Ruten

Det meste af De Forenede Arabiske Emirater udgøres af ørken, og derfor er det kun passende, at løbet viser det spektakulære røde sand, der er en af områdets attraktioner. Det bliver stillet til skue på første etape, der mest finder sted i disse omgivelser, er en modificeret udgave af 1. etape fra sidste år og er en forlænget udgave af åbningsetapen fra 2015 og 2016. Sammenlignet med 2. og 4. etape er den en anelse mere kuperet, men med en flad anden halvdel og ingen store stigninger er det kun den frygtede ørkenvind, der synes at kunne forhindre en massespurt.

I år er etapen som sidste år forlænget med ca. 50 km i forhold til de første udgaver og strækker sig over 189 km med start og mål i Madinat Zayed. Den afvikles stort set udelukkende i ørkenen, hvor de første og sidste 45 km udgøres af en lang, lige vej gennem sandområderne. Fra starten følger rytterne den lige ørkenvej mod syd, og efter at man har forladt Madinat Zayed er der ikke ét eneste sving, inden man når byen Liwa efter 48,3 km, hvor dagens første indlagte spurt er placeret.

Herefter bevæger sig med ud på en lille rundstrækning i området øst for byen - det er her, ruten er forandret i forhold til 2015 og 2016, hvor man brugte en kortere rundstrækning i den vestlige udkant. Der er her nogle ganske små stigninger på de mange sandbanker, mens man begiver sig ad ørkenvejen ud til et vendepunkt, hvorefter man kører tilbage til Liwa ad samme vej. Man vender en anelse tidligere end sidste år, men modsat i 2017 fortsætter man efter den sidste spurt, der er placeret i Liwa efter 129,2 ud på en lille rundstrækning i området vest for byen. Når man er tilbage i Liwa, sætter man kursen mod nord ad den samme lange, lige ørkenvej, der blev benyttet først på etapen, og som fører til målet i Madinat Zayed. Når byen nås, benyttes en lidt anden finale end tidligere. Den lange, lige vej ender med et højresving med ca. 2,2 km igen, hvorefter et venstresving leder ind på den 1200 m lange, helt flade opløbsstrækning.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL SÆSONSPILLET INDEN PÅ LØRDAG
 

I 2015 vandt Andrea Guardini den første etape i løbets historie i Madinat Zayed, da han slog Tom Boonen og Daniele Bennati i en massespurt. I 2016 var Giacomo Nizzolo hurtigst, da han fik ram på John Degenkolb og Mark Cavendish, og sidste år gik sejren til Cavendish foran André Greipel og Niccolo Bonifazio.

Vejret

Den frygtede ørkenvind ventes ikke at komme i spil på det, der vil være en meget smuk onsdag. Der ventes høj solskin og en temperatur i målbyen på 29 grader. Der vil bare være en let vind fra nord, hvilket giver medvind på første del af etapen, sidevind på rundstrækningerne omkring Liwa og modvind på turen tilbage til Madinat Zayed. Det vil vare helt frem til næstsidste sving, og der vil igen være modvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Med undtagelse af Tour of Oman, der altid byder på lidt mere kuperet terræn, er de arabiske cykelløb kendetegnet ved deres helt flade storby- og ørkenetaper. Lange, lige veje, brede boulevarder og pandekagefladt terræn er dagsordenen på hovedparten af ruterne i Dubai Tour, Abu Dhabi Tour og det nu hedengangne Tour of Qatar, og det har gjort løbene til et paradis for de helt rene sprintere med den højeste topfart. Med mindre ørkenvinden kommer i spil ender etaperne altid som meget nemme løb, hvor de hurtige folk er stort set helt friske, og det giver anledning til nogle ekstremt hurtige og meget hektiske finaler.

Det er netop en sådan etape, der for fjerde år i træk indleder løbet, og da der er tale om modificeret udgave af åbningsetapen fra de foregående år ved vi, hvad vi skal forvente. I én af udgaverne var der optræk til lidt action i sidevinden, men det blev aldrig til noget alvorligt. Derfor er de tre forrige udgaver endt som helt klassiske sprinteretaper.

Det vil også være tilfældet i år. Der vil ikke være megen vind, og den smule blæst, som rytterne udsættes for vil kun kortvarigt have karakter af sidevind midtvejs på etapen. På den lange hjemtur mod Madinat Zayed vil der være direkte modvind, og det vil kvæle ethvert initiativlyst. Det vil under ingen omstændigheder være muligt at splitte feltet, og selv hvis miraklet skulle ske, vil alt atter blive samlet i det lange modvindsstykke.

Derfor bliver etapen formentlig et temmelig kedeligt opvarmningsløb, hvor et tidligt udbrud vil blive etableret allerede fra allerførste kilometer. Derefter vil Katusha, Dimension Data, Lotto, Mitchelton-Scott og Quick-Step formentlig i forening tage ansvar for jagten og sikre, at udbruddet bliver kørt ind i tide. Derfor vil etapen med 99,9% sikkerhed ende i en massespurt, hvor alle vil være næsten helt friske.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Finalen er teknisk ukompliceret. Der er ganske vist to sving mod slutningen, men opløbsstrækningen er så lang og bred, at det vil være muligt at bevæge sig frem, også efter svingene. Derfor vil lead-outs ikke være altafgørende, og det vil være muligt at gøre en forskel med høj topfart. Den store udfordring vil snarere være timing i modvinden samt ikke mindst det forhold, at friskheden vil give anledning til kaos, som vi så det i Dubai. Overordnet set er der imidlertid tale om en ret enkel finale for de allerhurtigste sprintere.

Den hurtigste af disse er som bekendt Marcel Kittel. Tyskeren viste mildt sagt ikke viste storform i Dubai, hvor specielt spurten på 5. etape afslørede, at han ikke synes at være så godt forberedt som tidligere. Her løb han totalt tør for kræfter i spurten og havde end ikke energi til at gå forbi sin lead-out man Marco Haller. Alligevel tror vi, at Kittel vinder denne etape. Det hele vil nemlig blive så fredsommeligt, at forment vil betyde mindre. Også Kittel vil være frisk til slut, og selvom han ikke imponerede i Dubai, viste han i den spurt, det lykkedes ham at køre, at han fortsat er verdens suverænt hurtigste. Her var det kun mangel på timing, der kostede ham sejren.

Kittels store problem har altid været hans positionering, men heldigvis er denne finale relativt enkel. Samtidig viste Katusha-toget med Haller og Rick Zabel sig langt bedre end ventet i Dubait. På 1. etape afleverede de Kittel perfekt, og havde det ikke været for et kædeproblem, havde tyskeren formentlig vundet. Kun på 2. etape gik det helt galt, mens man på 3. og 5. etape også gjorde det ganske glimrende. Den store udfordring bliver for Kittel at holde sig til Zabel gennem de to sidste sving. Lykkes det, vil han formentlig kunne starte sin spurt i tilstrækkelig god position til, at han med sin topfart kan vinde etapen.

Hans værste rival er i vores øjne Caleb Ewan . Det skyldes egentlig ikke så meget australieren selv, for han spurtede faktisk lidt skuffende i Tour Down Under, hvor han trods en stribe gode lead-outs gang på gang måtte se sig overmatchet. I stedet skyldes det, at han sammen med Elia Viviani har det i særklasse bedste tog, og præcis det faktum var også nøglen til hans sejr i sidste års udgave af løbet. Komvinationen med Jack Bauer, Roger Kluge og Luka Mezgec dominerede så sent i Clasica Almeria, som Ewan vandt, og de to sidstnævnte var også de bedste i sidste års Tour of Britain. På papiret er de formentlig de allerstærkeste i dette løb, og Ewan har flere gange vist, at hans topfart rækker til at slå alle. Han mangler stadig at finde sit højeste niveau i de flade spurter i 2018, men det burde komme. Med et godt lead-out vil han formentlig starte sin spurt fra front, og så skal de andre stå tidligt op for at komme forbi den klejne sprinter, der også burde drage fordel af modvinden.

Ærlig talt havde vi ikke de store forventninger til André Greipel forud for Tour Down Under. Tyskeren havde en skidt 2017-sæson, og der var ikke meget, der tydede på, at han kunne genfinde fordums styrke. Han gjorde imidlertid vores skepsis til skamme med to etapesejre. Ikke blot tog han to fine triumfer, han gjorde det endda ved at vise, at han var hurtigere end både Ewan og Elia Viviani. Det viser, at Greipel fortsat skal regnes som en af verdens allerbedste, og med den form, han viste i Australien, er han selvsagt en af favoritterne her. Hans store problem er, at han kommer med et relativt svagt tog, hvor kun Marcel Sieberg er en klassisk lead-out man, og han spiller som regel en rolle allerede ved kilometermærket. Det kan give Greipel problemer i positionskampen, men det vil først for alvor blive et problem i de mere tekniske finaler. Denne afslutning er så enkel, at Greipel burde kunne være i fornuftig position og herefter med sin store topfart i en klassisk powerspurt være med i kampen om sejren.

Den mest succesrige sprinter hidtil i år er Elia Viviani. Italieneren har allerede fire sejre i år, herunder to triumfer på helt flade sprinteretaper i Dubai. I dette løb er han endda endnu bedre stiller, da han med tilføjelsen af Alvaro Hodeg og Michael Mørkøv til Fabio Sabatini har et tog, der sammen med Mitchelton-Scotts er klart det stærkeste. Desværre har Viviani både i Tour Down Under og i Dubai vist, at hans topfart ikke helt er så god som tidligere. I en direkte duel mangler han en smule i forhold til Kittel, Greipel, Ewan og Cavendish. Det vil hans tog i mange tilfælde kunne kompensere, men spørgsmålet er, om det også kan gøre det i denne meget lette finale. Med et fremragende lead-out har Viviani stadig gode chancer for at vinde, men risikoen for, at en af de hurtigere folk går forbi, er overhængende.

Mark Cavendish har allerede én sejr i år, men oplevede lidt af en nedtur i Oman, hvor han kun fik en andenplads med hjem. Der var han imidlertid helt alene i spurterne, og det vil han ikke være her, hvor han atter er genforenet med Mark Renshaw. Australieren er desværre eneste rytter i toget, og Cavendish og Renshaw skal derfor bruge al deres erfaring til at manøvrere. Det er er de som regel ret gode til, specielt hvis det er hektisk og kaotisk, og Cavendish læser stadig en spurt som ingen anden. Han er ikke længere den allerhurtigste, men han er stadig hurtig nok til at besejre alle. Manglen på støtte gør det ikke nemt, men som han viste i Dubai, kan Cavendish sagtens vinde denne etape.

VI glæder os meget til at se Danny Van Poppel i dette meget stærke felt. Hollænderen har i mange år været en fremragende sprinter, men desværre har helbredsproblemer sat ham tilbage. Efter skiftet til LottoNL er han nu tilbage på sporet. Han vandt en etape i Valencia i helt overlegen stil, og havde også vundet den sidste, hvis ikke Oliver Naesen var styrtet i sidste sving. I Almeria blev han henvist til andenpladsen af Ewan, der imidlertid havde fordel af det klart bedste tog, hvilket tvang Van Poppel til at starte bag australieren. Han mangler nok desværre det allersidste for at matche de allerhurtigste, og på papiret er hans tog heller ikke det allerstærkeste. I Valencia gjorde Jos Van Emden og Gijs Van Hoecke det dog over al forventning, og her har de også Robert Wagner til rådighed. Det burde være nok til at få Van Poppel i en god position, og med lidt hel kan han måske få den helt store skalp.

Phil Bauhaus nærmer sig med stormskridt sprintertoppen. Sidste år vandt han i Dauphiné og var meget tæt på at vinde i BinckBank Tour, hvor hele verdenseliten var samlet. I år var han også helt fremme i alle spurterne i Tour Down Under, og dermed har han nu mange gange vist, at han i de helt rene spurter ikke mangler meget i forhold til de allerbedste. Han har desværre kun Mike Teunissen og Nikias Arndt til at køre lead-out, men det fungerede fint i Australien, hvor han også viste sin gode personlige positioneringsevne. Bauhaus er stabil, og selvom det bliver svært at vinde, burde han være at finde helt fremme.

Læs også

Optakt: Prolog til Tour de Romandie

Alexander Kristoff fik en meget forløsende sejr på sidste etape i Oman, men desværre var det bare et lille lys i mørket. Nordmanden har været fremragende kørende og klatret sublimt, men i spurterne har han manglet en del. Når han vandt i søndags, skyldtes det, at løbet på de mange stigninger blev gjort knaldhårdt. I de helt rene spurter er han desværre kommet til kort, og det vil han formentlig også gøre på denne etape. Hans gode positioneringsevne betyder, at han sagtens kan ende på podiet, men det kræver lidt held, hvis han skal løbe med sejren.

En spændende joker er den tidligere U23-verdensmester Kristoffer Halvorsen . Nordmanden fik den værst tænkelige start på sin professionelle karriere, da han styrtede i Down Under Classic og derfor aldrig kom til start i Tour Down Under. Nu er han tilbage, men det er klart, at hans form er temmelig usikker. Heldigvis kan han glæde sig over, at denne etape bliver meget nem, og han burde derfor kunne deltage i spurten. Han har flere gange vist, at han kan slå de professionelle sprintere, og at han er god til at positionere sig. Desværre er han uden megen støtte i finalen, og derfor kræver det lidt held, hvis han skal sikre sig et topresultat. Hans topfart burde dog kunne bringe ham langt.

Bahrain-Merida stiller med Niccolo Bonifazio, men desværre er italieneren ikke just skabt til dette løb. Han har normalt brug for mere tekniske finaler og lidt flere bakker, men han viste dog sidste år, at han i kraft af sin fremragende positioneringsevne alligevel kan blande sig helt fremme. Desværre har han været ramt af en del helbredsproblemer det seneste års tid og er fortsat i gang med at finde formen fra 2016. Der viste han til gengæld, at han kunne slå navne som Gaviria og Ewan, hvis omstændighederne er rigtige. Det sker næppe i dette meget lette løb, men med en god position er podiet muligt.

Endelig vil vi pege på Riccardo Minali . Italieneren er lynhurtig, hvilket han senest viste med en podieplads i Dubai. Desværre er han uden megen støtte på Astana, og han er håbløs til at positionere sig. Derfor kræver det held, hvis han skal slutte helt fremme, men opstår der et hul, er han hurtig nok til at køre på podiet. Heldigvis er finalen så ukompliceret, at det ikke er helt umuligt.

Også Pascal Ackermann, Dan McLay, Rudy Barbier, Andrea Guardini, Alex Frame, Andrea Peron, Patrick Bevin, Daniele Bennati, Jose Joaquin Rojas og Alexander Porsev kan tænkes at blande sig i spurten, men det vil være en stor overraskelse, hvis de skulle løbe med sejren.

HUSK AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL SÆSONSPILLET INDEN PÅ LØRDAG
 

Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, André Greipel

Outsidere: Elia Viviani, Mark Cavendish, Danny Van Poppel, Phil Bauhaus

Jokers: Alexander Kristoff, Kristoffer Halvorsen, Niccolo Bonifazio, Riccardo Minali

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Mark Cavendishs sejr fra 2017, Giacomo Nizzolos sejr fra 2016 samt Andrea Guardinis sejr fra 2015.