Ruten

I de senere år har man ofte lagt to sprinteretaper ind i den sidste uge for at give sprinterne et incitament til at blive i løbet. Med beslutningen om at afslutte løbet med en enkeltstart var det klart, at det ville blive svært for de hurtige folk at få muligheder i den sidste uge, og da man helt har undladt at lægge en flad etape ind efter sidste hviledag, er 13. etape sidste chance for sprinterne. Den er imidlertid så let, som den overhovedet kan blive. Løbet har tradition for at have mindst én helt flad etape, enten langs Adriaterhavskysten eller på Po-sletten, og den etape kommer i år på den næstsidste fredag, hvor rytterne får lov til at tilbringe en dag på sletten, inden de fra og med lørdag begiver sig ind i bjergene.

Fra starten bevæger man sig mod nordvest gennem storbyen Parma, der passeres efter 30,5 km, hvorefter man fortsætter ad den helt flade vej forbi den første indlagte spurt, der kommer efter 67,5 km, frem til endnu en storby, Piacenza. Den passeres efter ca. 90 km, hvorefter man drejer svagt og sætter kursen mod vest. Det ændrer imidlertid ikke på etapens karakter, idet det fortsat er helt fladt.

Efter 126,6 km dystes der om point i den indlagte spurt i Brogi, hvorfra man drejer mod sydvest for at køre gennem Castreggio. Her rammer man efter 138,6 km ruten fra Milano-Sanremo, og det betyder, at man har kurs mod Turchino-passet og storbyen Genova. Man ender imidlertid etapen, inden man når stigningen, og der venter en flad finale i Tortona. Her følger man en lige vej med flere rundkørsler og en blød kurve med 1700 m til stregen. Der venter dog et sving i en rundkørsel 450 m fra stregen, hvorefter man rammer den 7,5 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Tortona har kun én gang tidligere været vært for løbet. Det skete i 1989, hvor det såmænd var Jesper Skibby, der løb med sejren. Man har ikke været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Efter 12 dage i tørvejr ser stimen ud til at slutte fredag. Således varsles der midt på dagen 75% risiko for tordenvejr, og selvom risikoen for nedbør falder, som dagen skrider frem, kan der falde regn på hele etapen. Der er imidlertid også chancer for solskin undervejs på en dag, hvor temperaturen vil være 22 grader. Samtidig vil det være blæsende med en frisk til hård vind fra syd, hvilket giver sidevind hele dagen. Mod slutningen drejes imidlertid langsomt over i sidemodvind, og i de sidste 6 km har det mere karakter af modvind frem til sidste sving med 450 m igen. Herefter vil der være sidevind.

Analyse af 12. etape

Forud for årets løb sagde Fernando Gaviria og Quick-Step-mandskabet, at hovedmålet for den unge colombianer var at komme til Milano i sin første grand tour. Selvom man nedspillede forventningerne, var der naturligvis ingen tvivl om, at colombianeren havde langt større ambitioner, og han kunne slet ikke skjule sin skuffelse over at misse den lyserøde førertrøje på første etape. Det har imidlertid hele tiden været et åbent spørgsmål, hvordan han ville klare sig senere i løbet, og om han kunne bevare friskheden til også at være konkurrencedygtig i løbets sidste spurter - ikke mindst fordi han tidligere har han nogle ret markante pludselig formdyk.

I de sidste par dage har der imidlertid ikke været antydningen af svaghedstegn hos det colombianske supertalent, og efter dagens præstation må al tvivl om hans holdbarhed være blevet gjort til skamme. Ganske vist var det tydeligt, at han i starten af løbet ikke helt havde ramt formen, bl.a. på grund af lidt maveproblemer inden starten, men siden har han været i konstant fremgang. I dag dokumenterede han stor friskhed og tog vel sin hidtil mest suveræne sejr af de tre, det foreløbig er blevet til.

Triumfen var imidlertid måske snarere Maximilano Richezes fortjeneste. I tiden hos Lampre udviklede argentineren sig til en af verdens absolut bedste lead-out men, og i dag er det vel kun Jacopo Guarnieri, der kan gøre ham rangen stridig. Det var således mere end nogen anden ham, der var skyld i, at Sacha Modolo for to år siden tog to etapesejre, selvom han var oppe med langt hurtigere sprintere.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Quick-Step var ikke sene til at sikre ham med den plan, at han skulle være en del af Cavendishs lead-out, men da situationen forandrede sig på det belgiske storhold, var det planen, at han skulle hjælpe Kittel. Imidlertid er han nu endt som Gavirias wingman, mens det er Fabio Sabatini, der er blevet Kittels tro følgesvend, og de to har efterhånden opbygget en fremragende forståelse. Begge er fantastiske til at manøvrere i feltet, og i virkeligheden behøver de ikke mange andre ryttere til at støtte sig. Det gør det lang nemmere for dem at bevæge sig rundt, og deres positioneringsevne har gjort Gaviria til en af de mest stabile sprintere, der stort set aldrig misser top 10.

Også Richeze fik en lidt vaklende start på løbet, og han virkede nærmest lidt uoplagt i de første etaper, hvor han først meget sent kom frem til Gaviria. I de seneste spurter har han imidlertid gjort det fortrinligt, og hvis bare Gaviria var blevet hos ham på 7. etape også, havde han med stor sandsynlighed vundet den etape også. I dag leverede han så sin hidtil bedste præstation, og det lignede nærmest de gode gamle Lampre-dage, hvor hans sprinter knap skulle træde for at tage sejren.

Etapen endte til gengæld som lidt af en katastrofe for Caleb Ewan. Hidtil har australierens store problem været hans svage positioneringsevne, men i år har han forbedret sig kraftigt på det felt. Det skyldes ikke mindst forøget styrke, der gør det langt nemmere at manøvrere rundt i finalerne. Hidtil har han også gjort det fint i dette løb, men i dag tabte han alt for tidligt sine holdkammerater og kom aldrig frem. Det er nærliggende at tro, at det skyldes træthed efter et hårdt løb, idet det er velkendt, at han slet ikke har Gavirias holdbarhed. Det er for tidligt at basere en sådan konklusion på baggrund af bare en spurt, men hvis det er en oplagt tanke. Hvis det er sandt, stiller det større krav til Orica-Scott i morgen, hvor der venter en endnu mere teknisk finale.

Også André Greipel har grund til frustration. Det så egentlig lovende ud, da han sad på Jasper De Buysts hjul mod slutningen, men han traf måske en forkert beslutning ved ikke at følge Moreno Hofland, da denne bevægede sig frem i finalen. I forvejen har han ikke et tog, der kan matche de bedste i dette løb, og derfor er han nødt til at tage nogle risici. Med medvinden havde det sandsynligvis været klogere at risikere en lang spurt, og nu endte han i stedet med aldrig rigtigt at komme til at spurte om sejren.

Også Bora fortjener igen ros. Inden løbet var der næppe mange, der havde ventet, at tyskerne kunne matche de store tog, men efter to uger må vi konstatere, at det tyske hold har været det stærkeste i finalerne. På de seneste tre flade etaper har holdet været klart dominerende, og Rudiger Selig havde igen udsigt til at give Sam Bennett det perfekte lead-out. Havde det ikke været for en suveræn Richeze, kunne Bennett meget vel have vundet denne etape.

Endelig må man tage hatten af for Jakub Mareczko. Italieneren er kendt som helt ren sprinter og er meget lidt holdbar, og vi skal ærligt indrømme, at vi ikke havde troet, at han kunne komme så langt i løbet. At han stadig er med og endda har kræfter til at spurte sig til en andenplads på en 229 km lang, meget hurtig etape lover godt for hans fremtidsudsigter. Hidtil har han hovedsageligt kun vundet løb på den meget nemme asiatiske scene, hvor det vælter med korte, helt flade løb. Med de præstationer han har vist her er der udsigt til, at det store europæiske gennembrud er lige om hjørnet.

Favoritterne

Med beslutningen om ikke at lægge én eneste flad etape ind i den sidste uge bad arrangørerne næsten selv om, at sprinterne skulle forlade løbet efter fredagens 13. etape. Det er imidlertid kun André Greipel, der har udsigt til også at skulle køre Tour de France, og derfor er tyskeren den eneste, der har annonceret sin afgang. Det ændrer imidlertid ikke på, at der absolutikke er mere at komme efter for de hurtige folk, når de fredag eftermiddag er rullet ind i Tortona, og fremover står det således på rene hjælperopgaver.

Det betyder, at der absolut ingen chance er for, at 13. etape ikke skal afgøres i en spurt. Ikke blot er det den sidste mulighed, det er også løbets klart nemmeste etape. Derfor ved alle, at det ingen mening giver at forsøge sig med et angreb, og derfor vil det sandsynligvis blive en meget rolig start på etapen. Som i dag vil en lille gruppe bestående hovedsageligt at wildcard-ryttere komme fri, og herefter vil Orica-Scott, Lotto Soudal og Quick-Step meget hurtigt begynde at kontrollere etapen.

Modsat i dag vil vejret imidlertid spille en rolle. Denne gang ventes både regn og vind, og det vil øge nervøsiteten ganske betydeligt. Endda vil det være sidevind stort set hele dagen, og på papiret er vinden så kraftig, at den potentielt kan skabe splittelse.

Læs også

Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe

Det er imidlertid tvivlsomt, om det sker. Det er svært at se et af de stærke fladbanehold med en helt klar interesse i at gøre noget ved sagen. Quick-Step er reelt den eneste kandidat, men de vil sandsynligvis satse mere på en helt traditionel surt. Derfor forventer vi et nervøst, men kontrolleret løb, hvor det forhold, at det i finalen bliver sidemodvind også vil lægge en dæmper på aktiviteten.

I sidste ende venter vi en massespurt, og det kan blive en ganske halsbrækkende affære. Heldigvis er finalen meget ukompliceret, men det sidste sving kommer så tæt på mål, at det er altafgørende. Hvis man ikke er i top 5 her, har man ingen chance for at vinde, og det betyder, at risikovilligheden på de våde veje bliver enorm, specielt fordi det er sidste sprinteretape. Forhåbentlig undgår vi uheld, men det bliver en farlig afslutning.

Det sene sving betyder, at det bliver en spurt, der mere handler om lead-out og positionering end topfart, og set i det lys må Fernando Gaviria igen være den stor favorit. I dag viste duoen Richeze-Gaviria, at de har en power, som ingen af de rivaliserende tog kan matche. Samtidig elsker de begge sådanne tekniske finaler, der altid har været Richezes store speciale. Mange vil eksempelvis huske, hvordan han flere gange har brilleret i Schweiz Rundt, hvor man netop har tendens til at have disse meget sene sving, og han kunne derfor næppe have bedt om en bedre finale. Selv hvis Gaviria skulle miste Richezes hjul, er han selv god til at manøvrere i denne type finale, og derfor kan han også vinde på egen hånd. Da han tillige har det bedste kick i en kort spurt som denne, tror vi, at det bliver sejr nummer 4 til colombianeren.

Denne gang vil vi pege på Sam Bennett som hans værste rival. Ireren var igen i dag tæt på og viste atter, at hans fart kan matche de bedstes. Det mest interessante er imidlertid, at Bora igen kunne dominere finalen i suveræn stil, og at de nu tre gange i træk har været det stærkeste mandskab på sprinteretaperne. Det er ekstremt vigtigt i en afslutning som denne og i virkeligheden mere afgørende end Bennetts egen styrke. I dag var det kun Richeze, der forhindrede Rudiger Selig i igen at aflevere sin kaptajn helt i front, og hvis nogen har kræfterne til at holde argentineren tilbage, er det tyskerne. Da han samtidig har farten til at vinde, hvis man tager de bedste positioner igennem det sidste sving, er Bennett Gavirias værste konkurrent.

I dag endte som en stor skuffelse for Caleb Ewan, men han vil være motiveret efter revanche. Som skrevet i vores analyse blev han på dagens etape igen ramt af sin uheldige svaghed og manglende evne til at holde sig til sit tog. Det kan som sagt skyldes, at han ikke længere har det overskud, der ellers har forbedret evnerne i positionskampen betydeligt, men det er for tidligt at drage den konklusion. På papiret er Orica-Scott stadig et af de tre bedste tog, og specielt på 7. etape leverede Alexander Edmondson og Luka Mezgec et fremragende arbejde. Kan de gentage den præstation, og kan Ewan holde sig til dem, har australieren vist, at han er feltets måske hurtigste mand, og derfor kan han sagtens ende med endnu en etapesejr.

Regnvåde veje og et sent sving rimer ikke rigtigt på André Greipel. Tyskeren er kendt for at være forsigtig under farlige betingelser, og på en etape som denne er han mest komfortabel, hvis han har et tog, der kan dominere finalen. Det har han ingenlunde i dette løb, hvor Lotto Soudal ganske vist har gjort det fint, men hvor de ganske enkelt mangler poweren til at matche de store hold. Derfor bliver det svært for Greipel at vinde denne gang. På den anden side har han i det sidste års tid forbedret sin positioneringsevne markant, og kan han eksempelvis få Bennetts eller Gavirias hjul i finalen, er han naturligvis hurtig nok til at tage sejren.

Igen i dag fungerede det ikke for Sacha Modolo, der ikke har haft meget held i dette løb. Hvis han skal vinde en etape, er dette imidlertid hans bedste mulighed. For det første kommer den så sent i løbet, at den italienske dieselmotor kan drage fordel af sin større friskhed. For det andet elsker han tekniske finaler som denne, hvor et sent sving gør, at det handler om positionering og ikke topfart. I Roberto Ferrari har han en lead-out man, der i hvert fald på papiret kan udfordre de bedste, og det kan give ham de kort, han skal bruge til endelig at tage en sejr.

Jasper Stuyven er ikke ren sprinter, og derfor var det klart, at han ville få det svært i dagens powerspurt. Morgendagens finale passer ham imidlertid langt bedre, fordi det sene sving betyder, at det handler indre om fart og mere om positionering. Netop det sidste er klassikerspecialisten ganske god til, og det giver ham gode kort på hånden. Han har næppe farten til at vinde, men en top 3-placering er bestemt inden for rækkevidde.

Dimension Data havde egentlig planlagt, at dagens etape skulle være for Kristian Sbaragli, og at fredag skulle tilhøre Ryan Gibbons. Man skiftede imidlertid hest undervejs, og det gør det til et åbent spørgsmål, hvem der er kaptajn på 13. etape. På en flad etape som denne er Gibbons imidlertid bedste mand, simpelthen fordi han har den højeste topfart. Hvis man dertil lægger, at han har vist imponerende god positioneringsevne, er endnu et topresultat inden for rækkevidde for den talentfulde sydafrikaner.

Læs også

Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024

Et lige så stort talent er Phil Bauhaus , der virkelig har imponeret i sin grand tour-debut. I dag viste han igen, at han hører til blandt de hurtigste i feltet, men desværre passer fredagens etape ham langt dårligere. Således handler det på Sunweb først og fremmest om at beskytte Dumoulin, og derfor er Bauhaus på egen hånd i finalerne. Derfor bliver det svært at være konkurrencedygtig i en afslutning, hvor positionering betyder alt.

Det er til gengæld til fordel for Enrico Battaglin. Italieneren er imidlertid også alene i afslutningerne, men modsat Bauhaus er hans styrke netop positionskampen. Han har slet ikke farten til at blande sig med de rene sprintere, men han er god til at finde det rette hjul. Han er naturligvis ikke hurtig nok til at vinde, men skal han have et podieresultat i en spurt i dette løb, er dette hans bedste chance.

En overraskelse kunne være Maximilano Richeze. Sidste år var der en lignende finale i Schweiz Rundt, og her var Richeze og Gaviria først igennem sidste sving. Richeze holdt efterfølgende så høj fart, at han kunne give sejren til sin holdkammerat, og det er ikke umuligt, at det kan gentage sig denne gang. Allerede i dag var Richeze ikke langt fra at kunne holde hjem, og i morgen betyder det sene sving, at det er en reel mulighed. En lignende chance kunne opstå for Roberto Ferrari, der er teknisk eminent, og hvis han mister Modolo i finalen, kan han pludselig gå efter et personligt topresultat.

Endelig fortjener Jakub Mareczko en kommentar. Italieneren har bevist, at han er en af feltets hurtigste ryttere. Alligevel har vi ikke meget tiltro til ham på denne etape. Her handler det nemlig om positionering og ikke hurtighed, og det betyder, at hans svaghed pludselig bliver vigtigste parameter. Han kan slet ikke maksimere udbyttet af sin fantastiske topfart, og vi tvivler derfor på, at han vil være med helt fremme.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Caleb Ewan

Outsidere: André Greipel, Sacha Modolo, Jasper Stuyven

Jokers: Ryan Gibbons, Phil Bauhaus, Kristian Sbaragli, Enrico Battaglin Maximiliano Richeze, Roberto Ferrari