Ruten

Selvom Tour La Provence også i de to første udgaver har været igennem ganske kuperet terræn har man aldrig tidligere haft en bjergafslutning på programmet. Det laves der imidlertid om på i år, hvor arrangørerne har designet en historisk hård kongeetape som menu for lørdagen. Her sluttes der nemlig i buen Gemenos på toppen af Col de l’Espigoulier, en af de mest kendte stigninger i regionen, og selvom der ikke er tale om verdens stejleste stigning, vil den være tilstrækkelig hård til, at vi vil se større forskelle end tidligere, og til, at klatrerne har bedre kort på hånden en tidligere.

Etapen byder på beskedne 144,5 km, der fører feltet fra La Ciotat ved Middelhavskysten og til den nærliggende by Gemenos, der ligger i det bjergrige område umiddelbart nord for havet. Starten er ganske brutal, idet man med det samme begiver sig mod nordøst op over kategori 3-stigningen Col de Ceyreste (5,3 km, 6,3%), en ganske svær stigning, hvis tredje kilometer stiger med hele 9,3% i gennemsnit, inden den flader ud mod toppen. Den rundes efter 7 km, og herfra fortsættes mod nordøst gennem stort set helt fladt terræn. Efter at have nået det østligste punkt køres først mod nord, så nordvest og til slut mod vest ad fortsat næsten helt flade veje forbi den første indlagte spurt, der er placeret efter 69,7 km.

Efter 77,3 km rammer man den afsluttende rundstrækning umiddelbart i bunden af nedkørslen fra kategori 2-stigningen Col de l’Espigoulier. Den er 39,9 km og består af stigningen, den efterfølgende nedkørsel samt et fladt stykke på knap 15 km. Først tilbagelægges den flade strækning, inden man i bunden af stigningen dyster om point i den sidste spurt. Herefter klatrer man de 10,9 km op til toppen, inden man afslutter løbet med at køre en hel omgang på rundstrækningen og således skal forcere stigningen i alt to gange. Den er som sagt 10,9 km lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,4. De første 3 kilometer er ganske lette, hvorefter det over de næste fire kilometer hovedsageligt stiger med 6-7%. De sidste 3,9 km stiger relativt konstant med 5,5-6,0% og den sidste kilometer med bare 3,7%. Stigningen byder på adskillige hårnålesving på den nedre del. Det sidste af disse kommer med ca. 1500 m igen, hvorefter en let snoet bjergvej leder til mål.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

Gemenos har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

For et par dage siden så det ud til, at kongeetapen kunne blive præget af kraftig vind, men det vil nu alligevel ikke være tilfældet. Lørdag bliver nemlig en flot dag kun med enkelte skyer og en temperatur i målbyen på 11 grader. Der vil være en jævn vind fra nord, der gradvist aftager og drejer over i en nordvestlig retning. Det giver sidemodvind det meste af vejen frem mod rundstrækningen. Her vil der være sidevind og sidemedvind på det flade stykke, sidemodvind og modvind på stigningen og sidemodvind på nedkørslen. Der vil være direkte modvind i de sidste 1500 m.

Favoritterne

En dag uden vind betød helt som ventet, at 1. etape blev en ganske let etape, der ikke undgå at blive afgjort i en massespurt. Mest dramatisk var det, at en af etapens store favoritter, Marc Sarreau, fik defekt og derfor ikke kunne blande sig i afslutningen. Dermed mistede Christophe Laporte sin værste konkurrent, og han leverede herefter en knusende overlegen sejr med en suverænitet, der er sjældent set.

For klassementsrytterne blev det en let dag, og derfor er der status quo inden løbets kongeetape. Her har Ag2r alle de bedste kort på hånden, da de har de to bedst placerede ryttere blandt løbets klatrere med Alexandre Geniez på 1. og Tony Gallopin på 4. pladsen. Derimod har deres værste rivaler fra Direct Energie med Lilian Calmejane og FDJ med Rudy Molard og David Gaudu tid, der skal hentes, og da der ikke er bonussekunder i løbet har alle andre end Molard brug for at slå et ganske stort hul.

Derfor har de også brug for at gøre løbet hårdt, og det vil formentlig sætte sit præg på løbet. Fra start vil der være stor aggressivitet grundet den hårde indledning, og derfor vil der formentlig blive etableret et ganske stærkt udbrud. Herefter vil det være op til Ag2r at stå for den indledende del af jagten, formentlig frem til første passage af stigningen. Her er det nærliggende at tro, at Direct Energie og FDJ vil øge farten og forsøge at skabe udskilning. Det vil også betyde, at det formentlig ender som et relativt hårdt løb, og at det tidlige udbrud bliver hentet. Alt peger derfor på, at favoritterne skal slås om sejren på anden tur op ad stigningen.

Col de l’Espigoulier hører bestemt ikke til Frankrigs stejleste stigninger og er meget sammenlignelig med dem, vi kender fra sidste etape i Paris-Nice, hvor man også kører i området nord for Middelhavskysten. I et grand tour-felt var etapen formentlig endt i en spurt mellem et dusin ryttere, men i dette felt og på denne tid af året vil der ske større spredning. Stigningen er ikke for svær for gode ardennerryttere, og det vil formentlig være denne ryttertype, der sammen med klatrerne vil slås om etapesejren og den samlede triumf. Vindforholdene er heller ikke til gunst for de ryttere, der skal gøre en forskel, da modvinden vil favorisere feltet på de relativt beskedne stigningsprocenter.

Der er næppe tvivl om, at der vil komme en del angreb fra distancen, og at specielt Lilian Calmejane og David Gaudu vil forsøge sig relativt langt udefra. Ag2r har imidlertid et fabelagtigt hold til at støtte Geniez. Cyril Gautier, Mathias Frank og ikke mindst Gallopin hører alle til blandt de allerbedste klatrere i dette felt, og derfor har de alle kort på hånden i deres forsøg på at kontrollere etapen.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det får os til at pege på Alexandre Geniez som vores favorit. Franskmanden har fået en drømmestart med sejr både i GP La Marseillaise og på prologen i dette løb. Det vidner om, at han er i helt forrygende form, og han bliver ikke let at sætte på den afsluttende stigning. Det magtede Calmejane da heller ikke i Marseille, hvor både Gallopin og Geniez ikke gav ham en millimeter, og selvom stigningen her er sværere, tvivler vi på, at det kan lade sig gøre denne gang, ikke mindst i lyset af modvinden. Geniez har samtidig den fordel, at han er den mest spurtstærke blandt klatrerne, og derfor tror vi, at han efter fornemt holdarbejde vil slå til i en spurt blandt de bedste på den relativt lette sidste kilometer.

Er der en rytter, der skal kunne gøre forskellen, må det være Lilian Calmejane. Det kan godt være, at han skuffede på enkeltstarten i Besseges, men han har både i Besseges og Marseille været stærkeste mand på stigningerne. Her er stigningen endnu sværere, og det giver ham de hidtil bedste muligheder for at udnytte sin styrke som klatrer. Samtidig er han også temmelig spurtstærk, og selvom Geniez på papiret er hurtigere, vil han ikke være uden chance i en spurt. Han må være topmotiveret og er klar til at udfordre Ag2r.

Det samme er David Gaudu, der sammen med en formsvag Warren Barguil er feltets bedste rene klatrer. Denne ret let stigning er derfor ikke ideel for ham, men det ændrer ikke på, at han vil være at regne som en af favoritterne. Alle så, hvor stærk han var i sin debutsæson, og han vil formentlig blot blive endnu stærkere i 2018. Han skulle have haft en god vinter, og selvom han for et par dage siden var ramt af et lille maveonde, meldes han at være kommet sig. Han har tabt lidt tid og kan derfor måske få lidt mere frihed end mange af rivalerne. Det bliver ikke let at køre væk på en stigning som denne, men Gaudu er en af de få, der har evnerne til at gøre det.

Tony Gallopin skal formentlig som udgangspunkt køre for Geniez, men det betyder ikke, at han ikke kan vinde. Viser det sig nemlig, at holdkammeraten ikke kan følge med, glider den virtuelle førertrøje nemlig over på den tidligere Lotto-rytter, der så skal forsvare æren for Ag2r. Hans knusende overlegne sejr på den svære enkeltstart i Besseges vidner om, at han er i fremragende form, og selvom den sidste stigning er lidt for lang til at passe ham ideelt, er stigningsprocenterne perfekt for ham. Heller ikke Gallopin bliver let at sætte, og i en spurt kan han slå alle sine rivaler. Det store spørgsmål er, om han får lov at køre sin egen chance.

Den positive overraskelse på prologen var Rudy Molard, der vel kørte sit livs enkeltstart på en rute, der ikke passede ham. Det er yderst lovende i hans sæsondebut og indikere, at han er i fremragende form fra start. Molard er ikke ren klatrer, men en stigning som denne, hvor procenterne ikke er for voldsomme burde passe ham godt. Samtidig er han en puncheurtype med en god afslutning, og det er ikke en ulempe i en finale som denne.

Direct Energie har flere gode kort på hånden. Jonathan Hivert kom ganske vist ikke helt perfekt fra start, men hans gode enkeltstart i Besseges indikerer, at han nærmer sig topformen. Det betyder, at han burde være en af de stærkeste på en stigning som denne, hvor han sammen med Calmejane kan spille et taktisk spil. Der er bedre klatrere end ham, men han har den fordel, at han er den allerhurtigste i en spurt og derfor formentlig ”blot” skal følge med for at vinde.

Veteranen Davide Rebellin mistede helt som ventet masser af tid på prologen, men det kan nu vise sig at være en fordel. Han vil nemlig slet ikke blive overvåget så voldsomt af rivalerne, og det kan give ham den nødvendige frihed. Han viste på kongeetapen i Sharjah Tour, at han som altid er på et fornuftigt niveau, og hans top 10 ved sidste års italienske mesterskaber var vidnesbyrd om, at han stadig kan blande sig med de allerbedste. Stigningen er til den lange side for en rytter som ham, men han viste ved netop de omtalte mesterskaber, at han også kan begå sig på længere bjerge.

En anden formstærk klatrer er Remy Di Gregorio, der var blandt de stærkeste i Marseille og vandt bjergtrøjen i Besseges. Han er derfor kommet godt fra start, og dette er formentlig det løb, der hidtil har passet ham bedst. Han er en ren klatretype, der havde foretrukket en længere stigning, men som til gengæld kan drage fordel af sin angrebslyst og det forhold, at han tabte masser af tid på prologen.

En spændende kandidat er unge Mathias Le Turnier. Han havde en svær første sæson, men mod slutningen fandt han benene, ikke mindst med et flot udbrud i Il Lombardia. U23-resultaterne vidner om potentialet, og derfor skal det blive interessant at se ham på denne etape, hvor han burde være kaptajn. Han kørte en fin prolog og synes at være i form.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Også Romain Hardy har en chance. Han skuffede lidt i Marseille, men meldes at have forbedret sig siden da. Han har helt sikkert ikke formen til at køre alene hjem, men i en spurt er han et godt bud. Det samme kan siges om Eliot Lietaer, der heller ikke er i topform, men bedre end ventet i sin formopbygning frem mod senere mål. Endelig skal også klatreren Julien Antomarchi nævnes efter hans overraskende gode prolog.

Feltet.dks vinderbud: Alexandre Geniez

Øvrige vinderkandidater: Lilian Calmejane, David Gaudu

Outsidere: Tony Gallopin, Rudy Molard, Jonathan Hivert

Jokers: Davide Rebellinm Remy Di Gregorio, Mathias Le Turnier, Romain Hardy, Julien Antomarchi, Eliot Lietaer