Bart De Clerq har fået et brud på sit venstre lårben efter et styrt under træning, og må derfor vente flere måneder, inden han kan komme i aktion for sit nye hold, Wanty-Groupe Gobert.
Annonce
Bart De Clerq var et af fire stærke navne, der i løbet af sæsonpausen blev hentet til det Tour-aktuelle Wanty-Groupe Gobert, men belgieren har ikke fået den drømmestart på året, som både han og hans nye hold havde håbet på.
I en pressemeddelelse skriver Wanty-Groupe Gobert nemlig, at klatreren har pådraget sig et brud på sit venstre lårben som følge af et styrt under træning. Styrtet skete i forgårs, og på samme dag blev belgieren opereret for sin skade.
"Det er et slemt brud, og det har derfor været nødvendigt at indsætte nogle skruer i lårbenet," siger Joost De Maeseneer, holdlæge for mandskabet.
"Bart [De Clerq] vil formentligt først så småt kunne gå i gang med træningen om seks uger, men det er svært at sige, hvornår han så er klar til at køre løb igen. Her er der tale om flere måneder."
Bart De Clerq fik sit store gennembrud som nyprofessionel, da han i 2011 vandt en etape i Giro d'Italia. Derefter har der været længere mellem resultaterne, og etapesejren i Polen Rundt i 2015 er faktisk hans eneste professionelle sejr siden da.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce