Daryl Impey kunne efter en super indsats op ad Willunga Hill iklæde sig Tour Down Unders kobberfarvede førertrøje. Sydafrikaneren selv siger, at det bare handlede om at køre en lang spurt til toppen, og så håbe på det bedste.
Annonce
Daryl Impey var måske ikke en af de største favoritter til at vinde Tour Down Under inden løbet gik i gang. Men med tre andenpladser på de første fem etaper har han nu bragt sig i en gunstig position. Forud for morgendagens sjette og sidste etape er han nemlig i løbets førertrøje.
Han er godt nok i samme tid som Richie Porte, men da BMC-kaptajnen ikke selv tror på muligheden for den samlede sejr, og der ikke er andre i klassementet, der ville kunne tage sejren på bonussekunder, så ligner Daryl Impey årets vinder af Tour Down Under.
Impey gør sig normalt bedst i hurtige afslutninger, hvor han kan bruge sin eksplosivitet. Det gjorde han så sent som på anden etape til Stirling, hvor han kørte leadout for Caleb Ewan, inden han selv tog andenpladsen. Og det var netop sådan han selv så afslutningen i dag.
”Da Richie angreb, måtte jeg bare bruge de folk jeg havde omkring mig. Jeg vidste de andre gutter stadig kørte for en plads på podiet, så jeg måtte bare køre mit eget ræs. Bagerst i mit hoved vidste jeg nok altid, at jeg skulle køre en stor spurt til toppen, for at få et godt resultat. Da jeg kom op, vidste jeg faktisk ikke helt hvor langt Richie (Porte red.) var foran mig,” siger Daryl Impey i en pressemeddelelse fra holdet.
Hvis Daryl Impey og hans Mitchelton-Scott hold lykkes med at tage sejren, så vil det være Impeys første sejr i Tour Down Under, og hans første klassementssejr siden han vandt Tour of Alberta i 2014.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce