Mathias Norsgaard har sat næsen op efter et topresultat i Chrono des Nations.
Annonce
På søndag kører Team Giant-Castelli sit sidste løb nogensinde, når Mathias Norsgaard og Mikkel Bjerg stiller til start i Chrono des Nations. Førstnævnte deltager i U23-klassen, mens U23-verdensmesteren har besluttet sig for at køre hos eliten.
Her er der høje forventninger til enkeltstarten, som særligt Norsgaard håber på at kunne levere et stærkt resultat i. Sæsonen skal nemlig afsluttes på en god måde.
”Vi tager derned for at lave et godt resultat. Jeg stod efter U23-VM i enkeltstart og følte, at min sæson var uafsluttet. Jeg fik så starttilladelse her, og jeg vil rigtig gerne se, hvordan jeg kan begå mig i et internationalt felt på fladbanede enkeltstarter.”
”Jeg tror på, at jeg kan køre i top fem, men hvis alt spiller, kan det sagtens ende bedre. Mit ambitionsniveau er at gøre det godt i U23-klassen. Jeg har et par gode resultater i år, men jeg vil gerne have endnu et stort resultat, for det kan være med til at vække de store holds interesse,” forklarer Mathias Norsgaard i en pressemeddelelse.
U23-udgaven af Chrono des Nations blev sidste gang afviklet i 2013 med Ryan Mullan som vinder, mens Vasil Kiryienka har vundet hos eliten de sidste to år - i øvrigt med Martin Toft Madsen på tredjepladsen i 2016.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce