Ruten

Sidste år fik sprinterne lidt overraskende kun én mulighed mod to i den første udgave, da en lille gruppe snød dem på 2. etape. Denne gang burde der dog være to chancer for de hurtige folk, der uden tvivl har rettet blikket mod 2. etape, som på papiret ligner den letteste. Undervejs er der kun to mindre stigninger på programmet, og da de alle kommer langt fra mål, er det formentlig kun vinden, der kan forhindre en massespurt.

I alt skal der tilbagelægges 165,9 km mellem Aubagne og Istres helt nede ved Middelhavskysten. Startbyen er en forstad til Marseille, hvorfra man bevæger sig mod vest ind mod storbyen. Før man når byens udkant kører man imidlertid gennem fladt terræn mod nord og nordøst op over kategori 4-stigningen Cote des Termes (7,4 km, 2,8%), der har top efter 15,4 km og er lang, jævn og meget lidt stejl. Herefter går det mod nordvest gennem let faldende terræn, indtil det begynder at stige let, mens man fortsætter mod nord forbi den første spurt, der er placeret efter 52 km.

Efter at have nået det nordligste punkt drejes mod vest, hvorefter der følger en lille nedkørsel og et langt, fladt stykke, der leder forbi den sidste spurt efter 93,7 km. Herefter slår man en lille sløjfe mod nord for at køre op over et lille højdedrag. Det giver først en ikke-kategoriseret stigning, inden man gennem fladt terræn kører mod vest og dernæst tilbage mod syd over kategori 4-stigningene Montee des Antiques (3,0 km, 4,8%), endnu en stigning, der aldrig bliver stejl. Fra toppen resterer der 34,1 km, som fører mod syd og siden sydøst ad en lang, lige og helt flad vej frem mod målet i Istres. Her venter en næsten helt flad finale, hvor det kun stiger ganske let frem til den næstsidste kilometer og derefter falder ganske svagt. Der er ingen væsentlige sving, før der pludselig kommer fire i rap med bare 500 m til mål. Det er dog kun de sidste tre, der er skarpe.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Istres er også blevet benyttet som målby for sprinteretaper i de foregående udgaver. I 2017 sejrede Justin Jules foran Jeremy Lecrocq og Lorrenzo Manzin i samme tekniske finale. Året forinden kørte Davide Martinelli lead-out for Fernando Gaviria, men opløbsstrækningen var så kort, at den colombianske stjerne ikke nåede forbi, og derfor vandt italieneren foran sin holdkammerat. Tilbage i 2009 vandt Kevin Ista en massespurt i det nu hedengangne Middelhavet Rundt.

Vejret

Vinden frygtes altid i regionen, men den bliver ikke et problem før lørdag. Fredag byder kun på enkelte skyer og en temperatur i målområdet på 9 grader. Der vil bare være en let vind fra nordvest, hvilket giver sidemodvind og modvind på det meste af etapen. Fra bunden af den sidste stigning får man sidemedvind hele vejen frem til de sene sving, hvorefter der vil være medvind på de sidste få hundrede meter.

Favoritterne

Ag2r fik den perfekt start på løbet, da deres to kaptajner, Alexandre Geniez og Tony Gallopin, vandt tid på deres værste konkurrenter på dagens prolog. Heldigvis overraskede Rudy Molard positivt, ligesom Lilian Calmejane begrænsede tidstabet på rimelig vis, og derfor er meget stadig åbent inden det afgørende slag på kongeetapen. Som ventet fik de to mere rene klatrere David Gaudu og Warren Barguil dog betragtelige klø, og de har en stor opgave foran sig, hvis de vil være med i kampen om den samlede sejr.

Inden vi kommer så langt, skal vi dog igennem 1. etape, der burde være en sag for sprinterne. Sidevinden har ganske vist ofte præget løb i dette område, men det vil ikke ske fredag. Her vil vejret nemlig være helt ideelt, og det er utænkeligt, at der kan skabes splittelse.

Derfor ligner det også en meget enkel etape. Et tidligt udbrud vil formentlig blive etableret efter relativt få kilometer, og herefter vil Ag2r tage kontrol for at forsvare førertrøjen. FDJ vil helt sikkert hjælpe til i jagten, og det er tænkeligt, at også Cofidis og Veranclassic vil give en hånd med. I det flade terræn og uden vind vil de næppe have store problemer med at kontrollere etapen, og derfor bør det ende i en massespurt.

Spurten er til gengæld ekstremt teknisk og langt mere kompliceret end resten af etapen. Det har vi set i de to foregående udgaver, hvor det har været de teknisk dygtige og mest positonsstærke sprintere, der har vundet. I denne afslutning er det langt vigtigere at have et godt tog end at have høj topfart, og risikovillighed vil altid belønne sig.

Vi vil pege på Marc Sarreau som vores favorit. Allerede sidste år viste den unge franskmand, at han har taget kvantespring fremad, og specielt sejren foran Elia Viviani i Tour du Poitou-Charentes viste, hvor god han er blevet. I år har han fortsat succesen med to flotte sejre i Etoile de Besseges, og derfor er der næppe den store tvivl om, at han er feltets hurtigste ryttere. Det store spørgsmål er, om han også har holdet til køre sig frem. Han mangler en rigtig lead-out man, men har dog i Bruno Armirail og Romain Seigle et par stærke folk til at arbejde for sig. I Besseges viste han samtidig selv, at han er blevet ganske god til at positionere sig. Han havde helt klart foretrukket en mere enkel afslutning, men han har været så god på det seneste, at vi tror, han tager sejren.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Hans værste rival er Christophe Laporte, der på prologen bekræftede den gode form, han viste i Besseges. Sidste uges løb gjorde det ganske vist tydeligt, at han ikke har samme topfart som Sarreau, men det er som sagt heller ikke nødvendigt i denne spurt. I stedet drager han fordel af, at han elsker tekniske finaler og er blandt de bedste til at positionere sig. Samtidig har han i Geoffrey Soupe feltets bedste lead-out man, og dermed kunne han ikke have ønsket sig en bedre position. Hvis Laporte skal slå Sarreau, er denne finale ideel for ham.

Jonas Van Genechten er kommet til Vital Concept som lead-out man for Bryan Coquard, men i dette løb for han sin egen chance. Han har ikke haft så megen personlig succes på det seneste, men han har trods alt tidligere vundet en massespurt i Vueltaen. På papiret burde han være en af de hurtigste i dette løb, og han så ud til at være godt kørende i Besseges, hvor han arbejdede for Coquard. Hans store fordel er, at han umiddelbart med Erwann Corbel og Patrick Müller har et af de bedste tog, og det er som sagt en kolossal fordel i denne finale.

Justin Jules vandt samme etape sidste år, og det er bestemt ingen tilfældighed. Han elsker nemlig tekniske finaler og er blandt de bedste i sving som disse. Til gengæld har han det problem, at Veranclassic er kommet uden det store tog, og han kan meget vel være temmelig isoleret i finalen. Det er et problem mod de bedre hold, men hans personlige evner i en teknisk finale kan stadig give ham sejren.

Ag2r rider på en bølge af succes, men Rudy Barbier har ikke helt bidraget til succesen. Han skuffede stort i Besseges, men fik dog oprejsning med en god spurt på bakken i Laudun på 4. etape. Hans problem er, at det i de øvrige spurter kneb med positioneringen, og den går ikke i denne tekniske finale. Der er ingen tvivl om, at han er en af feltets allerhurtigste - måske er det kun Sarreau, der er hurtigere - men støtten kan være et problem på et hold, der primært er her for klassementet. Han har dog i Samuel Dumoulin en god lead-out man, og kommer han i positioner, er han hurtig nok til at vinde.

Romain Feillu har haft en svær tid, men viste i Besseges, at han er på vej tilbage. Han har stadig ikke tidligere tiders holdbarhed og hurtighed, men han har aldrig været i sit es i tekniske finaler. Skal han derfor vinde en spurt på dette niveau, er denne etape en af hans bedste muligheder.

Nippo-Vini Fantini stiller med Eduard Grosu, der gør sæsondebut. Han har altid været svær at vurdere, da han alt for ofte er ude af position og sjældent får vist, hvor hurtig han egentlig er. Det bliver ikke meget nemmere i en teknisk finale, hvor han heller ikke har den store støtte. På papiret er han fog en af feltets bedste sprintere.

Youcef Reguigui er gået to niveau ned og kører nu for det lille Sovac-hold. Her er han kommet godt fra start på det afrikanske kontinent og synes at være i god form. Desværre er han ikke ren sprinter og har aldrig været god i positionskampen. Han er næppe hurtig nok til at vinde, og finalen passer ham heller ikke. Til gengæld kan hans form bringe ham langt.

Delko stiller med både Yannick Martinez og Jeremy Leveau, men det er formentlig sidstnævnte, der er bedste bud. Han er tidligere blevet nr. 3 ved de franske mesterskaber og er hurtig på stregen, specielt efter et hårdt løb. Han kørte en god spurt i Sharjah Tour og synes at være i rimelig form. Vi glæder os til at se, hvad han kan i en finale som denne.

Endelig vil vi pege på Romain Cardis. Han har ikke vist sig meget frem, men fik faktisk nogle muligheder på Direct Energie sidste år. Her kørte han undervejs nogle fornuftige spurter. Han er helt klart ikke feltets hurtigste, men det er heller ikke nødvendigt i denne finale. En god position kan bringe ham langt.

Feltet.dks vinderbud: Marc Sarreau

Øvrige vinderkandidater: Christophe Laporte, Jonas Van Genechten

Outsidere: Justin Jules, Rudy Barbier, Romain Feillu

Jokers: Eduard Grosu, Youcef Reguigui, Jeremy Leveau, Romain Cardis