alt for optimistisk. Han har dog vist, at niveauet stadig er der - det vidner Vueltaen, Algarve og sidste års Tour de Romandie om - men det kræver, at han har fundet det. Løbet her er et pludselig opstået mål efter de mange uheld, så han burde være velforberedt. Formentlig vil han dog være tilfreds med at begrænse tabet her og siden slå til på enkeltstarten.

 

For et par år siden var Lachlan Morton fremragende i alle de amerikanske løb og vandt blandt andet Tour of Utah samlet. Det sikrede ham en kontrakt med Dimension Data, men her har han haft det svært. Faktisk var det kun i Californien, at han sidste år var på et fornuftigt niveau, men her var han til gengæld også blandt de bedste klatrere - selvom han havde en dårlig dag på kongeetapen. Siden da har han stort set intet vist, men kender vi ham ret, finder han benene til dette løb. Han har da også udtrykt stor optimisme inden løbet, men er altid lidt af et wildcard.

 

For to år siden fik unge Neilson Powless et stort gennembrud i dette løb, og havde det ikke været for et dumt uheld på sidste etape, var han utvivlsomt endt i top 5. Også i de store U23-løb har han vist sit kolossale potentiale, ligesom han sidste år blev nr. 4 i Tour of Utah. Nu er han kommet til LottoNL, hvor han primært har ageret hjælper, men dog viste evnerne med en 9. plads i Coppi e Bartali. Dette er hans store chance som kaptajn i et WorldTour-løb, og han må formodes at være fremragende forberedt, selvom han ikke har kørt løb siden Baskerlandet. Han har vist, at han er en glimrende klatrer, men hans helt store våben er hans fremragende enkeltstart, og derfor vil han formentlig være tilfreds med defensiv kørsel på denne etape.

 

Stortalentet Matteo Fabbro hører til blandet feltets mest lovende klatrere og viste med en 19. plads på bjergenkelstarten i Romandiet glimt af sit potentiale. Her er niveauet knap så højt, og som det ofte er tilfældet for unge ryttere, har han det formentlig som et ganske stort mål. Også han får klø på enkeltstarten, men på denne etape er han talentfuld nok til at levere en overraskelse.

 

Et af løbets helt store spørgsmålstegn er Laurens De Plus, der jo regnes som den næste store belgiske klatrer. Desværre styrtede han som bekendt slemt i februar og har først gjort comeback for nylig i Frankfurt. Her overraskede han imidlertid alt og alle ved at være blandt de bedste på stigningerne. Det er tvivlsomt, om formen allerede nu rækker til at være med helt fremme i et så bjergrigt løb, men den talentfulde belgier kan måske overraske igen.

 

BMC stiller med et stærkt hold med to kaptajner. Udover van Garderen vil de kunne satse på Brent Bookwalter, der altid er blandt de bedste i de amerikanske løb. Amerikaneren er de senere år blevet hhv. nr. 3 og 4, men vi har også set, at han fortsat mangler lidt for at følge de allerbedste i bjergene. Han viste ikke storform i Yorkshire, men har timet alt efter dette løb. Som van Garderen vil også han dog nok køre defensivt.

 

Sidste år var Sepp Kuss blandt de allerbedste på alle de hårde etaper i de amerikanske løb, hvor han gav prøver på klatrepotentialet. Desværre har han efter skiftet til LottoNL haft det meget svært, og han har været en skygge af sig selv overalt. Meget ofte ser man imidlertid, at de nordamerikanske ryttere alligevel finder benene, når de krydser Atlanten, og man kan håbe, at det samme sker for Kuss.

 

Mathias Frank havde store ambitioner i Romandiet, hvor han imidlertid faldt igennem. Schweizeren er slet ikke ved fordums styrke, men viste dog i Schweiz Rundt sidste år, at hans niveau stadig er fornuftigt. Da Romandiet var et mål, burde formen dog ikke være ringe, og han må være opsat på at gribe en sjælden chance for at køre for sig selv.

 

Efter sit rædselsfulde 2017 har der været små tegn på, at Lawson Craddock er på vej tilbage. Han viste de første lovende takter i Coppi e Bartali, hvor et styrt dog satte ham tilbage, men det var top 10-placeringen efter en dag i udbrud i Amstel, der for alvor gav håb. Nu er han klar til at jagte et resultat på hjemmebanen, hvor han tidligere har været på podiet. Desværre frygter vi, at han endnu ikke klatrer godt nok til at begå sig helt fremme på så svær en stigning.

 

Sky kører helt sikkert for Bernal, men har i Pavel Sivakov en glimrende plan B. Det russiske supertalent er yngre end Bernal og er derfor endnu ikke på samme niveau, men potentialet er kolossalt. Sidste år vandt han trods sin unge alder tre af de fire store U23-etapeløb, men har i år desværre været sat tilbage af en knæskade. Samtidig har de store WorldTour-løb været en anelse for svære for den unge russer, men han burde efterhånden have fundet formen og have langt bedre chancer i det mindre stressende løb i Californien. Frygten er naturligvis første og fremmest, at han ender med at skulle ofre sig, der har brug for et hårdt tempo fra bunden.

 

Også Floris De Tier, Antwan Tolhoek, Jhonatan Narvaez, Scott Davies, Rob Britton, Brandon McNulty, Cyril Gautier, Nicola Conci, Ruben Guerriro, Jai Hindley, Edward Ravasi, Taylor Eisenhart, Gavin Mannion og Serghei Tvetcov vil jagte et resultat på etapen, men vil næppe kunne være med helt fremme.

 

Feltet.dks vinderbud: Egan Bernal

Øvrige vinderkandidater: Adam Yates, Rafal Majka

Outsidere: Daniel Martinez, Peter Stetina, Ian Boswell, Kristijan Durasek, Tejay van Garderen

Jokers: Lachlan Morton, Neilson Powless, Matteo Fabbro, Laurens De Plus, Brent Bookwalter, Sepp Kuss, Mathias Frank, Lawson Craddock, Pavel Sivakov

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Julian Alaphilippes sejr fra 2016.

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

LØRDAG

GÅ TIL WWW.FELTET.DK

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 51558966

info@feltet.dk