Efter en skyet dag venter flot sommervejr onsdag, hvor rytterne kan se frem til solskin, kun enkelte skyer og en temperatur p\u00e5 25 grader. Der vil bare v\u00e6re en let vind fra vest, hvilket giver sidemedvind p\u00e5 hovedparten af turen frem til rundstr\u00e6kningen. Her vil der f\u00f8rst ved medvind, siden modvind, og efter et kort medvindsstykke vil der v\u00e6re modvind p\u00e5 bakken op til m\u00e5l.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Favoritterne
Vi troede, de havde lært lektien, men det havde de ikke. Sidste år smed favoritterne den samlede sejr væk ved at lade et udbrud holde hjem på 1. etape, og igen i år begik man samme fejltagelse. Det stærke, men meget åbne felt med mange forskellige vinderkadidater betød, at der var stor uenighed om, hvem der skulle stå for jagten, og da man samtidig fik splittet feltet af et stort styrt med 10 km til mål, lykkedes det akkurat Elie Gesbert og Flavien Dassonville at holde favoritterne stangen.
De store navne kan imidlertid glæde sig over, at det lykkedes at reducere afstanden så meget, at det ikke er slut endnu. Havde et været en traditionel Limousin-rute havde det været svært at vinde tilstrækkeligt med tid på en klatrestærk type som Gesbert, men i år er det ikke muligt. De kommende to etaper byder på ganske svære stigninger og hårde finaler, og specielt den vanskelige afslutning på 2. etape har traditionelt givet anledning til solide forskelle.
Kan man forvente, at favoritterne denne gang ikke begår samme fejl? Det kan vi formentlig. Dagens finale gav rytterne en fornemmelse af deres ben, der for mange ikke er blevet testet siden Touren, og specielt Mathieu van der Poel, Alexis Vuillermoz og Julien Simon må have fået selvtillid nok til at gå efter sejren på en etape, der passer dem glimrende. Fortuneo vil naturligvis gerne lade et ufarligt udbrud stjæle bonussekunderne, men vi formoder, at Ag2r, Beobank og Cofidis vil sikre, at favoritterne skal slås om sejren.
Stigningen er blevet benyttet flere gange tidligere, og det har altid vist sig at være en perfekt afslutning for puncheurs og ardennerspecialister, og den har altid været for svær for sprinterne. Det får os til igen at pege på Alexis Vuillermoz som vores favorit. Der var lidt usikkerhed om hans form efter Touren, men i dag viste han i en finale, der var for let for ham, at han er fremragende kørende. Det må have givet ham selvtillid forud for den etape, der passer ham bedst. Han foretrækker ganske vist stejlere stigninger, men har flere gange i GP Plumelec vist, at han er stærk i en finale som denne. Han har et fremragende hold til at sætte sig op og kontrollere angreb i finalen, og vi tror, at han vil være stærkeste mand.
Det store spørgsmål på etapen er Mathieu van der Poel. I dag viste han sig ikke uventet at være stærkeste mand på den korte, meget eksplosive stigning, men i morgen er bakken længere. Det store spørgsmål er, om den er for svær til, at han kan gøre brug af sin gode spurt. Han er ikke klatrer, og vi kan have vores frygt for, at det bliver en anelse for hårdt. På den anden side har han både her og i Boucles de la Mayenne vist, at han er blandt de allerbedste til at spurte op af bakke, og der er trods alt ikke tale om noget bjerg. Hvis van der Poel sidder med helt til toppen, vil han være meget svær at slå i en spurt.
Som Vuillermoz var Julien Simon helt sikkert i tvivl om, hvad han skulle forvente efter Touren, men også han fik i den grad styrket selvtilliden. Dermed vil han være opsat på at gå efter sejren på den etape, der passer ham bedst. Han har i Fleche Wallonne og Plumelec flere gange vist, at han er god i finaler som disse, men hvor han på flad vej er hurtigere end Vuillermoz, er han i Plumelec som regel blevet sat til vægs af Vuillermoz. Denne finale minder meget om bakken i Bretagne, og derfor har Vuillermoz formentlig overtaget. Simon er dog stærk nok til at slå Ag2r-rytteren, da formen helt oplagt er god efter Touren.
Francesco Gavazzi fik i dag endelig vist, at han er tilbage i form efter en skuffende periode. Dermed bør han være i spil til sejren på en etape, der passer ham fint. Han har tidligere vundet sværere afslutninger, bl.a. i Beijing på WorldTour-niveau, men i de senere år har han ikke været helt fremme i stigende spurter. Det ændrer dog ikke på, at han er en af specialisterne på bakker som disse, og han synes at være en af de mest formstærke. Androni har også talentet Andrea Vendrame, der i dag også være med fremme, men stigningen her kan være for svær.
Mauro Finetto skuffede en anelse på dagens etape, og dermed bekræftede han, at hans form ikke er helt i top. Han vandt dog denne etape sidste gang, og han har på papiret det, der skal til for at gøre det igen. I dag var måske en anelse for eksplosivt for den stærke italiener, og han bør være mere komfortabel her. Han viste i hvert fald i Burgos, at formen er i fremgang. Delko kan også spille på yderst formstærke Angel Madrazo, der vil være langt stærkere i onsdagens mindre eksplosive finale.
Dagens etape endte som en skuffelse for Lilian Calmejane, der tabte lidt tid i finalen. Det er dog for tidligt at afskrive en af løbets mest talentfulde klatrere. Dagens etape var for eksplosiv for ham, men onsdag burde han være langt mere komfortabel på den længere stigning.
David Gaudu var en af de ryttere, der fik løbet ødelagt af dagens styrt, og det vil helt sikkert have en effekt på hans præstation onsdag. Det er i skrivende stund klart, at han intet har brækket, men hvordan han i øvrigt har det, er endnu usikkert. Hvis han er relativt uskadt, burde han imidlertid kunne slås med om sejren. Han er i storform efter Tour de l’Ain, og selvom stigningen egentlig er for let for ham, har han et ganske fint punch.
En anden rytter, der burde være mere komfortabel på em lidt længere stigning, er Matteo Busato. Han mistede lidt tid i dag, men burde have en større chance på onsdagens etape. Her kan vi også have visse forventninger til Sjoerd Van Ginneken, der er bed at udvikle sig til specialist i disse afslutninger, men bakken kan være en anelse for lag for ham. Det kan den også være for Maxime Vantomme, men han gjorde det ganske godt på sværere stigninger i Vallonien.
Bardiani har klatrerne Giulio Ciccone og Simone Sterbini, men de mangler det fornødne punch. I stedet vil det være op til Simone Andreetta, der senest i Utah og tidligere i sidste års Giro del Trentino har vist, at han har et godt punch i disse finaler. Fortuneo har en god puncheur i Kevin Ledanois, men han kan blive tvunget til at ofre sig for Gesbert.
Feltet.dks vinderbud: Alexis Vuillermoz
Øvrige vinderkandidater: Mathieu van der Poel, Julien Simon
Outsidere: Francesco Gavazzi, Mauro Finetto, Lilian Calmejane, David Gaudu
Jokers: Angel Madrazo, Andrea Vendrame, Matteo Busato, Sjoer Van Ginneken, Maxime Vantomme, Simone Andreetta, Kevin Ledsanois