Emma Norsgaard tog en flot flot sølvmedalje ved VM i landevejscykling. Danskeren vandt suverænt forfølgernes spurt efter den nye verdensmester Elena Pirrone.
Annonce
Emma Norsgaard viser igen, at hun kører til blandt de bedste juniorryttere i sin årgang. Ved EM i Herning vandt hun bronzemedalje i enkeltstarten og sølvmedalje i linjeløbet. Ved verdensmesterskabet i dag i Bergen var danskeren sat flere gange, men fantastisk nedkørerevner sikrede en dansk medalje.
"Faktisk prøvede jeg at fortælle mig selv, at det her bare var et almindelig cykelløb. Rolig nu Emma, det er ligesom at køre i Tønder, " forklarer 18-årige Emma Norsgaard til Feltet.dk med et stort smil.
"Jeg skulle bare have en medalje!"
Undervejs i løbet skulle juniorrytterne op ad den berygtede Laksebakke fire gange. På første omgang angreb Emma Norsgaard solo, men blev hentet på anden omgang før bakken. Derefter måtte hun kæmpe hårdt for at komme tilbage.
"Det var virkelig hårdt op ad Laksebakken. Jeg blev faktisk smidt hver gang op ad den. Nedkørslen passede helt perfekt til mig, så det var bare ned på overrøret."
"Jeg havde en fordel i, at mange af juniordamerne er lidt bange for at køre rundt i svingene, hvor jeg bare tænkte: 'fuck det, jeg skal bare op at hente dem. Jeg skal bare op og vinde guldet."
Det blev dog til italienske guld, da Elena Pirrone angreb tredje gang rytterne skulle op ad Laksebakken. Italieneren vandt mandag VM-guld i enkeltstart, og det blev altså i dag til et dobbelt verdensmesterskab. Emma Norsgaard bliver toer foran Letizia Paternoster.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce