SÆT ET MANAGERHOLD TIL 12. ETAPE - KONTANTE PRÆMIER

Ruten

Efter en første uge, der bød på masser af muligheder, har sprinterne været i survival mode siden 7. etape. Nu er det imidlertid igen tid for de hurtige folk at træde ind i rampelyset, og det handler om at være klar på 12. og 13. etape. Således er dette de sidste to dage for sprinterne, som end ikke kan se frem til at slås om sejren i Milano, og derfor skal der en sejr ind på kontoen nu, hvis ikke løbet skal ende som en fiasko. Første chance kommer på den meget lange 12. etape, der er en klassisk transportetape frem mod bjergene i nord, og som byder på en totalt flad sidste tredjedel, der er som skabt til de største sprintere.

I alt skal der tilbagelægges hele 229 km mellem Forli og Reggio Emilia, der begge ligger på en helt lige hovedvej på den sydlige del af Po-sletten. Fra start følger man denne flade vej mod nordvest frem til Faenza, der nås efter 9,9 km, men i stedet for at lave en helt flad etape ved at fortsætte ad denne hovedfærdselsåre, sender arrangørerne rytterne mod sydvest ind i det kuperede terræn syd for Bologna, der er kendt fra Giro dell’Emilia. Det betyder, at det herfra stiger jævnt frem til toppen af kategori 2-stigningen Cotta di Cassaglia (7,7 km, 4,9%, max. 9%), der nås efter 62,9 km. Herefter følger man en let nedkørsel ned til det sydligste punkt, hvorefter man mod vest passerer forplejningszonen og dagens første spurt, der kommer efter 96,7 km.

Herfra sætter man igen kursen mod nord, og det foregår såmænd via A1-motorvejen, der imidlertid ikke er flad. Derfor skal man op over kategori 3-stigningen Valico Appenninico (10,1 km, 3,7%, max. 12%), der har top efter 110,4 km, inden en let nedkørsel leder frem til et fladt stykke. Her forlader man igen motorvejen for at køre om pointene i dagens sidste spurt efter 152,6 km, hvorefter man fortsætter frem til udkanten af Bologna. Man er nu tilbage på Po-sletten, og herefter fortsætter man den rejse mod nordvest, man indledte i begyndelsen af etapen. Den resterende del består således af en lang, lige, flad strækning, der passerer gennem flere tæt bebyggede områder, specielt når storbyen Modena passeres med knap 30 km til mål. Det hele ender med en helt flad finale på lige, brede veje, hvor der kun er tre meget bløde sving med 1800, 900 og 350 m til mål, inden man når den 7 m brede opløbsstrækning.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Reggio Emilia har fem gange været målby i Giroen. I 1927 vandt Alfredo Binda som den første, og efter besøg i 1947, 1966 og 1983, tog Pietro Caucchioli senest en solosejr fra et udbrud i 2001, da han ankom 33 sekunder før en lille gruppe, hvis spurt blev vundet af Davide Rebellin.

Vejret

Giroen er først og fremmest kendt for sit dårlige vejr, men torsdag bliver det varmen, der kan være en udfordring. Således venter der en skyfri dag med en temperatur på hele 29 grader. Der vil være en let til jævn vind fra øst, hvilket betyder sidemedvind først og sidst på etapen, afbrudt af et sidevindsstykke midtvejs. Medvinden vil også hjælpe feltet i de sidste fem kilometer.

Analyse af 11. etape

Tom Dumoulin må være en lettet mand her til aften. Dagens etape udgjorde den farligste i løbets anden uge, men han og Sunweb bestod testen til UG. Ganske vist venter der en stor bjergafslutning på Oropa på lørdag, men her er det alene op til Dumoulin selv at køre lige op med konkurrenterne på sidste stigning. På denne etape kunne han potentielt have tabt alt, hvis det var lykkedes rivalerne at isolere ham tidligt i løbet.

Movistar viste hurtigt deres intention ved at sætte et infernalsk tempo allerede på første stigning, inden de brugte deres oplagte kort ved at sende Andrey Amador med i udbrud. Dumoulin og Sunweb gjorde imidlertid det hele rigtigt ved at lade Laurens Ten Dam, kaptajnens nøglehjælper, køre med, og herefter tage den med ro og vente på, at han igen havde sine fire øvrige klatrehjælpere hos sig. Herefter lod man Chad Haga og Sindre Lunke kontrollere situationen, mens man ventede på, at det uundgåelige ville ske. Som vi skrev i går, opstår der i disse situationer næsten altid alliancer til fordel for løbets førende rytter, og det var nøjagtigt, hvad der skete, da også Thibaut Pinot og Bauke Mollema blev nervøse for deres placeringer. Det gav den nødvendige hjælp til at holde snor i udbruddet, inden Dumoulin selv med stor overlegenhed svarede på de stik, Vincenzo Nibali kom på den sværeste del af sidste stigning. Til slut brugte man sidste del af planen ved at kalde Ten Dam tilbage og således reducere tabet til Amador til et minimum.

Præstationen må fylde Dumoulin med nogen ro forud for den sidste uge, hvor han dagligt udfordres af tilsvarende ruter. Tabet af Wilco Kelderman kan ikke overvurderes, men i dag viste specielt Ten Dam i hvert fald, at kaptajnen har en hjælper, der kan køre med i ganske lang tid, og også Georg Preidler og Simon Geschke virker fornuftigt kørende. Specielt tirsdagens kongeetape udgør fortsat en meget vanskelig udfordring, men på de lidt lettere stigninger er Dumoulin i hvert fald dækket fornuftigt ind.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Movistars plan lykkedes ikke til fulde, men man fik i hvert fald vist, at man er klar til at bruge sit hold til at presse Dumoulin, og at man ikke har tænkt sig at lade bare den mindste mulighed gå til spilde. Desværre for holdet er der en udløbsdato på Amador-kortet, idet costaricaneren senest tirsdag må ventes at tabe så meget tid, at han ikke længere udgør en fare for Dumoulin. Derfor skulle den taktiske option bruges i dag, og selvom det ikke gav drømmeresultatet, fik det i det mindste trættet Sunweb inden de vigtige slag i næste uge.

Da først faren var drevet over på første stigning, var det klart, at kampen mellem favoritterne var udsat til de stejle sidste kilometer af sidste stigning. Her forsøgte Nibali sig, som han næsten var tvunget til, men Dumoulin gav intet indtryk af den mindste grad af svaghed. Også Pinot lignede en mand, der var kommet sig over gårsdagens skuffelse. Til gengæld var Mollema presset, og den hollandske slider, der havde håbet på, at hans form var i fremgang, synes stadig at være nogle procent under det fantastiske niveau, han havde i sidste års Tour. Der er stadig en tendens til, at han falmer lidt mod slutningen af en grand tour, og derfor er det umiddelbart ham, der står svagest af de fem ryttere, der reelt kæmper om podiet. Samtidig havde han en yderst dårlig dag, da han mistede både Giacomo Nizzolo og Laurent Didier fra et hold, der i forvejen er relativt svagt.

De store tabere var naturligvis Geraint Thomas og Steven Kruijswijk. Hvor det ikke var overraskende, at Kruijswijk igen var under niveau, var det næppe ventet, at Thomas ville få problemer efter sin flotte præstation i går. Om det er styrtet, der stadig mærker ham, eller om det er udtryk for hans reelle niveau på stigningerne, er for tidligt at afklare, men det er klart, at den dårlige skulder ikke gør livet nemmere for waliseren, der hidtil har virket meget stærk. Hvis tendensen fortsætter, vil han imidlertid snart opgive klassementet og i stedet som holdkammeraten Landa, der i dag viste sit fighterhjerte, gå på jagt efter en etapesejr. Foreløbig vil han tvivlsomt afvente Oropa-etapen og derefter evaluere sine muligheder.

Dagens store triumfator var Omar Fraile. Sjældent har man set en mere fortjent etapevinder. Baskeren har jagtet denne triumf i to år, men altid er der gået noget galt - meget ofte fordi han har ødslet alt for meget med sit ellers kolossale kraftoverskud. Det gjorde han egentlig også i dag ved at tilbringe det meste af etapen i front sammen med Landa, men nu er han tilsyneladende blevet så stærk, at han alligevel kan gøre det færdigt. I hvert fald var han udbruddets suverænt stærkeste, og det siger ikke så lidt i en gruppe, der stort set var et udtømmende katalog af de bedste klatrere lige under de bedste i klassementet. Samtidig fik han med sin opvisning styrket sin position som favorit til bjergtrøjen ganske betragteligt, og hvis han kan holde det nuværende niveau, kan han reelt kun blive slået i den kamp af Quintana, hvis colombianeren ender med at vinde adskillige bjergetaper.

For Rui Costa endte det med endnu en frustrerende andenplads efter sine mange forsøg i sidste års Tour de France. Alligevel er der en vis grund til optimisme hos portugiseren. Han kom til løbet med et håb om at køre klassement, men efter Blockhaus skrev han i sin personlige dagbog, at det nu handler om etapesejre. Hans tre triumfer i Touren er det bedste vidnesbyrd om, at han er en af verdens allerbedste i netop den disciplin, og efter en lidt vaklende start viste han i dag, at formen er god. Det må næsten blive en etapesejr til Costa i løbets tredje uge.

Endelig vil vi fremhæve Laurens De Plus og Simone Petilli. Begge har i mange år været regnet som to af de allerstørste klatretalenter, men specielt førstnævnte har haft en lidt vaklende start på karrieren. I dag viste de imidlertid begge deres kolossale potentiale ved at spille nøgleroller på en brutal grand tour-etape. Det lover godt for fortsættelsen, og det skal blive en fornøjelse at se, hvad de kan drive det til i den tredje uge, der passer dem begge fremragende.

SÆT ET MANAGERHOLD TIL 12. ETAPE - KONTANTE PRÆMIER
 

Favoritterne

Lige siden Caleb Ewans sejr sidste fredag har sprinterne lidt sig igennem den ene svære etape efter den anden, hele tiden med det mål at spare kræfter og være klar til 12. og 13. etape. De kommende to dage byder på de sidste muligheder for de hurtige folk, hvoraf nogle helt sikkert vil forlade løbet fredag aften. Derfor er det nu, der skal høstes, og hvis de næste to dage ender uden resultat, vil den sidste uge i de høje bjerge føles ulideligt lang.

Derfor er det også helt utænkeligt, at de vil lade denne mulighed gå til spilde. Ganske vist er torsdagens etape meget lang, og det kræver mange kræfter at kontrollere den. Det vil Quick-Step, Lotto og Orica-Scott imidlertid være villige til at investere, og også Bora-hansgrohe vil være så interesserede i en spurt, at det bliver næsten umuligt at snyde de hurtige folk. Ganske vist sker det langt oftere på dette tidspunkt i en grand tour, men her er der så mange sprinterhold med så megen power, at det ikke kan lade sig gøre.

Derfor tror vi også på en ganske rolig indledning, hvor et lille udbrud med ryttere fra wilcard-holdene får lob at stikke af. Med medvind det meste af dagen vil de næppe få et stort forspring, og stigningerne kommer alt for tidligt til at spille nogen rolle. Derfor får vi en helt traditionel sprinteretape, hvor udbruddet vil blive kørt ind i tide til at sikre en stor massespurt.

Finalen er teknisk helt ukompliceret uden skarpe sving og på en bred vej. Dermed er det en spurt, der er som skabt til de hurtigste, og det vil være et spørgsmål om topfart mere end positionering, også fordi vejen er relativt bred. Dermed er det vanskeligt at forestille sig, at etapevinderen ikke er enten Caleb Ewan, Fernando Gaviria, André Greipel eller Sam Bennett, idet disse fire klart har skilt sig ud som feltets hurtigste.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

På dette tidspunkt af en grand tour er det altid meget vanskeligere at vurdere sprinterhierarkiet. Trætheden er begyndt at sætte ind, og efter en uge i hårdt terræn kan der være vendt helt op og ned på det, vi så først i løbet. I den første uge lignede Ewan hurtigste mand, men det var tydeligt, at Gavirias form var opadgående. Hvordan det ser ud nu, får vi svaret på torsdag.

Efter 11 hårde etaper tror vi, at hierarkiet har ændret sig, og vi tror nu, at Fernando Gaviria vil vise sig som feltets hurtigste. Colombianeren er langt mere holdbar end Ewan, og selvom dette er hans grand tour-debut - og han endda styrtede på enkeltstarten - er der intet, der tyder på, at formen er nedadgående. Tværtimod har han kørt med stort overskud på stigningerne, og der er intet, der tyder på, at den positive tendens i formudviklingen har ændret sig.

Allerede på 7. etape var Gaviria meget tæt på at slå Ewan, og hvis han havde holdt sig til Maximilano Richeze i finalen, havde han med stor sandsynlighed vundet. Richeze er i det hele taget kommet i gang efter en lidt famlende start, og de to har på det seneste gjort det fremragende i finalerne. På papiret er de i forvejen den stærkeste kombination, og derfor er der al mulig grund til at tro, at Gaviria kan starte sin spurt fra den bedste position. Sker det, tror vi, at Gaviria vil være den hurtigste, og derfor sætter vi vores penge på colombianeren.

Caleb Ewan dokumenterede i starten af løbet klart, at han var den hurtigste i feltet, og det var kun en kombination af uheldige omstændigheder samt en enkelt dårlig positionering, der i starten kostede ham et par sejre. Han fik imidlertid sin revanche i fredags, og selvom Gaviria mod slutningen kom tæt på, var der ikke tvivl om, at Ewan, der havde kørt en meget lang spurt, var bedste mand. Nu befinder han sig imidlertid på mere usikker grund. Det er kun anden gang, han er kommet så langt i en grand tour, og da han ikke har samme holdbarhed som Gaviria, må han formodes at være mere træt. Det var således påfaldende, at kun Pelucchi, der faldt for tidsgrænsen, var langsommere på enkeltstarten, og at han i dag sluttede betydeligt længere tilbage end sin colombianske rival.

Det betyder imidlertid ikke, at Ewan er ude af spillet. Sidste år fik han en andenplads på dette tidspunkt i løbet, og hvis etapen bliver nem, vil alle være relativt friske mod slutningen. Samtidig viste han i Sanremo tidligere på året, hvor meget stærkere han er blevet. Orica gjorde i fredags et fremragende stykke arbejde med Alexander Edmondson og Luka Mezgec, og kan de igen positionere deres hurtige australier, og han har hurtigheden i behold, er der intet til hinder for, at han kan vinde igen.

André Greipel har ganske vist en etapesejr, men de hidtidige spurter har samtidig vist, at han ikke har haft samme fart som sine to yngre konkurrenter. På 12. etape har han imidlertid sin måske hidtil bedste chance. For det første er det veldokumenteret, at han klarer sig fint sent i en grand tour, og hans præstation på stigningerne tyder også på, at han stadig har det glimrende. Samtidig er denne finale helt ukompliceret og i medvind, og det er netop den type, Greipel elsker. Samtidig betyder det, at positionering betyder mindre, og det er tillige en fordel for tyskeren, der har det svageste tog. Hvis man dertil lægger, at Sean De Bies allergi er i bedring, og at Greipel derfor får mere støtte, er det ikke umuligt, at han igen kan få ram på ungersvendene.

Sam Bennett har i nogen tid banket på til en etapesejr, og trods sygdom har han vist, at han ikke er langt fra de bedste. Nu er det en uge siden, at han var ramt af helbredsproblemer, og han burde derfor være tilbage på toppen. I sin dagbog i Irish Independent brokker han sig da heller ikke længere over bivirkninger af sygdommen, og han synes faktisk at være ganske frisk. Hvis man dertil lægger, at Bora faktisk har været det stærkeste hold i finalerne på de sidste to sprinteretaper, har Bennett sin hidtil bedste chance for at vinde en etape.

Dimension Data stiller med både Ryan Gibbons og Kristian Sbaragli. Sidstnævnte er imidlertid ikke helt så hurtig som sin unge holdkammerat i de helt rene spurter som disse, og derfor har de i de seneste flade finaler givet sydafrikaneren chancen. Hvordan det forholder sig denne gang, er usikkert, og man kunne tænke sig, at de delte rovet, således at Sbaragli får sin mulighed på den hårdere 12. etape, mens Gibbons er manden til fredagens etape. Deres bedste chancer for et topresultat får de imidlertid, hvis de giver sidstnævnte kaptajnrollen i en powerspurt som denne, ikke mindst fordi sydafrikaneren virker enormt frisk så sent i sin grand tour-debut.

UAE Team Emirates har hidtil ikke haft meget succes med Sacha Modolo, men hvis italieneren skal vinde en etape, er det nu, han har de bedste muligheder. Således er han langt mere holdbare end sine rivaler, og han har altid opnået sine bedste resultater mod slutningen af grand tours. Denne powerspurt er langt fra ideel for ham, men i Roberto Ferrari har han trods alt en af verdens bedste lead-out men. Hvis han kan time det rigtigt, er dette måske Modolos hidtil bedste chance for at vinde, fordi han typisk er friskere end rivalerne.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Jakub Mareczko viste på 5. etape, hvad vi længe har vist: at han er en af de allerhurtigste sprinter. Desværre får han sjældent noget ud af anstrengelserne på grund af sin helt igennem elendige positioneringsevne. Denne spurt minder imidlertid meget om den fra 5. etape, idet den er helt ukompliceret, og derfor er det en finale som denne, han faktisk kan afgøre til sin fordel. Det helt åbne spørgsmål er, om han stadig har friskheden, da han er en af de mindst holdbare sprintere overhovedet.

Sunweb satser fuldt ud på Dumoulin, men mon ikke Phil Bauhaus alligevel får lov at køre spurten. Tyskeren har ved flere lejligheder vist, at han er en af de hurtigste sprintere, men det har kostet, at han ikke har et hold til at køre for sig. I denne spurt betyder holdarbejde imidlertid mindre, og derfor er det på en etape som denne, at han kan gå efter et topresultat. Det store spørgsmål er, om han stadig er frisk så sent i sin grand tour-debut.

Med Giacomo Nizzolo ude er Jasper Stuyven den ubestridte Trek-kaptajn. Han er imidlertid ikke så hurtig som de bedste, og selvom det er sent i løbet, og etapen er lang, hvilket alt sammen taler til hans fordel, vil det være en overraskelse, hvis han vinder. Han har imidlertid en stor fordel i sin gode positioneringsevne, og derfor er han en næsten sikker mand i top 10.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, André Greipel

Outsidere: Sam Bennett, Ryan Gibbons, Sacha Modolo

Jokers: Sacha Modolo, Jakub Mareczko, Phil Bauhaus, Jasper Stuyven

SÆT ET MANAGERHOLD TIL 12. ETAPE - KONTANTE PRÆMIER