For første gang siden 2013-sæsonen er der nu atter mulighed for, at et rent baskisk hold sætter cyklerne indenfor i varmen i Vuelta a España. Basisk cykelsport har kæmpet hårdt siden Euskaltel-Euskadi lukkede i kølvandet på økonomiske problemer.
Annonce
Mange cykelfans vil med et melankolsk udtryk tænke tilbage på de orangeklædte baskere, som altid tittede hovederne frem på bjergetaper i de store etapeløb. Stjerner som Igor Anton, Mikel Landa, Samuel Sanchez og Izagirre-brødrene kørte for mandskabet ved dets lukning i 2013.
Nu er der mulighed for, at selvsamme cykelfans muligvis atter kan få en basisk kærlighedshistorie. Siden 2015 har nogle ildsjæle nemlig kæmpet med at stable et kontinentalhold på benene. I år har det status af UCI Pro Konntinental-hold, hvilket giver dem en potentiel mulighed for at køre Vuelta a España.
”2018-ruten til Vuelta a España har en ideel rute for den modige, for hold som vil ud og køre offensivt og for at lægge den rette strategi. Personligt elsker jeg ruten, og det vil være så fedt for holdet at være protagonister,” siger Jon Odriozola til Cyclingpub.com.
Dermed har holdet lagt sin sæson efter, at de gerne skal præstere så gode resultater, at UniPublic giver dem et wildcard til løbet.
”Vi er meget glade på holdet med tilkendegivelserne og hjælpen fra løbsdirektør Javier Gullen med at få vores projekt stablet på benene. Nu er det vores holds tur til at gøre os fortjente til en invitation, at vise vi er et konkurrencedygtigt hold og at vi har det niveau, som en Vuelta fortjener,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce