Alejandro Osorio er, ifølge et colombiansk medie, ikke langt fra at skrive kontrakt med Astana.
Annonce
Ifølge det colombianske medie Revista Mundo Ciclisto er Alejandro Osorio, som tidligere på måneden var tæt på at vinde U23 Giroen, på vej til Astana.
Dermed tilslutter han sig landsmanden Miguel Ángel López, som anses som værende et af de største klatrertalenter i sporten, og bygger videre på en fantastisk generation for colombiansk cykelsport der også indeholder ryttere som Nairo Quintana og Egan Arley Bernal.
Ligesom Quintana og Bernal fik Osorio sit gennembrud i den såkaldte Baby Giro, hvor U23-ryttere dyster på de italienske landeveje i det nærmeste man kommer en Grand Tour i den aldersklasse. Her var det kun et styrt i slutningen af løbet, der forhindrede colombianeren i at vinde samlet, og det er efter sigende hans præstationer i de italienske bjerge, der har fået Astanas opmærksomhed.
Revista Mundo Ciclisto skriver nemlig, at han efter løbet blev inviteret til at foretage nogle forskellige prøver med det kasakhiske mandskab. Her var præstationen igen overbevisende, og det skulle altså blot være et spørgsmål om tid, før han tilslutter sig López og co.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce