Mr. Langkawi gør comeback i Tour de Langkawi, når løbet starter om to dage. Der er naturligvis tale om den italienske sprinter Andrea Guardini, som ganske suverænt har rekorden for flest etapesejre i løbet, og dermed er synonym med løbet.
Annonce
Hele 22 gange har de malaysiske tilskuere kunne se Guardini køre først over stregen på en etape i løbet, som han har kørt siden 2011. Dog kom han ikke afsted til løbet sidste år, hvor han kørte for UAE Team Emirates, hvilket dengang fik ham til at komme med nogle noget lunkne udmeldinger om sit daværende mandskab i medierne.
Om det fik den tidligere vinder af etaper i Giro d’Italia og PostNord Danmark Rundt til at skifte væk fra mandskabet er uvist, men ikke utænkeligt. Nu kører han for Bardiani-CSF denne og næste sæson, og her satser man på, at Guardini kan hente nogle sejre og point til kontoen for mandskabet. Det var derfor oplagt at sende Guardini til løbet.
”Målet er at vinde nogle etaper her. Jeg vil gerne tilbage til at kunne vinde igen, da det er to år siden, jeg sidst har vundet en sejr. Derudover har jeg en god følelse med det mandskab her. Jeg kom til Bardiani, fordi det er ét af de største professionelle italienske mandskaber,” siger Guardini til Cyclingnews.com.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce