Movistar-chef: Tour de France uden Froome ville være meget anderledes
04. juni 2018 21:11 af Marcus Bjelskou

Den erfarne holdchef mener, at Touren vil blive mere lige uden den firedobbelte vinder. 

Som følge af Chris Froomes salbutamol-sag, kan han måske blive udelukket fra at køre Tour de France til sommer. Afgørelsen på sagen kan nemlig kan stadig nå at komme før Touren, selvom det synes usandsynligt. 

 

Hvis Froome bliver udelukket, så vil det åbne løbet på en ny måde, og helt op til otte forskellige ryttere kan vinde ifølge Eusebio Unzué.  

 

“Froome er altid på et højere niveau end alle andre, så hvis han er ikke der, så vil det naturligvis være en stor mulighed for alle andre. Et Tour de France uden Froome ville være meget anderledes”, forklarer Eusebio Unzué ifølge VeloNews.com.

 

“Vi ved ikke om Froome kommer til at køre Touren. Der er stor lighed blandt rytterne lige bag Froome. Der er seks eller otte ryttere, som kan vinde”, siger Unzué.  

 

Et løb uden Chris Froome ville være en gylden mulighed for Nairo Quintana for endelig, at vinde det løb, som han i 2013 fik sit gennembrud i. 

 

“Efter Nairos forbedring i Touren, er det logisk, at næste skridt er at vinde. Han er moden og erfaren. Han kender løbet, og hvordan man skal håndtere tre uger. Han forbereder alt til Touren”, afslutter Eusebio Unzué. 

 

Movistar stiller efter planen op med en frygtindgydende trio bestående af Alejandro Valverde, Mikel Landa og Nairo Quintana. 

DEL
KOMMENTARER
KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

MANDAG

SØNDAG

LØRDAG